Hurra for civil ulydighed!

Forleden oplevede jeg vaskeægte civil ulydighed. En flok christianshavnske forældre og andet godtfolk tog i søndags sagen i egen hånd og byggede bump på den stærkt trafikerede Prinsessegade.

Det gik stærkt. Boremaskinerne brummede. Folk fægtede med armene. Og i løbet af nul komma fem var der skruet bump ned i asfalten på den farlige skolevej, hvor flere tusinde børn og unge dagligt færdes.

Gaden er berygtet for at blive brugt som privat racerbane af hensynsløse bilister. En lokal beboergruppe har taget det lange seje træk med dialog med myndigheder og møder, møder, møder. Og en demonstration.

Foto: Facebooksiden »Sikker Prinsessegade - Sikker Aladdin«

Alt sammen for at få fredeliggjort den farlige vej, så de mindstes liv ikke igen kommer i fare. Men myndighederne er træge. Intet sker. Søndag var der så nogen, som fik nok. De tog sagen i egen hånd. Det er civil ulydighed.

Jeg skrev med det samme til Ekstra Bladet for at råbe hurra for de civilt ulydige forældre. Avisen skrev en historie om sagen, som førte til, at jeg pludselig kom i debat med en masse mennesker.

En del af dem gav udtryk for, at forældrene burde bures inde eller straffes med saftige bøder for at bryde loven. Én mente endda, at samfundet ville blive som i stenalderen, hvis folk ustraffet kunne begå »selvtægt«.

En fyr fra Norge ved navn Thomas Hervard blandede sig. Han skrev, at tingene hang stik modsat sammen: »Hvis ingen hadde utøvet selvtekt ville vi fortsatt befinne oss i steinalderen.«

Jeg tror, Thomas Hervard i grunden har ret. Selvfølgelig er der forskel på selvtægt og civil ulydighed, og det er der skrevet gode og kloge bøger om. Dét som Hervard fik mig til at tænke på er, hvordan civil ulydighed før har skabt nybrud og fremskridt, når Danmark var gået i stå.

Tænk på hvordan velbesøgte beboerhuse rundt omkring i København, som i dag er under kommunens vinger, startede med at civilt ulydige naboer bemægtigede sig tomme huse og skabte dem om.

Tænk på hvordan weekenden kom til Danmark. Det skete i årene omkring 1. Verdenskrig, da murerne simpelthen begyndte at holde fri om lørdagen. Stik mod alle regler og aftaler. Selvfølgelig er en arbejdskonflikt heller ikke helt det samme som civil ulydighed. Men alligevel.

Hvis ingen nogensinde havde brudt reglerne, havde vi næppe haft selvstyrende beboerhuse, sikre skoleveje eller weekender.

Hurra for civil ulydighed!