Grønt lys til billig arbejdskraft

Grønlands Landsting, Inatsisartut, vedtog fredag den 7. december 2012 en såkaldt storskalalov, som skal gøre Grønland attraktiv for store udenlandske virksomheder.

Loven blev vedtaget med 19 af Landstingets i alt 31 stemmer. Socialistpartiet Siumut, der har 12 pladser i Landstinget, valgte at stemme blankt, da de ikke mente, at lovforslaget var ordenligt gennemarbejdet.

Læs artiklen »Storskalaloven vedtages uden om Siumut« hos KNR.

Storskalaloven er blevet kaldt den mest betydningsfulde lov siden indførelsen af det grønlandske selvstyre.

Formålet med loven er at trække milliardinvesteringer til Grønland ved at sikre attraktive vilkår for udenlandske mine- og industriselskaber.

Loven betyder, at firmaerne i anlægsfasen kan ansætte udenlandsk arbejdskraft efter udenlandsk overenskomst.

Det kan i princippet betyde, at arbejderne kan komme til at arbejde over 60 timer om ugen, og det uden overtidsbetaling og feriepenge vel at mærke.

Lønnen for de udenlandske arbejdere skal svare til den grønlandske mindsteløn på 81 kroner. Men da arbejdsgiveren kan trække udgifter til blandt andet kost og logi, forsikring og beklædning fra i lønnen, kan timelønnen komme helt ned på 52 kroner i timen.  

Læs artiklen »Sådan vil Grønland lokke minejægere til« hos Politiken.

Tilfreds grønlandsk fagforbund

Det grønlandske fagforbund, SIK, har i løbet af forhandlingerne været kritiske overfor loven, som de frygtede ville føre til social dumping.

– Vi har jo opponeret imod social dumping fra starten, fordi vi synes, at hvis der er social dumping, så vil arbejdsgiverne her i landet ikke kunne konkurrere mod de store entreprenører, der kommer fra andre lande, sagde SIK’s formand Jess G. Berthelsen til den offentlige radio- og tv-station Kalaallit Nunaata Radioa (KNR) umiddelbart forud for storskalalovens vedtagelse.

Læs artiklen »SIK er svært tilfredse med storskalaloven« hos KNR.

SIK har været i løbende dialog med både Erhvervsrådet og Ove Karl Berthelsen, der er medlem af Grønlands regering, Naalakkersuisut, som ansvarlig for Erhverv og Råstoffer. Og Jess G. Berthelsen mener, at man igennem denne dialog er kommet frem til et fornuftigt resultat.

– Selvom vi ikke helt har fået vores vilje, så synes jeg loven nu er meget bedre end det første udkast, siger han til KNR og understreger, at han især er tilfreds med muligheden for at kontrollere, hvad de udenlandske arbejdere får i løn.

Skal godkendes i Danmark

Før loven kan træde endeligt i kraft kræver det, at Folketinget vedtager en særlig undtagelse i udlændingeloven for Grønland. Det skyldes, at storskalalovens regulering af udenlandsk arbejdskraft afviger fra de gældende danske vilkår for opholds- og arbejdstilladelse.

Formanden for Grønlands regering, Kuupik Kleist, håber på en snarlig ændring af loven.

– Vi håber på en lovændring i løbet af januar eller februar, siger han til avisen Sermitsiaq.

Læs artiklen »Så blev storskalaloven vedtaget« hos Sermitsiaq.

Umiddelbart virker de danske regeringspartier da også positivt indstillede overfor en særlov for Grønland.

– Justitsministeriet vil nu tage kontakt til de grønlandske myndigheder med henblik på at indlede den proces, der skal foregå i Grønland forud for fremsættelse af et dansk lovforslag om anvendelse af udenlandsk arbejdskraft i anlægsfasen af storskalaprojekter, sagde justitsminister Morten Bødskov (S) til Ritzau efter vedtagelsen af storskalaloven.

Læs artiklen »Grønland vedtager lov: Nu kommer kineserne« hos DR.

Også økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) ser med velvilje på den grønlandske lov.

– Det er fuldstændig Grønlands beslutning [...] Vi er tjent med, at man fra grønlandsk side tager ansvar for den lovgivning, som man gerne vil have. Det er et grønlandsk ansvar. Og det har jeg stor respekt for, sagde ministeren ifølge Politiken kort tid før vedtagelsen af storskalaloven.

For tiden behandler den grønlandske regering en ansøgning fra selskabet London Mining. Hvis Folketinget vedtager særloven, vil selskabet anlægge en jernmine 150 kilometer nordøst for Nuuk.

Arbejdskraften vil London Mining hente ind fra Kina, og de flere tusinde kinesiske arbejdere vil altså med storskalaloven kunne forvente en løn, der ligger væsentligt under den grønlandske mindsteløn. 

På spørgsmålet om, hvorvidt hun finder det ok, at der arbejder kinesere til for eksempel 30 kroner i timen i Grønland, svarer Vesterager videre »Hvis det er det, de ønsker«.

Læs artiklen » Danmark siger ja til social dumping i Grønland« hos Politiken.

3F: »Ekstremt skamfuldt«

Formanden for fagforbundet 3F, Poul Erik Skov, deler ikke Vestagers holdning til spørgsmålet.

– Det er ekstremt skamfuldt, at den danske regering, som vi stolede på i den slags spørgsmål, ikke står fast på et værdipolitisk grundlag om, at storkapitalen ikke kan bestemme, om folk kan ansættes under så elendige forhold. Jeg er meget, meget skuffet over, at man ikke træder i karakter og blokerer den lov, siger Poul Erik Skov til Politiken.

Forbundsformanden bakkes op af Enhedslistens socialordfører, Finn Sørensen, der understreger, at Enhedslisten ikke vil lægge stemmer til en dansk særlov.

– Det er voldsomt problematisk. Vi har lavet aftaler med regeringen om at bekæmpe social dumping i Danmark. Og det er det stik modsatte, der foregår med denne her storskalalov, siger han.

Også hos Dansk Folkeparti er man yderst kritiske overfor storskalaloven.

– Jeg synes simpelthen, det er noget svineri, regeringen er i gang med, siger partiets formand Kristian Thulesen Dahl, der ikke giver meget for Vestagers snak om grønlandsk ansvar.

– Det her har ikke noget som helst at gøre med, at Grønland skal tage ansvar for sine egne forhold. Man har jo lige præcis besluttet, at udlændingepolitik stadig er et fælles anliggende i rigsfællesskabet, forstætter han.

Læs artiklen »Social dumping: Thulesen anklager regeringen for ’svineri’« hos Politiken.

Venstre og Konservative har endnu ikke taget stilling til, hvad de mener om loven.