Vi er mange mennesker som idag organiserer os i forskellige grupper der forsøger at skabe en bedre verden.
Folk laver queer-aktivisme, antifascisme, er aktive i fristeder, laver byhaver, asyl-arbejde Bz’er, skriver zines og tidsskrifter og masser af andre fede initiativer som alle arbejder hen imod en bedre verden.
Men vi kan ikke klare det alene.
Hvis vi gerne vil opnå et andet samfund, og gøre en forskel, er vi nødt til at arbejde sammen.
Vi vil gerne indkalde til et opstartsmøde, hvor vi sammen kan diskutere mulighederne for bedre organisering af den antiparlamentariske venstrefløj.
Stormøde-strukturen har været en del af bevægelsen i mange år, og har i tidens løb taget forskellige former. Sidste gang en lignende organisering tog sig ud, var efter Ungdomshusets rydning, med torsdagsdemoerne og stormøderne, som har resulteret i rigtig mange fede aktioner og samarbejder.
Idag står vi overfor massere af udfordringer. En af de største er politiets overvågning og repression, som gør det svært at indkalde åbent og gør det svært at organisere bredt.
Vi mener, at vi kan undgå dette - ikke ved at lukke os mere - men ved at åbne os op, stå sammen og hjælpe hinanden med at organisere.
Så mød op og vær med til at planlægge og diskutere denne organisering, så vi kan få en struktur og en løsning vi alle kan deltage i og som kan hjælpe os allesammen.
Med dette møde vil vi gerne opnå:
- Mulighed for inklusion af nye aktivister
- Overblik over hvad der foregår, og mulighed for at hjælpe hinanden
- En mulighed for at lære at være i stue med hinanden om det politiske, og lade de personlige intriger blive derhjemme
- Fælles diskussioner og afklaring af planer for aktioner, demoer osv.
Vi vil gerne oprette et forum for revolutionære venstreorienterede, som er fokuseret på det antiparlamentariske og ikke et forum for konspirationsteorier.
Mødets dagsorden:
- Kort oplæg fra gruppen om nogle af de tanker der ligger bag organiseringen
- Fælles diskussion og brainstorm over måden vi kan organisere os bedre, og hvordan dette skal foregå
- Workshop i grupper, med diskussion af formen og strukturen af den fremtidige organisering
- Opsamling i plenum
- Beslutningsproces og fastlæggelse af fremtidig køreplan
- Folkekøkken.
Planen med mødet, er at få fastlagt en struktur for mødet og nedsat en arbejdsgruppe som vil tage det som arbejdsopgave at indkalde og facilitere det første stormøde - hvis stormødestrukturen er det, der bliver vedtaget.
Vi er udemærket klar over, at vi ikke har løsningen på denne problemstilling, og vil derfor opfordre dig til at møde op, selvom du er uenig i denne indkaldelse eller har bedre ideer til hvordan vi kan blive styrket som bevægelse. Invitér også gerne andre folk som du føler har noget at byde ind med, eller som ville være relevante at have med.
Vil du eller din organisering være med til at forberede dette møde, kan vi kontaktes på revonu@riseup.net