ETA: Vi stopper den væbnede kamp

»ETA afslutter sine væbnede aktiviteter en gang for alle«.

Dette budskab blev fremlagt af tre maskerede medlemmer af den baskiske
undergrundsorganisation ”Euskadi Ta Askatasuna” – ETA (”Baskerland
og Frihed” ) i en video, som de to baskiske dagblade Gara og Berria
modtog torsdag d. 20. oktober 2011.

Politiske iagttagere opfatter ETAs initiativ, et længe ventet skridt, som umiddelbar reaktion på den ”Internationale konference for en løsning på konflikten i Baskerlandet”, der fandt sted den 17. oktober 2011 i San Sebastian.

Konferencen vakte stor international mediebevågenhed på grund af dens prominente initiativtagere. Heriblandt Gerry Adams, formanden for det irske parti Sinn Fein, Kofi Annan, tidligere FN-generalsekretær, Gro Harlem Bruntland, tidligere norsk statsminister, og Pierre Joxe, tidligere fransk indenrigs– og forsvarsminister.

ETA medlemmer fremlægger deres afslutningserklæring. Foto: Flikr

Konferencedeltagerne pointerede overfor medierne, at man ikke er kommet sammen for at fortælle baskerne, politikerne eller de forskellige aktører i konflikten, hvad de skal gøre.

»Vi er kommet i håbet om at kunne assistere med idéer ud fra egne erfaringer med løsninger på langvarige konflikter i vores samfund og blandt folkeslagene, samt andre konflikter, hvis løsning vi har bidraget til«, udtalte initiativtagerne i en samlet meddelse efter konferencen.

Efter en høring af samtlige deltageres vurdering af situationen, opfordrede
konferencen ETA til en »definitiv afslutning af de væbnede aktiviteter« som første skridt i processen. Dette bør den spanske og franske regering besvare med en dialog, som i første omgang udelukkende skal handle om »konfliktens konsekvenser«.

Ifølge konferencens udsagn bør der indledes konkrete initiativer til forsoning blandt »alle ofre af konflikten« med en efterfølgende anerkendelse af den »forårsagede lidelse«.

Dermed afslutter ETA sin undergrundsvirksomhed, der tog sit udgangspunkt i 1959 under det fascistiske Franco-styre. Det var grupper af unge studerende fra Jesuit-universitetet i Bilbao og fra ungdomsorganisationen af det baskiske Nationalist Parti (PNV), der oprindelig startede kampen for et frit Baskerland. Inspireret af den antikoloniale kamp, der på dette tidspunkt rasede i Indokina og
Algeriet.

ETA -parole i Bilbao. Foto: Flikr

Spansk regering tøver

Disse udtalte intentioner om at tage højde for »alle ofre« som resultat af konflikten i Baskerlandet, er indtil nu blevet kategorisk afvist af den spanske socialdemokratiske PSOE-regering under premierminister José Luis Rodríguez Zapatero.

PSOE anerkender kun de omkring 800 ofre for ETAs aktioner i de sidste 50 år. De mange dræbte terrormistænkte baskere, der uden retsproces menes henrettet i 1980’erne af de statslige dødspatruljer (GAL) under den tidligere socialdemokratiske regeringsleder Felipe Gonzales, bliver konsekvent afvist.

Det samme gælder de baskiske demonstranter, der er blevet dræbt af politiet, torturofrene i spanske fængsler, de illegalt lukkede baskiske uafhængighedsaviser, parti- og organisationsforbuddene og betingelserne for de omkring 800 politiske baskiske fanger.

Imens fredsinitiativet overalt i Spanien får øget tilslutning og nu også
bliver støttet af landets to store fagforeninger CCOO og UGT, forholder
den socialdemokratiske regering sig fortsat tavs.

Angiveligt på grund af nervøsitet for at det postfascistiske folkeparti PP, som ifølge aktuelle meningsmålinger ved det forstående valg den 20. november vil blive landets største parti, yderligere vil tiltrække stemmer fra folk, der bakker op om PPs holdning om, at fredskonferencen er »valgkamppropaganda for ETAs sympatisører«.

Ifølge kommentatorer tyder det på, at PSOE i hvert fald indtil efter valget vil fastholde dets hidtidige uforsonlige kurs overfor den baskiske uafhængighedsbevægelse.

Anti-repressionsdemonstration i Bilbao med over 50.000 deltagere. Foto: Flikr

ETAs afslutningserklæring:

Med denne erklæring vil den baskiske socialistiske revolutionære
organisation Euskadi Ta Askatasuna (ETA) begrunde sin afgørelse:

ETA er af den opfattelse, at den internationale konference, som for nyligt har fundet sted i Baskerlandet, er et initiativ af stor politisk betydning. De aftalte beslutninger indeholder alle elementer i en helhedsløsning på konflikten og får opbakning fra et bredt spektrum i det baskiske samfund og det internationale community.

I Baskerlandet er en ny politisk tidsalder begyndt. Vi har en historisk chance for at finde en retfærdig og demokratisk løsning på denne konflikt, der har varet et århundrede. Samtaler og overenskomster om vold og repression skal præge det nye forløb. Baskerlandets anerkendelse og respekten for befolkningens viljestyrke skal sejre over disse forhindringer.

Det har ikke været en nem vej. Mange kammerater er faldet i en grusom
kamp. Mange andre lider stadigvæk i fængslet eller i eksil. Dem ytrer vi vores
anerkendelse af og vores dybeste medfølelse. Fra nu af vil vores vej heller ikke blive nem. De hurdler, som vi også nu står overfor, et hvert skridt, enhver landvinding vil være resultat af bestræbelserne fra og kampene af de baskiske borgere. I alle disse år har Baskerlandet samlet de nødvendige erfaringer og vundet styrke for at gå denne vej med al den dertilhørende beslutsomhed.

Derfor har ETA besluttet sig for en definitiv indstilling af de væbnede aktiviteter. ETA appellerer til den spanske og franske regering, med det formål at finde løsninger for konfliktens konsekvenser og træde i direkte dialog og derved overvinde den væbnede konfrontation. Med denne historiske erklæring udviser ETA sin klare, tilforladelige og definitive forpligtelse.

ETA opfordrer det baskiske samfund til at tage del i løsningsprocessen, indtil vi har skabt rammebetingelserne for fred og frihed. Leve det frie Baskerland, leve den baskiske socialisme, vi vil blive ved indtil uafhængigheden og socialismen er en realitet.

Et sted i Euskal Herria, d 20. oktober 2011
Euskadi Ta Askatasuna – ETA.