Islamistisk terror og vestlig imperialisme

Er der en sammenhæng mellem det seneste terrorangreb ved Krudttønden og den danske krigsdeltagelse? Erik Storrud påstår noget i den retning i hans seneste indlæg her på Modkraft:

”Så nåede terror endelig til Danmark efter at vor land i 14 år har kæmpet sig til tops på listen over verdens mest islamofobiske og vestligt imperialistisk indstillede lande.”

[…]

 ”Terror er et produkt af konflikt, krig og social hjælpeløshed.”

Jeg er delvist enig. Men jeg er også kritisk overfor at man overfortolker hvad der muligvis er en enkelt mands gerning. Det vil jeg prøve at uddybe i mit indlæg her.

(Eriks indlæg er skrevet med meget kort tids varsel og har en ret provokerende tone. Det gør det let at misforstå. Jeg har muligvis læst noget ud af det, som ikke var meningen)

Lad os starte med det åbenlyse

For en god ordens skyld vil jeg lige gøre et par ting helt klart inden jeg begynder at snakke om terror og dets årsager.

1. Selv hvis terror har samfundsmæssige årsager, så bærer den enkelte terrorist det fulde ansvar. Det kan der ikke være nogen tvivl om.
2. Selv hvis terrorhandlinger har rødder i en indignation over legitime problemer i samfundet, så er det altid det forkerte svar. Det er dybt forkasteligt at slå uskyldige ihjel og det gør kun problemerne værre. Terrorangrebene mod vesten har vist sig at styrke den vestlige indblanding i mellemøsten og styrke racismen og nationalismen i de vestlige samfund. Hvilket igen kun har givet bedre rekrutteringsmuligheder for politisk islam.
3. Vi bør forsøge at undgå at bagatellisere terrorhandlinger, når vi peger på vores egne landes forbrydelser som værende langt værre. Det er lidt det indtryk man kan få fra Eriks indlæg, når han opridser hvordan vores egne soldater slår flere ihjel end terroristerne gør. Når man foretager den slags sammenligninger er det vigtigt at understrege, at det ikke handler om hvilke forbrydelser der er værst, men at begge dele er forfærdelige og at begge dele er noget vi bør bekæmpe.  

Legitime problemer og den højreradikale reaktion

Legitime problemer i verden kan forstærke reaktionære bevægelser. Nazismen i Tyskland vandt folkelig opbakning, fordi den var i stand til at give et svar på landets sociale desperation og økonomiske krise. Selv hvis deres svar var forkasteligt, så var problemerne reelle nok. På samme måde kan den højreradikale islamistiske bølge også været delvist båret af vestens mangeårige indblanding i mellemøsten(blandt mange andre faktorer). Det undskylder ikke islamismens forbrydelser, men det kan være med til at forklare deres rekrutteringsgrundlag. 1930’ernes økonomiske depression undskylder heller ikke nazismens forbrydelser, men kan være med til at forklare hvordan Hitlers fik opbakning i det tyske samfund. Hvis vi ønsker at bekæmpe fascistiske bevægelser, så bliver vi nødt til at forstå deres årsager.

En mands værk?

Reelle bekymringer om alt fra arbejdsløshed til vestlig imperialisme kan altså være med til at forklare den radikalisering, som bygger fundamentet for fascistiske og islamistiske massebevægelser. Men terror kræver ikke massebevægelser – det kræver bare et enkelt individ. Og enkelte individers handlinger skyldes ikke nødvendigvis store samfundsmæssige problemer. Jeg vil selv, uden helt at vide det, påstå at en mand som Breivik først og fremmest begik terror på grund af hans egne psykologiske problemer, der kan tænkes at have rod i hans opvækst. En enkelt mands dårlige opvækst og rabiate forestillinger behøver ikke at afspejle nogen overordnede samfundsmæssige problemer. Derfor vil jeg også være kritisk over for at forsøge at forklare skyderiet i København ud fra vestlig imperialisme eller lignende. Mennesker kan blive radikaliseret af mange ting - også ting som vi som samfund har meget ringe indflydelse på.

Til gengæld giver det god mening at forklare islamismen som samlet bevægelse ud fra samfundsmæssige årsager. Men den forklaringsmodel stemmer ikke nødvendigvis overens med hver enkelt terrorists handlinger. Derfor skal vi være varsomme med at opstille samfundsmæssige forklaringer for sådanne enkeltstående begivenheder.  Så selvom at terror godt kan være forårsaget af ”krig, konflikt og social hjælpeløshed”, så kunne det i lige så høj grad være en enkelt mands gale forestillinger, som er årsagen. Vi ved det ikke endnu.

Venstrefløjens opgave – hvad gør vi nu?

Her til sidst vil jeg lige videregive en opfordring til hvad venstrefløjen bør fokuserer på, når det kommer til islamistisk terrorisme. Pelle Dragsted skrev et rigtig godt indlæg om det sidste måned. Det kan jeg kun anbefale at læse. Jeg har helt eller delvist stjålet nogle af pointerne her, fordi de er værd at gentage.

1. Venstrefløjen skal stå fast om ytringsfriheden og retten til religionskritik – specielt for dem vi ikke kan lide.

2. Venstrefløjen skal modstå racismen og den højreradikale reaktion. Politisk islam og nationalismen er to sider af samme sag og deres vold nærer hinanden.

3. Venstrefløjen skal stå værn om demokratiet og modstå angreb på vores retssikkerhed. Vi forsvarer ikke vores frihedsrettigheder ved at indskrænke dem.

4. Venstrefløjen skal give reelle svar på verdens problemer og udgøre et alternativ til de højreekstreme bevægelser. Hvis vi ikke samler vreden og frustrationen op over krig, racisme, arbejdsløshed og terrorisme og kanaliserer det over i konstruktiv politisk handling, så bliver det de islamistiske og nationalistiske bevægelser som træder til i stedet.