Møde med en søvnig terapeut

Smag på ordet: Positiv psykologi. Det er effektfuldt på en god måde. Hvorfor skal psykologi kun beskæftige sig med det triste og slidsomme? Hvorfor ikke studere det glade og lykkelige? Det er netop det, som positiv psykologi gør.

Forleden mødte jeg Grethe, en svensk psykolog med egen praksis i Gøteborg. Hun beklagede sig over at tiden var præget af politisk korrekthed og pseudopositivitet:

»I går faldt jeg næsten i søvn, da en af mine patienter fortalte om sine kedelige problemer.«

Jeg fandt den søvnige terapeut sympatisk, selvom jeg mente der var en vis arrogance at spore i hendes attitude.

Hvad er problemet, spurgte jeg.

»Problemet er,« sagde hun, »at alt for mange har misforstået ideen om positiv psykologi. Det handler ikke om at være konstant positiv og lalleglad, men om hvad der gør livet meningsfuldt og værd at leve.«

Sagt anderledes. Siden Sigmund Freud åbnede op for psykens skjulte kræfter, har denne primært beskæftiget sig med livets skyggesider. Sådanne undersøgelser af den skrøbelige menneskelige psyke er nødvendige, men giver ikke hele billedet af psykens kompleksitet.

Hvordan kan det eksempelvis være at ikke alle mennesker begår selvmord, når livet mister sin mening? Eller formuleret mere positivt: Hvad er det, som gør at nogle mennesker finder livet rigt, smukt og dejligt?

Grundideen i positiv psykologi er, at man kan lære en hel del om lykke og glæde ved at studere mennesker, som hævder at være lykkelige og glade.

Grethe var dog bekymret, fordi mange – inklusive mange af hendes patienter – troede at man bliver lykkelig og glad af at være positiv: »Men du bliver ikke mere lykkelig af at se glasset halvt fyldt i stedet for halvt tomt. Det ændrer intet.«

Det, der ændrer noget, er det enkelte menneskes tilgang og åbenhed til livet. Eksempelvis vil de fleste forældre opdage, at deres børn vågner op med et smil på læben. Helt af sig selv. WOW endnu en dag!

Dette hænger i høj grad sammen med barnets nysgerrighed og fordomsfrie tilgang til livet, hvilket betyder, at børn typisk har lettere ved at skabe positive relationer til omverden. De er ikke hæmmet af forudfattede antagelser, som de først senere overtager fra forældre, familie og diverse institutioner.

Jo flere fordomme, desto mindre nysgerrig og åben, er moralen. Og jo mindre nysgerrig og åben, desto mindre positiv. De fleste kan sikkert genkende denne tankegang: Forbud skaber ikke positivitet.

Ifølge en af grundlæggerne af positiv psykologi, den amerikanske psykolog Martin Seligman, opererer denne psykologiske retning med tre ben:

For det første studiet af positive emotioner, såsom glæde og lykke.

For det andet studiet af forskellige karaktertræk, såsom personlige styrker, værdier og dyder. Er der eksempelvis en sammenhæng mellem karaktertræk og emotioner? Svaret er selvfølgelig ja, da personer, som er mere åbne, nysgerrige og modtagelige, typisk er mere positive.

Det tredje ben er positive institutioner, såsom stærke venskaber, familiære bånd og frie rammer, der understøtter den personlige karakter, som leder videre til positive emotioner.

De tre ben er nødvendige, hvis personen ikke skal falde sammen i tristhed. Jo mere du har mulighed for at udleve dine dyder og værdier, desto mere positiv vil du blive. Tesen er ganske simpel.

En grund til at nogle i dag bliver stresset og deprimeret hænger angiveligt sammen med de styrende idealer, som flere og flere lever efter.

Det positive, som Seligman og andre taler om, er selvfølgelig ikke generisk, da det er knyttet til hvem vi er, og – endnu vigtigere – hvem vi er i færd med at blive. Sidstnævnte, hvem vi er i færd med at blive, skal for så vidt understøttes af et frit mulighedsrum for personlig udfoldelse, hvorved den enkelte kan være tro overfor sine karaktertræks tilbøjeligheder. Blive sig selv.

Grethe var oprigtigt nervøs for den udbredelse af positiv psykologi, som p.t. finder sted. Hun havde læst, at mange business schools i dag udbyder faget positiv psykologi. (Det er et af de mest populære fag.)

»Det er blevet ren business,« sagde hun.

Her blev vores samtale for alvor interessant, da jeg underviser i positiv psykologi på to business schools i Barcelona.

Problemet, som hun havde med denne udvikling, var selvsagt ikke udbydelsen af positiv psykologi – som hun nærede stor sympati for og selv anvendte i sin praksis. Snarere tolkningen, som denne retning får i en business orienteret verden.

Tankerne bag positiv psykologi formes ofte, så de passer ind i en erhvervsøkonomisk optik, hvilket sjældent er lig med en psykologisk optik. Hvad, der giver et positivt overskud økonomisk, er sjældent det samme som det der, giver et mentalt overskud.

Man kan sagtens være rig og lykkelig, men hvis erhvervslivet sælger bestemte karakteregenskaber som værende positive i mere end en økonomisk forstand, så kan der meget nemt blive tale om manipulation af den personlige dannelse. Specielt, fordi arbejdspladserne i høj grad udgør det tredje ben i positiv psykologi, nemlig ’de positive institutioner.’

Arbejdspladsen har erstattet arvens betydning.

»Vi kalder det arbejdsmiljø for fanden,« som hun lidt spydigt påpegede.

I positiv psykologi sker den personlige udvikling ofte ved at sætte sig et mål, som skal være med til at udvikle personen i en mere positiv retning.

»Og det er problemet,« sagde hun. »De mål, som sættes for en person i en business kontekst er farvet af økonomiens formål.«

Eller sagt anderledes: De personlige mål tvinges alt for tit til at passe ind i virksomhedens mål, som jo netop er at tjene penge. Forretningsmodellen tager kontrollen, hvilket hæmmer nysgerrigheden og åbenheden – og den mulige positivitet.

»Derefter kommer de til mig og kan ikke forstå at de ikke er lykkelige, når nu de altid har gjort det, som de er blevet fortalt. Det er trættende.«

Jeg begyndte at forstå hendes besvær med at holde sig vågen.

»Hvad gør du? Du er jo del af dét,« sagde hun med henvisning til den korrupte business verden, som jeg er en del af.

For at undgå en voldtægt på den positive psykologi – sagde jeg forsonende – supplerer jeg altid min undervisning med tanker fra, hvad jeg – lidt poppet – kaldte positiv filosofi.

Positiv filosofi er inspireret af filosoffen Gilles Deleuze og psykiateren Félix Guattaris ideer.

I deres bog Anti-Ødipus (1972) viser de, hvordan økonomien nærmer sig en skizofren grænse. Økonomien mangler dog modet til at give los på kontrollen, hvorfor den også etablerer alle mulige bremseklodser, der skal styre strømmen, hvilket vil sige: sørge for at vi alle sammen blive dygtige kapitalister.

Deleuze og Guattari påpeger, at enhver personlig skabelse altid er uden et endemål. Hvis man allerede ved, hvor man skal hen, så skaber man ikke sin egen personlighed undervejs, men former den blot i skæret af målet.

Sagt anderledes: økonomiens rigide mål hæmmer en reel udvikling.

For det andet handler positiv filosofi om at bekræfte det i nuet, som skaber glæde. Det betyder også, at de ikke taler om anerkendelse, som jo altid er anerkendelse i forhold til noget bestemt, noget givet, hvilket vil sige bremseklodserne.

For det tredje betoner den positive filosofi i høj grad fantasien. Nogen gange er fantasien nødvendig for skabe plads til udvikling. Vi må tænke nyt. Og have modet til at virkeliggøre vores fantasi.

Alle tre ben bløder op på økonomiens endemål, hvor profit ofte gøres lig med personlig udvikling. Jo mere succesfuld i business verden, desto bedre udviklet. Men så simpel er menneskets potentiale heldigvis ikke!

Tidens snak om selvrealisering burde handle om at gøre sig modtagelig overfor de andre. Inklusive alle dem som p.t. er udenfor de positive institutioner (såsom arbejdsmarkedet). På den måde etableres et nærvær, som vil give den enkelte mening og i sidste instans gøre vedkommende mere positiv overfor det, som sker.

Positiv psykologi er forbeholdt livet, mens det sker. Modsat økonomien, der prøver at planlægge ud fra det, som er sket. Af samme grund kan positiv psykologi være et fint værktøj på arbejdspladsen, men kun såfremt tankerne anvendes på psykologiens præmisser.

Desværre er det nok for meget at forlange, da lige netop fantasi og mod ikke er blandt økonomiens dyder. Måske er det også grunden til at jeg (og Grethe) finder psykologi mere interessant end økonomi.

Her kræves der noget af en.

Finn Janning er forfatter og har en ph.d i filosofi.