100 mennesker kan fængsles for Ungdomshus-uro

I forbindelse med en masseanholdelse den 16. december 2006 har anklagemyndigheden først nu valgt at udarbejde anklageskrift mod over hundrede personer, der blev anholdt i forbindelse med en Ungdomshus-demonstration, som udviklede sig til uroligheder på Nørrebro for nu flere år siden.

Der har imidlertid siden kørt fire prøvesager, hvor der i november 2008 blev afsagt dom i Landsretten. Her blev alle fire personer idømt 40 dages fængsel for at deltage i voldsomme uroligheder og for ikke at have forladt stedet efter at politiet havde opløst demonstrationen.

På baggrund af disse sager vil anklagemyndigheden nu have resten af de sigtede fra 16. december dømt for samme forseelser. Det bekræfter advokat Hanne Reumert over for Modkraft.dk. Hun repræsenterer lige nu 99 af de tiltalte i sagen.

Dømt for andres ulovligheder

Det særlige ved sagen er, at mange af de tiltalte vil blive dømt for andre personers lovovertrædelser. Selvom mange af de tiltalte ikke foretog sig noget ulovligt under demonstrationen, har anklagemyndigheden med de fire prøvesager fået rettens ord for, at man kan dømmes for deltagelse i uroligheder ved ikke at have forladt demonstrationen, da den udviklede sig voldsomt.

Et stort antal tilskuere og demonstranter kom i klemme, da en demonstration for Ungdomshuset på jagtvej 69 udviklede sig til voldsomme uroligheder den 16. december 2006. Foto: Lars Kamp Mortensen/Monsun

Jakob Arrevad har været forsvarsadvokat i sager med forbindelse til rydningen af Ungdomshuset et par måneder efter Jagtvej-urolighederne. Han forklarer det komplekse ved sagen fra 16. december 2006 til Modkraft.dk:

– Det er et sammenstød mellem kravene til offentlig ro og orden og Grundlovens ret til at samle sig. Men retten har før fastslået, at selve det at blive til en demonstration, der udvikler sig voldsomt, ikke er tilstrækkeligt grundlag til at få folk dømt.

– Det så vi blandt andet med Landsretsdommen i forbindelse med knibtangsmanøvren den 1. marts 2007, men også helt tilbage i en Højesteretsdom fra 1996 i forbindelse med urolighederne den 18. maj 1993. Her var udmeldingen fra Højesteret, at det skulle kunne bevises, at man havde deltaget i urolighederne for at kunne blive dømt. Her var det ikke nok bare at se på, påpeger Jakob Arrevad.

100 af de anholdte fra urolighederne står nu til fængselsstraf alene for at have været tilstede. Foto: Lars Kamp Mortensen/Monsun

– På den baggrund er der en bevisbyrde, der skal løftes af anklagemyndigheden. Det skal kunne bevises, at man vitterligt hat deltaget i urolighederne. Men ud fra selve teksten i dommene fra prøvesagen i forbindelse med 16. december 2006, kan jeg ikke se, at dette ikke har gjort sig gældende for alle de fire, der blev dømt i den sag. Set i det lys, er det en speciel sag, siger advokaten til Modkraft.dk

Ikke første gang

Jakob Arrevad har sammen med sin advokatkollega Sysette Vinding Kruse udarbejdet rapporten »De kunne jo bare have holdt sig væk« fra maj 2009. Rapporten kritiserer de mange anholdelser og varetægtsfængslinger efter rydningen af Ungdomshuset.

Jakob Arrevad forklarer, at det ikke er første gang, at personer er blevet dømt for noget tilsvarende.

– I forbindelse med rydningen af Ungdomshuset blev de unge som opholdt sig inde i ejendommen, da huset blev ryddet, dømt for selve det at være der, uafhængigt om de havde lavet noget eller ej. De er blevet idømt fængselsstraffe for noget »nogen måske havde tænkt på at gøre«.

Jakob Arrevad mener desuden, at det er uacceptabelt, at de personer, der blev anholdt for to et halvt år siden, først nu bliver anklaget.

– Det er helt urimeligt, at der er gået så lang tid, inden der bliver udformet et anklageskrift. Det er grundlæggende i strid med hele hensigten med straffesystemet, mener han.