Venstrefløjen har mistet et fyrtårn, en poet og en stemme for menneskerettighederne i både ind- og udland.
Læs nekrologen »De revolutionære dør aldrig« hos Modkraft
Natten til fredag sov digteren, filosoffen, samfundsdebattøren og rettighedsaktivisten Patrick Mac Manus stille ind.
Det skete på Håndværkerhavens plejehjem efter en længere sygdomsperiode.
Hermed slutter også en livslang politisk karriere, der blandt andet tæller et formandskab for Landskomiteen Sydafrika-Aktion og en tur i mediernes søgelys som talsmand for foreningen Oprør.
Læs artiklen »Terrordømt trodser dom i byretten« hos Politiken
Sidstnævnte medførte sidste år en dom på seks måneders betinget fængsel for aktivt at have støttet colombianske FARC og palæstinensiske PFLP.
Læs Patrick Mac Manus’ egen blog
Det fik ham dog ikke til at opgive kampen.
– Uanset dommen, har det været det hele værd. Sagen viser klart, at vi ikke har brug for den slags terrorlovgivning. Oprøret vil fortsætte, sagde han efter domsafsigelsen.
Læs artiklen »Den satiriske talsperson« hos Modkraft
Umiddelbart efter Patrick Mac Manus’ død blev denne video sendt rundt til hans kammerater.
Håbet om en bedre verden var centralt for Patrick Mac Manus hele livet.
»Også i dag ser vi menneskers rejse fra kontinent til kontinent. Den er som altid drevet af ørkenens vækst, af sult og af håb. Sådan er det i dag for mange. Ofte kan det være svært at bære. Men der er stadig små ting, vi kan gøre for at forsvare de fattige og fordrevne. Det lidt kan også hjælpe. Det hjælper også os selv, tror jeg – at vælge at stå på de svages side. Det er egentlig dér, vi alle hører til her på jorden«, skrev han til sit barnebarn kort før sin død.
Læs »Patrick Mac Manus sidste hilsen For livets håb – et sidste brev til barnebarnet« hos Arbejderen
Patrick Mac Manus blev født 1944 i Irland og har læst filosofi og historie i Dublin og Tübingen før han i 1970 flyttede til Danmark.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96