Penge adskiller folk - artmoney forbinder os

– Jeg ser penge som et problem. Som vores pengesystemet fungerer nu, så adskiller det folk. Når jeg har betalt min regning til dig, så slipper forbindelsen imellem os. Med artmoney vender vi det på hovedet. Vi udveksler i stedet for at afslutte. Vi skaber vedvarende bånd imellem hinanden. En positiv udveksling af energi, som er vedvarende.

Sådan siger kunstneren Lars Kræmmer, som Modkraft møder til en kop kaffe og en snak om artmoney, på en café på Nørrebro.

Netop nu udstilles artmoney for første gang i Berlin på Galleri DADAPOST. Jeg er nysgerrig for at høre, hvordan det går med projektet, som nu har levet et par år og forhåbentlig er kommet over de værste børnesygdomme.

Kunstneren Lars Kræmmer er gået ind i fortiden for at vise os, hvordan han stadig helst vil opfattes.

For eksempel fik artmoney frataget rettet til at kalde sig en »bank«, hvilket Lars synes er fjollet i et land med såkaldt ytringsfrihed.

Hvad er artmoney?

Artmoney er en alternativ, international »valuta« bestående af originale, ucensurerede kunstværker, som altid repræsenterer en værdi af 200 kroner/27 euro/34 dollar.

Eneste krav til artmoneys udseende er målet på 12x18 cm, samt at de skal være lavet af langtidsholdbart materiale.

BIAM er artmoneys centralbank. Forkortelsen står for Bank of International Artmoney og kan udtales »Be I am«.

Lars Kræmmer og et par frivillige står for administrationsarbejdet med BIAM. Arbejdet er ulønnet. Over 1000 kunstnere i 42 lande er tilsluttet artmoney organisationen.

100 butikker er officielt tilknyttet organisationen og modtager artmoney som betaling. Uofficielt er der endnu flere. Eksempelvis er der flere frisører, tandlæger, hoteller og caféer, der accepterer 50% af betalingen som artmoney.

Et eksempel på artmoney. Værket hedder Optipism og er malet af artiklens forfatter Mikkeline Gudmand-Høyer

Hvorfor artmoney?

Lars Kræmmer fik ideen til artmoney efter et par år på kunst-college i Vancouver. Skuffet over sine kunstnerkollegers manglende holdning til at forandre samfundet, besluttede han at vende forandringsprocessen indad.

Det var i 1994, at han satte sig i en mørk kasse i 7 uger for at tegne og undersøge spørgsmålet »hvorfor lave kunst?«

Ud af kassen kravlede han med sin nye afklaring: Kunsten er et muligt redskab til at leve NU og HER. Kunsten er mere uafhængig og ærlig end medierne i at spejle samfundet og sindets tilstand.

Dernæst rejste Lars rundt i Canada i 7 måneder iført munkekutte for at undersøge begrebet »identitet«.

Ideen med artmoney kom som en naturlig forlængelse af denne undersøgelse.

Forurenet blod

– Som vores pengesystem fungerer nu, virker det negativt, mener Lars, og fortsætter:

– Penge flyder imellem mennesker som forurenet blod i det levende hele væsen, som jordkloden er. Med artmoney hopper vi ned i strømmen, som eksisterer, med en ny pengeseddel med gode associationer - for at rense blodet.

– Almindelige penge repræsenterer en formodet værdi, artmoney har en reel værdi som et originalt kunstværk. Artmoneys værdi kan bestå i noget æstetisk, tankevækkende, følelser, reflektion. Positive ting, som vedkommer mennesker.

– Det har vi ikke i almindelige penge. Man bliver efterladt som et tomt hylster.
Artmoney handler om selve kunstværket. Det, der knytter folk sammen og idéen om de positive udvekslinger. Der er sat en kurs på artmoney, som er ens for alle, jeg har altid ønsket mig en verden, hvor folk fatter, at de er lige meget værd, siger han

Ingen Censur

– Jeg brækker mig over fair trade og velgørenhed. Det er stadig forskelsbehandling. Alt blodet skal renses. Vi skal lære, at vi alle er ligemeget værd.

– Der er heller ingen censur på artmoney. Så får vi lov til at se, hvad der er...jeg er ikke bange for såkaldt grimhed og alt det andet, vi sætter etiketter på. Der er plads til det hele, fortæller Lars.

Lars Kræmmer finansierede bygningen af sit eget hus i Sydhavnen og en motorcykeltur i Canada med artmoney.

– Jeg betaler også min tandlæge med artmoney, det er bare at spørge, så får man ja en gang imellem! Mange kunstnere er vant at hutle sig igennem og tigge og bede om penge, vant til at »få« i stedet for at »gøre«. Her drejer det sig om selv at tage affære og tilbyde noget.

Artmoney nu og her

Og hvad med artmoney nu og her, hvordan går strømmen?

– Det har foreløbig ikke givet mig den frihed, jeg drømmer om. Jeg havde håbet på, at jeg kunne løsrive mig fra det økonomiske slaveri, men der er masser af administration, regninger, husleje og drift, frimærker og hosting.

– Jeg er igang med at få hele Nansensgade til at blive en »artmoney gade«. Projektet må blive større, end det er nu for, at der kan være cirkulation butikkerne igennem.

– Jeg ser en masse håb i projektet, og jeg slipper det ikke endnu. Jeg vil gerne se artmoney komme ud i samfundet som en integreret betalingsform, og der er stadig en varm glød og møder med mennesker og gode ideér, som gør det hele besværet værd.

Læs mere om artmoney her.

»Kunst, Art Club og artmoney i Berlin«. Udstilling på galleri DADAPOST i Berlin
Fra 27. august til 25 september 2011

Udstillingen på Facebook.

Galleri DADAPOST: www.dadapost.com