Hybridaktivister går på talerstolen i Bella Center

Eline Crossland skal sammen med andre unge stå ansigt til ansigt med mange af de toppolitikere, der besøger København til COP15. De unge kalder sig Generation K og er et netværk af klimainteresserede under 30 år.

De kan betegnes som en slags »hybrid-aktivister«, da de arbejder inden for topmødets mure, men har samme dagsorden som mange af dem, der vil demonstrere udenfor Bella Centeret.

De vil nemlig forsøge at råbe politikerne op og lave lobbyarbejde for et bedre klima, selvom det allerede ser sløjt ud med hensyn til at få en aftale i hus, der for alvor kan rykke ved klimaproblemerne.

– Vi kan se de centrale beslutningstagere direkte i øjnene og sige: Prøv nu at hør her, det her er et super vigtigt problem, og I kan gøre sådan her for at løse det. Så se at kom i gang, siger Eline Crossland til Modkraft.dk om Generation K’s mission.

Skindøde politikere

Alderen er et af hovedargumenterne, når politikerne adresseres, forklarer hun:

– Vi spørger, hvor gamle politikerne vil være i 2050, som er det år, hvor mange af de klimamæssige målsætninger sættes til. For er det overhovedet relevant for politikerne rent personligt at aftale de her ting, som ligger langt ude i fremtiden? På mange måder er det ikke, da de fleste vil være over 80 eller skindøde. Men vores generation vil til gengæld mærke konsekvenserne af den førte klimapolitik, så derfor skal vi også høres i denne proces, siger hun.

Eline Crossland mener, at det er vigtigt at have et højt ambitionsniveau:

– Vores opgave er at sætte overliggeren højt i det her spil, for ellers bliver den sat alt, alt for lavt. Og selvom ambitionsniveauet lige nu fra politisk hold netop er meget lavt, forhindrer det ikke os i at kræve, at der kommer en juridisk bindende aftale i København”

Generation K vil forsøge at trænge igennem med klimabevægelsens krav på Bella Center under COP15. Foto: Natur og Ungdom.

Globalt problem

Selvom nogle af de aktivistgrupper, der arangerer de mere spektakulære aktioner under topmødet, ikke tror på at COP-møderne kan være med til at løse klimaproblemerne, tror Eline Crossland stadig, at en international aftale i FN-regi er nødvendig.

– Det er helt afgørende at have en international aftale for overhovedet at kunne rykke på det her. Hvis vi i Danmark på et tidspunkt kunne finde på for alvor at lave grønne politikker, nytter det jo ikke noget, hvis resten af verden fortsætter med at ødelægge klimaet. Det er jo et globalt problem, siger hun.

Men hun kan sagtens se frustrationen hos mange af de folk, der har mistet troen på, at klimatopmøderne fører til noget som helst:

– Vi sidder med den samme frustration selv, og det vil politikerne også få at vide. På den måde ser jeg ikke den store forskel på at arbejde inden- eller udenfor murene, og begge ting er enormt vigtigt. Jeg ser i hvert fald ingen grund til ikke at hoppe på talerstolen, når muligheden nu er her.

Overlevelse kan ikke forhandles, eller?

Generation K har bl.a. stået for kampagnen »Survival is not negotiable« (Overlevelse kan ikke forhandles, red.), hvilket ganske enkelt gik ud på at få alle lande til at skrive under på, at den kommende klimaaftale skal sikre alle folkeslags overlevelse.

– Det ville Connie Hedegaard ikke skrive under på, og det syntes vi var meget skræmmende. Så nu har vi på skrift, at hun ikke går ind for det, hvilket vi bruger til at konfrontere politikerne og sige, at det da på ingen måde er ok at lave en aftale, der ikke garanterer, at folk overlever klimaforandringerne, fortæller Eline Crossland.

Eline Crossland indrømmer dog, at den unge delegation sammen med delegerede fra den fattige del af verden er nogle af de svage parter i topmødehierarkiet. Af samme grund har flere ungdomsnetværk, der minder om Generation K mere eller mindre formaliserede samarbejder med nogle af de lederne fra de fattigste lande for at øge gennemslagskraften.

Og selvom håbet om en juridisk bindende aftale er smuldret, håber Eline Crossland og Generation K stadig på en politisk aftale i København, der er strammere end Kyoto-protokollen fra 1997.

– Selvom der vil være mange aftaler, der er dårligere end slet ingen aftale, tror jeg stadig på en aftale, der er bedre end ingen. Ellers ville det ikke give mening at være på mødet.

Om håbet for alvor smuldrer for de unge klimaentutiaster vil vise sig, når topmødet slutter den 18. december.