Annonce

27. oktober 2004 - 16:23

Irakiske kurdere vil have uafhængighed

Da amerikanerne forsøgte at afmontere de kurdiske flag i byen Kirkuk, svarede kurderne igen med at angribe amerikanske tanks med sten og brandbomber. Den kurdiske teaterinstruktør og forfatter Hawre Zangana, der selv kommer fra byen Kirkuk, fortæller i et interview om baggrunden for det anspændte forhold mellem kurderne og de amerikanske militærmyndigheder.

Hvorfor er Kirkuk så vigtig for kurderne?

– Kirkuk er en af de ældste byer i Kurdistan. Derudover har oliekilderne gjort Kirkuk til en af verdens rigeste byer. Den irakiske regering under Saddam Hussein iværksatte af den grund en såkaldt arabisering af byen, og mange kurdere blev brutalt fordrevet og gjort retsløse.

– Kurdiske forstæder blev lagt ind under naboprovinserne og der blev skabt nye bykvarterer, hvor arabere blev forflyttet til for at forandre den befolkningsmæssige sammensætning. Kurdiske familier, hvis børn var aktive i modstanden, blev jaget bort. I alt er over 125.000 kurdiske familier blevet fordrevet.

Kirkuk forblev også efter 1991 under den irakiske regerings kontrol. Kan de fordrevne nu vende tilbage?

– Da deres boliger er ødelagt eller beboet af arabere, må tusindvis af familier bo i telte. Skønt den irakiske overgangsregering garanterer kurdernes ret til at vende tilbage, så trækker USA en løsning i langdrag.

De gamle Baath-regeringslove gælder stadigvæk. USA praktiserer her en del-og hersk-politik. Deres formål er, at sikre sig 100 procent af olieprofitterne. Det er grunden til, at de ikke lader kurderne komme til magten.

Venter der nu etniske udrensninger mod araberne i Kirkuk?

– Overgangsforfatningen sigter på, at araberne, der har profiteret på undertrykkelsen af kurderne, skal vende tilbage til det sydlige Irak, og de har krav på modtagelse af økonomisk støtte.

USA’s forrædderi

Mange kurdere har hilst amerikanerne velkommen som »befriere«. Kurdiske Pesmerga-guerillaer har kæmpet sammen med det amerikanske miltær. Hvad forventede kurderne sig af USA?

– Kurderne var klar over, at USA som supermagt førte krig for egne interesser. Men de ville udnytte situationen for at komme af med diktaturet. Folkebevægelsernes krav om valg angående Kurdistans fremtid får ingen opbakning fra hverken USA eller de irakiske politikeres side.

Da amerikanske soldater i september 2003 begyndte at nedtage kurdiske flag i bydelen Shorja, jog befolkningen de amerikanske tanks ud af kvarteret med sten og brandbomber.

Hvordan er kurdernes forhold til USA, 18 måneder efter Saddam Husseins fald?

– De fleste kurdere er blevet mere tilbageholdende. De mærker, at de ikke frit og demokratisk selv kan afgøre deres fremtid. Der findes godt nok en kurdisk borgmester i Kirkuk, men ved samtlige vigtige afgørelser må der indhentes godkendelse i Bagdad.

– Vi har ikke glemt erfaringerne fra 1975, hvor USA lod de kurdiske frihedskæmpere omkring Barzani i stikken, heller ikke USA’s støtte til Saddam i 1980’erne eller USA’s forrædderi overfor den kurdiske folkeopstand i 1991.

I starten af oktober demonstrerede tusinder af kurdere for valg om kurdisk uafhængighed. Den irakiske præsident Al Jawar betegnede demonstrationen som »nationalt forræderi«. Eksisterer der stadig væk sådan noget som et perspektiv for et fælles Irak?

– Sålænge folk som Al Jawar sidder på magten, er der ingen fælles fremtid. Og fordi USA står bag Al Jawar, vokser også vores mistro til USA. I øjeblikket er flertallet af kurderne stadigvæk tilhængere af en føderation indenfor et fælles Irak.

– Hvis de derimod blev spurgt udenom de officielle kanaler, så ville de vælge et uafhængigt Kurdistan. På basis af såvel råstoffer som landbrug ville en kurdisk stat faktisk være bæredygtig. Forudsætningen er imidlertid, at der ikke må opstår et militært afhængighedsforhold til USA.

Interviewet er oprindeligt offentliggjort i det venstreorienterede dagblad »Junge Welt« den 26. oktober. Oversat og redigeret af Alfred Lang/autonom infoservice.

Læs hele interviewet (tysk)

Læs om Kurdistans historie på Leksikon.org

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce