Den verserende debat om terrorangrebene i København er præget af modvilje til acceptere politiske modstanderes synspunkter, uanset hvor rimelige de måtte være.
Vi kan ikke forklare (..) attentaterne (..) uden at vores primære udgangspunkter er Danmarks og resten af USA-alliancens massemyrderier i Mellemøsten ...
Når vi på venstrefløjen anvender ordet terror, er det en ubevidst opbakning til det system af propaganda, der siden 2001 har brugt ”kampen mellem Vesten og Mellemøsten”.
Dette indlæg er tidligere delt på http://faengslendehistorier.dk/Her efter et par dage er medierne for alvor begyndt at interessere sig for den vrede unge mand, der efter alt at dømme stod bag de forfærdelige handlinger, som i lørdags kostede to hans eget og to uskyldige menneskers liv.
Ifølge de seneste officielle meldinger var den mistænkte for de lige forekomne mord i København en enegænger (med mulig hjælp fra 2 af sine venner). Han var ikke medlem af noget netværk, ikke en del af en international organisation. Der var altså tale om en forbrydelse, et dobbeltmord, og må fordømmes som sådant.
Følgende indlæg er oprindeligt et oplæg jeg holdte på et debatmøde i Aarhus omkring situationen i Grækenland, Syriza og potentialet i den form for partier.Grækenland og Syriza
Oh, danske mand, vågn op til dåd. Thi Holger Danske vågner ej som lovet. Lad det være Os mod Dem og glem blot det ubekvemme!
Siden Jyllands-Posten trykte Muhammedtegningerne, har ovenstående spørgsmål været en del af debatten. Både på højre- og venstrefløjen har argumenterne for, hvorfor Jyllands-Posten mfl. ikke burde have trykt tegningerne, floreret bredt.
Selv hvis terrorhandlinger har rødder i en indignation over legitime problemer i samfundet, så er det altid det forkerte svar.