Bønner

Okay lad os tage som præmis at vi er enige om at kapitalismen som system og grundlag for vores samfundsstruktur er i krise. Grådighed, egosime, umiddelbare tilfredsstillelse og kortsigtede løsninger er kapitalismens varetegn. Kapitalismen har ødelagt jorden med sin industrialisering og implementering af forbrugssamfund. Idag står vi ved et punkt hvor der er en reel mulighed for at vi effektivt og permanent smadre kloden og derved stjæler fremtiden fra vores efterkommer. Min største frygt er at jeg en dag får børn og disse børn en dag spørger mig hvorfor jeg intet gjorder, hvorfor jeg lod dem vokse op på deres forældres lossplads ? Jeg ser ingen fremtid i kapitalismen fordi den nære og belønner hvad jeg opfatter som de grimmeste menneskelige egenskaber nemlig egoisme, frygt, intolerance og ignorrance.

Løn arbejdede er for størstedelens vedkommende rent og skært tyveri i mine øjne. Når man lader folk producere vare til en given værdi og så spiser dem af med en brøkdel af den værdi i løn det er ikke andet end institutionaliseret og socialt accepteret snyd og bedrag i mine øjne.

Forbrug jeg definere forbrug her som ting der ikke er strengt nødvendige for livets opretholdelse. Forbruget er en direkte konsekvens af kapitalismens konstante behov for ekspandering og for at finde nye markeder og måder at skrabe penge til sig. Der hvor Kapitalismen i mine øjne krydser en usynlig grænse er når den ikke længere beskæftigere sig med at løse virklige problemer relateret til opretholdelse af livet på en fornuftig måde. Når den går til ekstremer for at bilde os ind vi har behov vi aldrig ellers ville have tænkt på, dette sker via reklamer som er den økonomiske krigs propaganda. Reklamer fungere tit ved netop at bilde os ind at ved at købe et givent produkt opnår vi social status, sex, ro harmoni, sundhed osv. Hvis dise ting virklig lå kapitalisterne på sinde så ville det være noget der automatisk var en del af vores hverdag og ikke noget der kunne holdes op som en gulerod og bruges som lokkemiddel til at købe divs produkter.

Spild og bevidst ond vilje. Der er en anden grænse der ikke bør krydses nemlig når jagten på profit leder til bevidst dårlige og skadelige produkter. F.eks produkter der fremstilles som fødevare men når det kommer til stykket er fyldt med fedt salt og sukker der ikke tjener andet formål end at give os umiddelbare tilfredsstillelse og fylde lommen hos producenterne der tjener kassen imens deres kunder dør for tidligt af livsstil sygdomme. Den slags mennesker er i mine øjne ikke bedre end en gemen pusher. Et andet område er produkter der bevidst har indbyggede fejl og kort levetid. Hvis kapitalisterne skal tjene penge nytter det intet at producere noget i en kvalitet der holder for evigt eller ihvertfald lang tid. Hvis der skal penge i kassen skal produkterne helst udskiftes med en vis frekvens, hvad tror i f.eks mode handler om ? Alting skal udskiftes så hurtigt de overhoved kan bilde os ind at det er praktisk og fornuftigt.

Tag igen fejl kapitalisternes tegnedreng vokser proportionelt med at vi forurene naturen og efterlader den som en kemisk losseplads. Der er intet indbygget incitatement til at tænke på fremtiden i kapitalismen. Vi køber billigt lort og stiller ingen spørgsmål til hvor og hvordan det er produceret og kapitalisterne tager gerne imod pengene og fortsætter med at smadre alt omkring sig fordi de har pengene til at skabe sig en tilværelse langt fra konsekvenserne af deres hærgen.

Spekulation. Jeg har ingen forstand på økonomi overhoved men det er et faktum at kapitalismen er i krise med ca. 30 års mellemrum med arbejdsløshed og nedbrydning af samfundet som konsekvens. Jeg tænker at det må hænge sammen med ophobningen af kapital i de øverste lag af samfundet. Sådan at massernes relative armod står i skærende kontrast til elitens velstand. Jeg mener det er svært for en gruppe mennesker der bor i relativ fattigdom at blive præsenteret for alle de ting der angiveligt skulle bringe lykke hver eneste dag gennem reklamer osv. Uden at de på et tidspunkt tænker at det må være deres tid til at få en bid af kagen og hvis det ikke er muligt igennem lønarbejde fordi der intet arbejde er at få fordi dem der har penge til at ansætte dem enten ansætte nogen der er billiger i løn eller ikke gider have besværet med at bygge noget op sålænge de har flere penge end de kan bruge på et helt liv i luksus. Den slags giver social uro og kriminalitet.

Fordeling af goder. Kapitalismen giver ingen mening på den måde at den ikke fordeler goderne efter behov folk kan sulte i samme område hvor andre lever i svimlende rigdom der er intet indbygget incitatment i kapitalismen til at hjælpe folk der ikke har penge at betale med. Derfor kan det betale sig at producere læderintræk til sportsvogne og badeænder men det kan ikke betale sig at brødføde en flok sultne fattige mennesker. Det er i mine øjne et kæmpe problem at vi ikke bruger og udnytter resoucerne optimalt til alle bedste.

Afhængighed. At leve under et kapitalistisk system som lønarbejder eller i en lederstilling efterlader en med skyklapper på. De fleste mennesker er for at få arbejde og smør på brødet nød til at specialisere sig inden for et felt hvad der gør deres overblik begrænset og deres arbejdsliv trist og enformigt. Mennsker er i mine øjne kreative alsidige væsner der dør langsomt i rutinens monotomi. Derudover bliver vi via vores højt specialiseret arbejdsmarked fuldstændigt og totalt afhængige af det system vi lever i. Hvis ikke vi tjener penge til at købe ting har vi ingen viden eller kundskaber til selv at opretholde et nogenlunde tåleligt liv. Vi kan ikke forstille os en dag vi ingen penge har at betale med eller en dag hvor supermarkedets hylder er tomme. Derfor er vi nød til at fortsætte i trædemøllen og smide penge og arbejdskraft efter et system der ikke er til vores eget bedste. Dette kaldes fremmedgørelse.

Der kommer vi til min konklusion enhver der tænker at samfundet grundlæggende må ændres, omstyrtes eller revolutioneres må starte med sig selv og sin egen afhængighed af samfundet. Man kan ikke som sådan stille sig uden for samfundet det er indbildning at tro, men man kan begrænse sin afhængighed forøge sin kundskaber og indsigt. For på sigt at kunne vælge de ting fra i samfundet som ikke bringer en nogen glæde eller ting man anser for amoralske eller uetiske. Personligt tænker jeg det logiske må være at starte i toppen af behovs pyramiden og langsomt gøre sig uafhængig af samfundet. Gøre sig gældfri, dyrke sin egen mad og dele overskud med venner og familie, stille sin indsigt og sine kundskaber til rådighed for ligesindede uden at blande profitmageri, bedrag og snyd ind i foretagende. Skabe ærlige relationer og et praktisk samfund indrettet til alles bedste. Hvor man hjælper hinanden og deler frem for at konkurrere og misunde naboen .

Kort sagt før du kan lave revolutioner må du først lære at dyrke bønner.