Modkraft mellem molotovs og massemedier

Definitionen af ytringsfrihed blev pludselig centralt i sagen om brandattentatet mod integrationsminister Rikke Hvilshøjs privatbolig. Fra småforarget forbløffelse over, at Modkraft tillader debatindlæg, der udtrykker forståelse og sympati med attentatet til vurderinger af det strafbare i den slags tilkendegivelser, der øjensynligt kan være en overtrædelse af »terrorlovgivningen«.

Dagen igennem blev redaktionen på Modkraft opsøgt af journalister fra stort set samtlige danske medier. I første omgang af journalister, der ønskede hjælp til at finde »autonome«, der ville udtale sig. Senere af journalister, der ville vide, hvorfor redaktionen tillader debatindlæg, der støtter attentatet og til sidst af journalister, der ønskede redaktionens vurderinger af, hvem der kunne stå bag; den politiske status på venstrefløjen eller såkaldt baggrundsviden om militante aktioner igennem tiderne.

– Det kogte fuldstændigt over, siger redaktionsmedlem Martin Lindblom, der denne dag stod for kontakten til pressen.

Aktivister efterlyses

Det startede sådan set allerede tidligt om morgenen, hvor TV2’s Morgennyheder bragte et indslag, som temmelig tendentiøst fik det til at se ud som om, at Modkraft bakkede op om attentatet.

– At det drejede sig om debatindlæg fra læserne, skulle man være temmelig skarp for at forstå – og hvor mange er det klokken otte om morgenen?

Martin Lindblom ringede til TV2-Nyhederne og bad dem præcisere, hvordan det forholdt sig, men de følgende timer, havde den øvrige presse fået færten.

– Det har egentlig været forbløffende, så meget den sag har kunne trække, siger Martin Lindblom.

– I betragtning af, hvor meget fokus, der til daglig er på ytringsfrihed i alle ender og kanter, virker det helt mystisk, at en begrundet meningstilkendegivelse kan vække så meget røre. Hvordan skal man kunne diskutere noget, hvis en bestemt holdning på forhånd er dømt ude?

– Nogle journalister mente, at vi ved at bringe den slags, indirekte bakkede op om aktionen, men det er jo nonsens. Enhver journalist i Danmark ville give sin højre arm for et interview med aktionsgruppen – enkelte har endda »efterlyst« dem i vores debatforum. Ville det så ikke være en ligeså stor opbakning eller større, spørger Martin Lindblom.

Dagen igennem har Modkraft-redaktionen modtaget en strøm af debatindlæg om attentatet, men kun de indlæg, der udtrykte en vis saglighed, blev godkendt af redaktionen. Indlæg fra læsere, der ønskede attentatpersonerne henrettet eller omvendt jublede hæmningsløst over branden er blevet afvist.

Politiet kigger ind

Midt på dagen modtog Modkraft så en henvendelse, der ikke begrænsede sig til cyberspace. To betjente troppede op på redaktionen for at hitte rede i omstændighederne omkring gruppens aktionserklæring, som ligger i Modkrafts debatforum.

De to betjente spurgte til Modkrafts procedure omkring debatten, spurgte til tidspunktet for hvornår erklæringen var modtaget og andre it-tekniske detaljer. Ingen af dem var dog specielt ferme til det med computere og e-mails, så det tog et stykke tid at forklare dem den rette sammenhæng.

Da betjentenes ærinde var opfyldt, drog de af igen med en undrende kommentar om, hvor fredeligt der var denne dag på Nørrebro…

Modkraft i fokus

Op ad dagen begyndte henvendelserne fra massemedierne at ændre karakter. Nu handlede det pludselig om Modkrafts vurdering af forskellige ting.

– Det virkede klart som om der bredte sig en mild desperation på redaktionerne over ikke at kunne finde en »undergrundsvinkel«. Aktionsgruppen er i sagens natur tavs, »det autonome miljø« var ikke til at få lirket op, og mange journalister er i tvivl om, hvad der foregår på den yderste venstrefløj. I den situation var det åbenbart nemmest at ringe til os, forklarer Martin Lindblom.

Han understreger, at Modkraft selvfølgelig ikke har noget imod at hjælpe andre journalister videre til relevante kilder eller give gode råd.

– Men det virkede som om Modkraft pludselig blev trukket meget langt frem i attentathistorien af mangel på andet bedre. Og det er ikke en position, vi har lyst til at indtage. Modkraft er et progressivt medie, ikke en politisk organisation. Vi udtaler os selvfølgelig gerne om Modkraft, og det vi står for i den sammenhæng, men vi har ikke lyst til at lege eksperter i venstrefløjsforhold eller deltage i usaglige gætterier om, hvor brandstifterne skal findes, for det har vi ikke den fjerneste anelse om, siger Martin Lindblom.

Modkraft siger fra

Redaktionen på Modkraft besluttede derfor at udsende en pressemeddelelse, der dels præciserede portalens politik i forhold til debatten, dels gjorde det klart, at Modkraft ikke på nogen måde bakker op om aktionen mod integrationsministeren.

– Normalt udtaler vi os ellers ikke om konkrete politiske aktioner, for Modkraft tilhører ikke en afgrænset del af venstrefløjen, og vi har i redaktionen ofte meget forskellige holdninger til forskellige ting. I denne sag er der dog bred enighed om, at et brandattentat mod en persons privatbolig er forkastelig og ligger meget langt fra det, der hidtil har karakteriseret politiske aktioner.

– Og da massemediernes dækning i løbet af dagen kunne skabe tvivl om, hvor Modkraft stod i forhold til branden, fandt vi det nødvendigt med en offentlig udtalelse. Ingen i redaktionen har det mindste til overs for regeringens umenneskelige asylpolitik, og de enkelte redaktionsmedlemmer imellem er der ganske givet forskellige holdninger til, hvilke aktionsformer, der er anvendelige i kampen mod denne politik. Men at angribe folk på deres bopæl, er ganske enkelt forkasteligt, og politisk langt ude i hampen, lyder det fra Martin Lindblom.

De forbudte ord

Den turbulente dag sluttede med en artikel i Politiken, hvori lektor i strafferet, Jørn Vestergaard, udtaler, at støtte til det pågældende attentat kan give op til to års fængsel ifølge den såkaldte terrorparagraf – angiveligt også for det medie, der vælger at offentliggøre sympatitilkendegivelserne. Men det får ikke Modkraft til at fjerne indlæggene fra debatten:

– Nej, selvfølgelig ikke. Man kan ikke have en debat med kun én holdning. Det ville jo være en ligegyldig monolog. Samtlige danske medier har citeret aktionsgruppens erklæring, og TV-Avisen viste i sin sene udsendelse erklæringen i sin fulde udstrækning. Skulle de så også spærres inde? Jeg tror ikke et sekund på, at terrorparagraffen bliver anvendt her, og hvis den gør, må vi jo slå et slag for retten til at debattere.

– Det virker jo rablende absurd, hvis man på den ene side kritiserer brandstifterne for ikke at følge de demokratiske spilleregler og for eksempel give deres mening til kende gennem læsebreve – og derefter straffer dem, der benytter ytringsfriheden til at udtrykke en »forkert« holdning. Det ville da om noget opildne andre til at begå noget lignende, mener Martin Lindblom.

Af Linda Hansen/Modkraft

Læs pressemeddelelse fra Modkraft.dk

Følg debatten på Modkraft

Læs artikel på Modkraft: »Brandattentat fordømmes«

Læs artikel i Politiken: » Ulovligt at udtrykke støtte til brandattenat«