Annonce

7. januar 2002 - 15:56

De ti værste

De ti er:

Medicinalfirmaet Abbot,

– der har fået 875 millioner dollar i bøde for at bestikke læger til at anbefale et dyrt kræftbekæmpelsesmiddel fremfor konkurrerende billigere alternativer.

Sikkerhedskoncernen Argenbright

– der står for 40% af lufthavnsbevogtningen i USA, og som igennem kontrakmisligeholdelse og forfalskede rapporter har bidraget til, at USA’s kongres i november besluttede at afprivatisere/nationalisere al lufthavnssikkerhed i USA.

Medicinalkoncernen Bayer

– der under miltbrand panikken i USA efter den 11. september betalte konkurrenter 200 millioner dollars for ikke at markedsføre billig miltbrand-medicin, for at Bayers egen – dyrere – medicin kunne være det eneste på markedet.

Coca Cola

– der betalte 150 millioner dollars for at kunne markedsføre sit produkt i forbindelse med Harry Potter-filmen og dens efterfølgere, og som er under anklage i en retssal i Florida for meddelagtighed i mord på colombianske fagforeningsledere.

Energikoncernen ENRON

– der under en af USA’s største bankerotter nogensinde forhindrede de ansattes pensionskasser i at afhænde deres aktier i Enron. 63% af pensionskassens midler var bundet til selskabets nu værdiløse aktier. I de to sidste år har Enrons bestyrelsesformand derimod realiseret Enron aktier for over 200 millioner dollars. Selskabet gik konkurs blandt andet på grund af omfattende insider-svindel foretaget af ledelsen – skandalen berører også en hel del olie-industri figurer i det Hvide Hus.

Olieselskabet ExxonMobil

– for sin fortsatte stjernerolle i den globale miljø-ødelæggelse: Exxons pr-firmaer pumper millioner af dollars i en kampagne for at afvise, at olie-forbrænding har noget at gøre med global opvarmning, samtidig med at Exxon var en af de største bidragydere til Bush’s valgkamp. Firmaet er aktiv i olie-ledningsarbejde ved Niger-floden i Afrika, arbejder for en artisk olieledning, er under anklage for meddelagtighed i den indonesiske hærs massakrer på beboere i Sumatra, mmm.

Cigaret-giganten Philip Morris

– for hyklerisk at køre en storstilet reklamekampagne under parolen »Vi har forandret os«, samtidig med, at koncernen fortstat finansierer forskning, der skal bevise tobaks uskadelighed, målretter 14-20 årige i sin markedsføring for at udvide tobaksforbruget, og lobbyer imod kontrollovgivning.

Kagegiganten Sara Lee

– for under grov ligegyldighed med sikkerhedsforeskrifter at sælge giftige hot dogs, der dræbte 21 baseball fans.

El-selskabet Southern

– for ved hjælp af ihærdigt lobbyarbejde at sikre undtagelser fra miljølovgivningen, der muliggør at 40% af Southerns strøm produceres af forældede, stor-forurenende kraft-værker.

Detail-kæmpen Wal-Mart

– der bekæmper fagforeninger blandt egne ansatte og foretrækker de værste leverandører i den tredje verdens frihandelszoner.

Af Sven Gårn Hansen/Monsun Nyheder

Læs artikel fra Multinational Monitor

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce