Almengørelse af overenskomster er et rigtigt skridt

I begyndelsen af sidste uge kørte Information en historie om, at 51 % af danske lønmodtagere ifl. en undersøgelse, ønskede sig en lovbestemt minimumsløn. At indføre en sådan model i Danmark har fået en blandet modtagelse hos fagbevægelsen.

Således har LO vægret sig, mens FTF har erklæret sig åbne over for at drøfte forskellige modeller, der indebærer ændringer i det danske aftalesystem.

Enhedslistens reaktion på undersøgelse var også en afvisning af en lovbestemt minimumsløn. Vel at mærke i den form, den blev præsenteret i undersøgelsen.

Spørgsmålet diskuteres heftigt i denne tid og med rette.

Problemerne med løndumping er tiltaget i styrke de seneste 10 år. Det er et fænomen, der især skyldes, at arbejdsstyrken på det danske arbejdsmarked er blevet drastisk udvidet med EU. I dag udgøres den nu, ihvertfald i princippet, af arbejderbefolkningerne i alle EU-landene.

Det danske aftalesystem er ineffektivt over for løndumping

EU og globaliseringen har givet fagbevægelsen voldsomme udfordringer med at holde det danske arbejdsmarked overenskomstdækket. Omvendt er situationen kapitalisternes våde drøm og deres betingelser for at dumpe lønnen er blevet væsentligt forbedrede, især med østudvidelsen tilbage i 00’erne. Historierne vælter ind om jordbærplukkere, der spises af med 10 kr. i timen, mennesker i byggebranchen, der arbejder under slavelignende betingelser, og andre uhyrlige sager.

Fagbevægelsen, skulle man tro, var ivrig efter at reformere den danske aftalemodel på en måde som gjorde op med de ulige betingelser. Desværre har fagbevægelsen, med undtagelse af FTF, ikke vist sig interesserede i at åbne op for en diskussion af den danske model.

Ærgerligt, for det er ellers helt nødvendigt i en tid, hvor kampen kæmpes på ulige betingelser og hvor medlemstallene og overenskomstdækningen daler. 

I Danmark står det virksomhederne frit at tegne overenskomst. Det vil lidt groft sige, at jo dårligere overenskomstdækning der bliver, desto flere tilfælde af ublu løn- og arbejdsvilkår vil vi se.

Her er problemet.

Almengørelse af overenskomster kan dæmme op for løndumping

Det første spørgsmål, der nu melder sig er, hvordan vi kan dæmme op for dette? Det klassiske svar er organisering, organisering, organisering! Desværre er jeg blevet overbevist om, at det ikke i sig selv er nok. Det er bestemt et spor vi også skal forfølge og prioritere, men der er brug for noget andet også, som landet ligger nu. 

Det næste spørgsmål bliver så, hvordan man på den ene side kan regulere den danske model for at imødegå presset på lønnen og på den anden side ikke fratager fagbevægelsen sin legitimitet. 

Her finder jeg, at principperne i den norske aftalemodel, hvor overenskomsterne almengøres ved lov, udmærket løser denne modsætning. Problemstillingen og dens umiddelbare løsning, den norske model, er i øvrigt analyseret glimrende tidligere af Bent Moos, og jeg er enig i de konklusioner han drager, herunder at almengørelse af overenskomsterne ikke fjerner incitamentet til et fagforeningsmedlemsskab.

Med en almengørelse af overenskomsterne ved lov, som i Norge,  vil man give overenskomstdækning til en række af de områder, som fagbevægelsen pt. ikke er i stand til at dække. Samtidig vil det fortsat være fagforeningerne, der forhandler, hvorved de bevarer deres position og dermed deres legitimitet over for medlemmerne.

Hvor er farerne i almengørelse?

Det er vigtigt at slå fast, at almengørelse af overenskomsterne langt fra løser alle problemer og også har sine ulemper. 

Der er fx altid den faldgrube, at når man giver politikerne legitimitet til at spille med på denne bane, så kan det åbne en ladeport for, at de senere indfører andre modeller, herunder en lovdikteret minimumsløn uden om fagforeningerne.

Der er med andre ord masser af hår I suppen. Men sammenholdt med status quo, er almengørelse trods alt en model, der i højere grad dæmmer op for løndumping. Ulemperne ved at undlade at ændre noget er ganske enkelt større.

Hvis der bliver indført en ny model a la den norske, og den bliver angrebet af de borgerlige, så må vi tage kampen til den tid. I en sådan situation forestiller jeg mig i dog, at arbejderbevægelsen vil stå ganske stærkt, fordi de borgerlige vil afsløre sig selv som løndumpere over for befolkningen.

Diskussion om tilpasning er nødvendig!

Dette var et kort bidrag til at begynde en debat. Det er vigtigt at holde sig for øje, at dette ikke er et win/win spørgsmål, men et surt dilemma venstrefløjen er havnet i, hvor det handler om at finde den bedste løsning under de nuværende forhold. Derfor håber jeg, at folk vil forholde sig åbent over for diskussionen og at eventuelle indsigelser bringes i spil, så vi kan få en tiltrængt debat om emnet, og ikke de sædvanlige automatreaktioner eller undladelsessynder. 

Sidebemærkning: løndumping fylder meget i befolkningens bevidsthed. Hvis Enhedslisten kan lande et forslag her, så er det et oplagt emne til valgkampen, der forhåbentligt vil kunne tage luften ud af højrefløjens blame-game-ballon mod østeuropæiske arbejdere i Danmark. En valgkamp, hvor venstrefløjen bidrager til at rette skytset mod systemet, er helt nødvendig.