Sådan bager man en terrorkage

Dette indlæg er tidligere delt på http://faengslendehistorier.dk/

Her efter et par dage er medierne for alvor begyndt at interessere sig for den vrede unge mand, der efter alt at dømme stod bag de forfærdelige handlinger, som i lørdags kostede to hans eget og to uskyldige menneskers liv.

Hvem var han? Hvad kunne drive en ung tidligere HF-studerende til at begå så forfærdelige handlinger? Disse spørgsmål bør interessere os alle den kommende tid.

Ingen simple svar
Nogle vil ty til simple svar og lægge hele ansvaret på forældrene. Andre vil måske foreslå en psykiatrisk diagnose. Visse politikere vil forsøge at give en religiøs minoritet hele ansvaret. Sandheden er, at ingen af disse simple svar er gode nok i sig selv. Alle mennesker er komplicerede væsener, og der findes altid mange sociale og psykologiske faktorer, der tilsammen afgører hvad vi gør og hvorfor. Det gælder også mennesker der gør forfærdelige ting.

Ingredienser i terrorkagen
Der skal mange ingredienser i den opskrift, der brygger en så viljestærk hadefuld ung mand i stand til at gennemføre de grimme angreb i lørdags. Disse ingredienser kan blandt andet være manglende medfødt empati, traumatiserende oplevelser i tidlig barndom, svigt i familien, dårligt selskab i ungdommen, diskrimination, racisme og samfundsmæssig marginalisering. Det hele kan selvfølgelig kan krydres med lidt religiøs radikalisering for ekstra smag.

Mange faktorer er helt nødvendige for at skabe et så fortabt individ i stand til at begå grusomme handlinger. Men ingredienserne er ikke nok i sig selv. Vores metaforiske terrorkage skal så at sige også have et helt særligt sted at blive bagt. Til det formål er det vigtigt, at undersøge det sted han tilbragte det sidste år af sit liv. Nemlig et dansk varetægtsfængsel.

Varetægt
Retsystemets brug af varetægt kan bedst betragtes som en juridiske lappeløsning. Retsystemet og politiets efterforskere er umådelig langsomme og derfor ender mange kriminelle og uskyldige med at afsone hele og halve domme varetægtsfængslet i juridisk limbo.

Som varetægtsfange kan man derfor aldrig vide hvornår et opholdet slutter, og livet kan begynde. Dette nedbryder stille og roligt fangens evne til at komme videre og lægge planer for fremtiden. Man bliver ikke tilbudt nogen hjælp og der bliver ikke lavet nogen kriminalpræventiv indsats da man ikke er dømt. Det kan ikke betale sig at opbygge nogen venskaber da varetægtsfanger altid kan blive flyttet eller løsladt uden varsel. At arbejde, studere eller på anden måde opbygge et konstruktvt liv bliver stille og roligt umuligt jo længere tid varetægten varer.

Til gengæld kan man møde mange interessante mennesker og nogen af dem kan sikkert skaffe våben. Et år i dansk varetægtsfængsel er derfor den ideelle bagetid hvis man vil gøre en potentiel terrorist til en rigtig terrorist. Det perfekte sted at miste respekten for sit eget og andres liv.

Danmark er det eneste land i Norden der bruger varetægt i så stort et omfang. Den overdrevne brug af varetægt bliver ofte kritiseret grundet de psykiske slagsider for fangerne og det juridisk problematiske i at fængsle folk uden dom.

En civiliseret straf
Et klogt citat af ukendt oprindelse lyder: “Man kan måle hvor civiliseret et samfund er på hvordan det behandler sine fanger.”

Det er selvfølgelig ikke kun fængslets skyld at han er terrorist. Der skal som sagt mange ting til. Vi havde som samfund besluttet han skulle bøde for en forbrydelse med et år af sit liv. Vi burde bare i det mindste have forsøgt at bruge tiden bedre. I stedet gav vi vores terrorkage den perfekte bagetid i den helt rigtige ovn.