Danske SS-soldater fejres

60-året for afslutningen på Anden Verdenskrig mindes ikke kun af det officielle Danmark og modstandsbevægelsen. Også »den anden side« står bag arrangementer i forbindelse med jubilæet.

Foreningen »Mindelunden af 1969« inviterer således til internationalt mindearrangement den 2. juni, der er dødsdagen for den danske SS-kommandant Frederik von Schalburg, der endte sine dage på Østfronten.

Mindelunden af 1969, der er en forening for tidligere danske SS-veteraner, der frivilligt gik i tysk tjeneste under Anden Verdenskrig, driver blandt andet en mindelund i Kongensbro i Midtjylland for faldne danske soldater, der kæmpede på tysk side, men hævder i øvrigt at være helt upolitisk.

Det stemmer dog ikke helt overens med hverken mindelundens historie eller ordlyden i foreningens §1, der blandt andet nævner, at foreningens formål er at »opretholde og udbygge kontakten imellem alle der sympatiserer med den danske krigsindsats på tysk side, samt at udbrede kendskabet til denne mest muligt«.

På foreningens egen hjemmeside bringes der desuden billeder fra mindelunden, der blandt andet viser en såkaldt dødsrune fremstillet af birkestammer. Dødsrunen er – på linie med andre nordiske tegn og talsymbolik – ofte anvendt i nazistiske kredse.

Mindelund for nazister og landsforræddere

Mindelunden blev indviet under store protester i 1971 af tidligere danske Waffen-SS’ere, der indtil begyndelsen af 1960’erne var organiseret i »Danske Frontkæmper Forbund«.

De gamle SS’ere udnævnte allerede engang i 50’erne von Schalburgs dødsdag den 2. juni til en slags nazistisk helligdag, der blandt andet blev fejret af Frontkæmper Forbundet på Vestre Kirkegård i København, og siden starten af 1990’erne har nazisterne i DNSB som fast tradition højtideligholdt den 2. juni som mindedag.

På 25-års dagen for Schalburgs død i 1967 nedsattes et udvalg, der skulle finde penge og et egnet sted til en mindelund. Udvalget organiserede i slutningen af 60’erne salg af nummererede mærker for at finansiere Mindestedet.

Formand for udvalget var Ejner Jensen, der under besættelsen sad i Folketinget for det danske nazistparti.

Et andet medlem var den tidligere SS’er, Jørgen Karsholt, der var medlem af det internationale SS-netværk »Kameradenwerk Korps Steiner«.

Udvalget kaldte sig sidenhen »Fællesskabets Mindefond af 1969«, og i 1971 offentliggjordes planerne om en mindelund for de danske soldater i tysk tjeneste.

Initiativtagerne forsøgte at få det til at se ud som om mindelunden kun var til minde om de faldne fra Frikorps Danmark, som af nazisterne selv blev anset for en af de »pænere« grupperinger under krigen.

Men ved indvielsen af SS-Mindelunden afsløredes det, hvad det i virkeligheden drejede sig om. Mens nynazister delte deres blad ud til de omkring 100 deltagere, gjorde hovedtaleren – den forhenværende kaptajn Poul Sommer, der havde stået bag de berygtede Sommer-korps under krigen – det klart, var der tale om et mindesmærke for »dem, der faldt for morderkugler på arbejdspladser, gader og veje, samt alle dem, som faldt efter krigens slutning«.

Med andre ord var Mindelunden også for de stikkere og HIPO-folk, der blev likvideret under besættelsen samt de dømte og henrettede nazister.

Mindesmærket bombesprængt

Indvielsen skete under omfattende beboerprotester og stor vrede i brede kredse. Lederen af Frihedsmuseet i København, lektor Jørgen Barfoed, udtalte, at han aldrig havde set noget land, »hvor landsforræddere rejser deres egen skamstøtte«.

Mindestenen blev efterfølgende overhældt med rød maling, og i begyndelsen af oktober sprængt i stykker – formodentlig af gamle sabotører.

Først i 1976 havde nazisterne samlet kræfter til et forsøg på genetablering af Mindelunden. I november afholdtes generalforsamling i »Minderfondet«, hvor Poul Sommer genvalgtes til formand. Her blev også nedsat en såkaldt »Gravkommando«, der skulle genskabe mindestedet for dem, der »faldt på tysk side i kampen mod kommunismen, påfronter i det fjerne og på hjemmefronten«.

På 35-årsdagen for Schalburgs død i 1977 genåbnedes Mindelunden af en lille folk nazister. Daværende generalsekretær i det nynazistiske DNSB, Hans Chr. Krog Pedersen sagde blandt andet i sin tale:

»Det her skal ikke bare være en mindelund, hvor vi skuer tilbage og hilser dem,d er faldt. Dette sted skal være et samlingspunkt, hvor vi ruster os til de kampe, der må og skal komme. Vi skal samle alle kræftwer igen for en ny kamp for nationalsocialismen«.

Få timer efter – mens nazisterne var samlet til krofest – blev anlægget ødelagt og mindesmærkets cementsokkel sprængt.

Antifascistisk hærværk

På 40-års dagen for Schalburgs død blev der gjort et nyt forsøg på reetablering, men nu i dybeste hemmelighed. Nu lød teksten på mindetavlen: »Mindelund for Danske faldet i Findlands kamp mod kommunismen under Anden Verdenskrig«.

Men det var stadig gamle Waffen-SS’ere, der sad i bestyrelsen, og nynazisterne deltog troligt op igennem 1980’erne i de forskellige ceremonier.

I 1992 blev mindelunden atter ryddet af anti-nazistiske aktivister. En gruppe, der kaldte sig »Militante anti-fascister« udsendte efterfølgende en aktionserklæring, der kaldte mindelunden »et sygeligt ønske om at renvaske nazistiske krigsforbrydelser«.

»Vi fjernede alt, hvad der var af kors, sten, skilte og trapper. Tilbage er en dynge jord, hvori vi plantede den røde fane, skrev aktivisterne.

Ifølge erklæringen tilfaldt alt, hvad foreningen havde af penge og midler, de danske nynazister.

Historikeren Claus Bundgård Christensen fra Roskilde Universitetscenter – der er medforfatter til bogen »Under hagekors og Dannebrog« – har ifølge dagbladet Politiken haft jævnlig kontakt med foreningen, der tilbage i 1998 talte omkring 200 medlemmer.

Og ifølge Claus Bundgård Christensen er der en del af medlemmerne, der også i dag »sværmer for nazismen«:

– Det er sådan set meget naturligt. Nynazisternes store helte er jo de tidligere østfrontsoldater, og en stor del af de yngre mænd, der samler på klenodier, er stærkt fascineret af de stærke, politiske symboler, siger han til Politiken.

Sidste gang mindelunden blev udsat for hærværk var i forbindelse med 60-års dagen for Schalburgs død i 2002.

Bagefter pralede medlemmer af naziorganisationerne DNSB og Dansk Front af at have ryddet op efter hærværksaktionen, og DNSB gennemførte efterfølgende en ceremoni på stedet til minde om von Schalburg.

Af Martin Lindblom/Monsun

Læs artikel i Politiken

Læs Modkraft-artikel: »Regeringskvaler med nazi-monumenter«