Ingen militær løsning i Tjetjenien

Hvad siger du til de russiske påstande om, at Akmed Zakajev har forbindelse til gidseltagerne i Moskva og endda Al Qaeda?

(Akmed Zakajev er vicepremierminister i Tjetjenien og talsmand for den tjetjenske præsident Aslan Maskhadov. Han blev arresteret i København den 30. oktober efter anmodning fra Rusland, red.)

Ferzaouli: Jeg tror, at det er nye påstande, for i brevet, de sendte til de danske myndigheder, påstår de ikke, at han har forbindelse til

gidseltagningen i Moskva. Det er noget nyt. Og det er selvfølgelig latterligt, fordi Akmed Zakajev, som opholdt sig her til den tjetjenske

verdenskongres i København, mens terrorist-angrebet fandt sted, tilbød tjetjensk hjælp til at løse problemet i sin egenskab af

vicepremierminister i Tjetjeniens valgte regering. Han tilbød at være forhandler mellem de russiske myndigheder og terroristerne.

Det har rent faktisk været en venlig gestus fra ham. Men som led i Ruslands pres på den tjetjenske verdenskongres her bad russerne de danske myndigheder om at aflyse den. De danske myndigheder afslog, fordi det ville være imod dansk lovgivning at aflyse en legal konference her i København. Efter det blev de meget vrede, og de påstår, at han er en person med direkte forbindelse til gidseltagningen i Moskva.

Vil Zakajev og Maskhadov og andre i bevægelsen stadig være villige til at tale om fred med den russiske regering, som det tidligere er blevet

tilbudt?

Ferzaouli: Lad mig sige dig en ting: på trods af de voldsomme begivenheder ude i verden er vores ønske stadig fred i Tjetjenien. Det er fuldstændig

det samme. Vi har stadig den samme holdning til fredsforhandlinger i Tjetjenien og fortsatte forhandlinger om vores lands fremtid.

Hvorfor vil Rusland ikke indgå i politiske forhandlinger?

Ferzaouli: Rusland har stadig sine ambitioner om et imperium eller noget i den stil. Men hovedårsagen er, at der omkring føderationens første præsident, Boris Jeltsin, og omkring den anden præsident, Putin, befinder sig højtstående kriminelle. Det er nogle få personer, som udnytter

Rusland, de fylder lommerne med den russiske føderations ressourcer og kapital. Inklusive alt hvad der tilhørte Rusland uden for landets grænser. De prøver at sikre deres forretningsinteresser, og derfor støtter de

krigen og de kriminelle miljøer i Tjetjenien. Det er efter min opfattelse derfor, de fortsætter krigen i Tjetjenien.

Faktisk er de russiske styrker i Tjetjenien kørt fast. Krigen har varet i mere end tre år, og vi kan ikke skimte en slutning indenfor den nærmeste

fremtid. I de næste to-tre år vil vi ikke se fred i Tjetjenien, hvis de fortsætter denne krig. Det væsentligste for os er, at vi ikke kan forsvare

vores civilbefolkning. Russerne bruger deres styrker mod civilbefolkningen, mod alle af tjetjensk nationalitet.

Hvad bør det internationale samfund lære af den tjetjenske konflikt og forholdet mellem Rusland og Tjetjenien i lyset af gidseltagningen?

Ferzaouli: Det er let at forklare, hvad der skete i Moskva. Det var nogle folk, som voksede op mellem to krige i Tjetjenien. Og vær venlig at forsøg at forstå dette: vi er mere bekymrede end nogen andre over generationen af unge tjetjenere, som er vokset op uden uddannelse. Deres uddannelse

stoppede for mindst otte eller ni år siden. Forstår du? Og de har stadig samme ringe uddannelse, selvom de er vokset op. I dag er de 17, 18, 19 år gamle, men de har ingen uddannelse, de ved ikke, hvad der foregår rundt omkring i verden. I løbet af deres korte liv så de intet, de så ingen børnehave, de gik ikke i skole, på universitetet. De så kun bombeangreb,

artilleriangreb, chokerende overtrædelser af menneskerettighederne, forbrydelser mod menneskeheden, etc.

Så hvad var det, de gjorde i Moskva, ifølge deres egen opfattelse? De bad om fred i Tjetjenien. Og ifølge deres opfattelse er det den eneste måde at

stoppe krigen i Tjetjenien på. Fordi de ikke ved bedre. De kender intet til politik eller diplomati. De er bare unge drenge og piger som forsøger, som gør det, vi selvfølgelig forstår som terror. Det er terror. Men de ved ikke bedre. I deres øjne er det den rette måde. Det er, hvad der skete i Moskva.

Og hvis jeg skal besvare dit spørgsmål, vil jeg sige, at når vi holder sådan en Tjetjensk Verdenskongres her i København, så gør vi det ikke for at udbrede propaganda mod Rusland. Efter vores mening vil en fredelig løsning hjælpe begge sider. Både Rusland og Tjetjenien. Fordi vi har

præsenteret en sådan her, så ser den tjetjenske befolkning det ligesom Rusland og resten af verden gør det. I mine øjne burde det internationale samfund stoppe deres spil, deres økonomiske og politiske leg med Rusland,

og i stedet burde de hjælpe Tjetjenien og Rusland i fredsprocessen.

Det ser imidlertid ud til, at Putin vælger præcis den modsatte retning nu, hvor George Bush har erklæret krig mod terrorismen, og Putin placerer tjetjenerne i den kategori. Nu vil han gå et skridt videre, endda uden for Rusland. Lader det til, at anholdelsen af Akmed Zakajev er et første skridt i Ruslands aggression?

Ferzaouli: I forhold til koalitionen mod terror må jeg gøre opmærksom på, at præsident Maskhadov har erklæret, at han velkommer ethvert indgreb mod

terror. For det andet har vi en lovgivning for tiden, som er underskrevet af Maskhadov og ratificeret af det tjetjenske parlament, der forbyder, at så meget som en enkelt tjetjensk soldat forlader Tjetjenien for at starte

en krig på russisk territorium. For det tredje så synes jeg, at denne spillen på terrorisme-spørgsmålet, bevægelsen mod terror, landene som er

forenede om dette emne burde definere, hvad der er terror, og hvad der er frihedskamp. For det fjerde kæmper de tjetjenske soldater, den tjetjenske hær for at forsvare deres land og deres frihed indenfor Tjetjenien, og for det femte må man gøre sig klart, at hvis nogen bevæger sig ud af Tjetjenien, som disse unge mennesker, så gør de det af sig selv, uden

ordrer eller information fra vores ledere.

Jeg vil vende tilbage til min pointe. Desværre kan vi ikke passe på indbyggerne i Tjetjenien i den nuværende situation. Og i mine øjne ligger

det fulde ansvar for det, der skete i Moskva, hos Rusland, fordi vi beder om fred. Vi beder om lov til at tage os af vores unge mennesker. Unge som

er vokset op uden en uddannelse. Det er også vores problem. Du ved, enhver krig har en begyndelse, og enhver krig har en slutning. Jeg tror, at den tjetjenske regering vil have et stort problem, når krigen stopper.

For vi har ingen industri nu, ingen fabrikker, alt er totalt ødelagt. Den russiske hær har tilintetgjort alt i Tjetjenien. Tjetjenien er i dag kun en ruin. Så hvordan forestiller du dig, at vi vil tage os af dem? Selvfølgelig beder vi det internationale samfund om hjælp til at finde en fredelig løsning i Tjetjenien. Og selvfølgelig beder vi om hjælp til at genopbygge landet og til at beskæftige folket, især den unge generation,

med skoler, gymnasier, universitet eller nye arbejdspladser. Det er, hvad vi ønsker os.

Skelner den russiske regering og det russiske militær mellem tjetjenske civile og dem, de betragter som krigere? Gør Ruslands svar på

begivenhederne i Moskva dig bekymret for den tjetjenske civilbefolkning?

Ferzaouli: Efter de russiske styrker i Moskva foretog gasangrebet, skød de 167 mennesker, fordi de ikke vidste, hvem der var hvem. Og bagefter har de eskaleret deres militære operationer mod den tjetjenske civilbefolkning. De dræbte 30 unge mænd i den vestlige del af Groznij. De er vrede, fordi de ikke kan kontrollere Tjetjenien. Og al deres vrede lader de gå ud over de civile tjetjenere. Det er en meget væsentlig pointe, at Rusland ikke går direkte imod de tjetjenske styrker, tro mig. De bruger artilleri,

langdistancemissiler, fly, helikoptere etc. Men de er tilbageholdende med at indlede et åbent angreb eller noget i den stil.

Kan du kort forholde dig til forskellen på politiske og militære løsninger?

Ferzaouli: Der findes i øjeblikket ingen militær løsning i Tjetjenien. Og jeg vil fastholde opmærksomheden på præsident Putins erklæring om, at han ikke protesterer mod Tjetjeniens fremtidige politiske status og dets

uafhængighed eller ikke-uafhængighed. For ham er det vigtigste, at Tjetjenien ikke forbliver en trussel mod Rusland.

Og jeg vil henlede opmærksomheden på præsident Maskhadovs synspunkt. Han sagde, at uafhængighed ikke er et princip for os. Uafhængighed er en

fremtidsgaranti for os. Det er vores indstilling til fredsforhandlinger.

Derfor kan vi ikke se enden på den militære konflikt. Og vi har ressourcer. Og vi vil fortsætte vores forsvar, vores frihedskamp meget

længe. Men kun fordi, eller ikke kun fordi, men også fordi den russiske hær bruger deres styrke mod tjetjenske civile. Vi ønsker også at gøre det

klart for Ruslands politiske ledelse, at der aldrig kommer nogen militær løsning på denne konflikt. Det er virkeligheden. Og hvis vi ser en smule tilbage i historien, kan vi se, at enhver militær konflikt ender med politiske diskussioner og politiske beslutninger.

Mange spørger hvad der ville have været sket, hvis ikke det russiske militær havde brugt gassen i teatret i Moskva? Jeg ved ikke, om du kan

besvare det spørgsmål.

Ferzaouli: Hvis de ikke havde brugt gassen? Faktisk ved vi, at Janderbijev, tidligere præsident i Tjetjenien (Jandarbijev Zelimkhan var

midlertidig præsident i Tjetjenien fra april 1996 til januar 1997, red.), blev ringet op af de folk her (gidseltagerne, red.). Og de lovede ham, at

”i morgen tidlig vil vi have et møde med general Karzonzof, men selvom de ikke vil acceptere vores ønsker, vil vi løslade alle gidslerne klokken

syv”.

Men jeg ved ikke, hvad der ville være sket. Der ville have været så mange ofre, hvis de havde angrebet. Måske ville der have været flere ofre, eller færre, jeg ved det ikke. Men hvis vi ser tilbage i tiden, da det skete i Budjonnovsk for eksempel, der blev alle omkomne gidsler dræbt af russernes angreb. Så måske var det også sket i Moskva (i 1995 døde over 100 civile

under en gidseltagning i den russiske by Budjonnovsk, red.).

Siger du, at folkene inde i teatret, de tjetjenske guerilla-soldater, kontaktede folk udenfor og sagde, at de ville løslade gidslerne?

Ferzaouli: Ja, de talte med Janderbijev, og ja, de lovede ham, at selvom de russiske myndigheder afslog deres krav klokken elleve den anden dag,

ville de løslade gidslerne den næste morgen.

Tror du russerne var klar over det?

Ferzaouli: Det tror jeg, jeg ved det ikke. Men jeg ved helt sikkert, at de lyttede til alle telefonsamtalerne. Det er ikke så svært.

Den oplysning har ikke været i medierne andre steder.

Ferzaouli: Selvfølgelig ikke, for de ønsker ikke at offentliggøre noget, som vil være bevismateriale imod det, de har gjort. Jeg tror, at hvis de handlede med den viden i baghovedet, så ønsker de ikke dette undersøgt, og de ønsker ikke, at det kommer frem, hvad der egentlig foregår i denne konflikt. Det er vigtigt at vide.

O.k., mange tak.

Ferzaouli: Selv tak.

Interviewet blev foretaget torsdag d. 31. oktober 2002 på SAS Radison, København.

Ferzaouli er selv under anklage, fordi han arbejdede med transporter med russiske krigsfanger.

Oversat og bearbejdet af Anders Hassing.