Mon ikke de fleste stadig kan huske den øl-reklame hvor Ulf Pilgaard viser rundt i et hippie-kollektiv, hvor alt er ”vores” – indtil han når til en kasse øl, som helt klart er hans! Reklamen bygger på en karrikatur af socialisme, der indebærer at al privat ejendomsret ophæves og alt er fælles. Ulf Pilgaard trækker dog grænsen ved øllerne.
Nu er jeg så blevet ”berømt” (eller berygtet?) for at mene, at folk godt må eje deres egen tandbørste i et socialistisk samfund – underforstået at de ikke må eje noget andet.
Baggrunden var et citat i en artikel i Berlingske, hvor jeg siger: ”Der vil heller ikke være nogle, der tjener penge på andre. Den private ejendomsret over produktionsmidlerne er ophævet. Men selvfølgelig må man godt have sin egen tandbørste. Virksomhederne er offentlige eller under medarbejderkontrol.”
Men hvad handler det egentlig om – alt dette med den private ejendomsret? Skal den ophæves eller ej? Skal alt være fælles eller kan man fortsat eje noget?
I Enhedslistens principprogram under punktet Socialistisk Økonomi står der at: "Socialisme er et samfundssystem, hvor der produceres for at dække menneskelige behov og ikke for at opnå en profit. Den private ejendoms- og råderet til produktionsmidlerne er ophævet og erstattet af forskellige former for kollektive ejerformer, kendetegnet ved et fuldt gennemført demokrati i forhold til både produktionens indhold og udførsel."
Hverken i det jeg udtalte til Berlingske eller i Principprogrammet er der tale om at afskaffe enhver form for privat ejendomsret. Det handler om at afskaffe den private ejendomsret over produktionsmidlerne. Personlige ejendele – som f.eks. tandbørster – vil ikke blive berørt.
Spørgsmålet vil naturligvis være: hvad defineres som produktionsmidler?
For mig er det vigtige i den sammenhæng, at det ikke skal være muligt at tjene penge på andre menneskers arbejde ved at eje f.eks. de maskiner, redskaber eller andet, der er nødvendige for at udføre arbejdet.
Jeg kan godt forestille mig at f.eks. en frisør godt kan eje sin saks, frisørstol etc. Men hun kan ikke eje 10 frisørstole, hvor hun så kan indkassere en ekstra fortjeneste på andre frisørers arbejde.
Jeg er ikke 100% afklaret på, hvor grænsen går, og mener heller ikke, at det er hverken muligt eller ønskeligt på forhånd at lave en meget detaljeret definition, hverken af dette eller af andre elementer i et socialistisk samfund. Men derfor er det alligevel vigtigt at byde ind med idéer og bud på, hvordan samfundet kan indrettes anderledes.
Som der også står i Enhedslistens Principprogram: ”Der er intet givent endemål. En demokratisk socialisme vil til enhver tid udformes af befolkningen i samtiden. Ikke desto mindre er det vigtigt at opstille utopier, som bryder med den af kapitalismen dikterede mulighedshorisont vi til daglig begrænses af. Med afsæt i den kommunistiske vision om det klasseløse samfund drømmer vi om menneskehedens frigørelse. En frigørelse der inden for rammerne af et reelt demokrati befrier menneskets naturlige forudsætninger for omsorg og respekt for mennesker, dyr og hele den skønne klode”.
Kommentarer
Enig. Jeg tænkte naturligvis også at du blot var blevet lidt irriteret på journalisten og forfaldt til ironi.
Jeg forestiller mig, at en familie eller en gruppe mennesker i fællesskab godt må eje en virksomhed og dele indtjeningen mellem sig på områder, hvor der er nær fuldkommen konkurrence. Altså landbrug (hvis vi lige abstraherer fra det nuværende meget centraliserede industrilandbrug), håndværk og detailhandel. De kan såmænd også have lærlinge ansat uden at give dem medejerskab og samme indflydelse. Men der må ikke være almindeligt ansatte, som ikke tilbydes samme demokratiske rettigheder som alle andre og lønnen/overskuddet skal afspejle indsatsen (i timer).
Nogle partikammerater ønsker et pengeløst samfund og afskaffelse af markedsøkonomien. Men det tror jeg ikke kommer til at fungerer særligt effektivt og demokratisk. Hvis blot vi sikrer os, at forbrugsmuligheden er ligeligt fordelt, kan jeg ikke se noget galt i at folk selv kan vælge om de vil købe en udlandsrejse eller et TV som luksus. Som livsfornødenheder bør man vel også kunne vælge mellem stor og lille bolig, gourmetmad og almindelig mad osv. Der er ingen grund til at begrænse det private frie forbrugsvalg, når det ikke skader andre.
Det er jeg faktisk temmelig uenig i Margit.
Forbrug i dette samfund er per definition forbrug på et anonymt marked, hvor vi ikke kender ophavet til eller konsekvenserne af det forbrugte produkt. Afskaffelse af markedsøkonomien er altså afskaffelsen af den økonomi, der hviler på det anonyme marked, hvor friheden til uvidenhed er det samme som umuligheden af at vide.
Det er rigtig nok at der vil være sektorer i et andet samfund, der kan bedrive handel - f.eks. brugsuddeling af varer fra forskellige steder, men her er det nødvendigt at sikre en fuldstændig indsigt i hvilke varer der er tale om. Det skal altså ikke længere være markedet, der regulerer økonomien, men en seriøs indsigt i, hvad der er nødvendigt og ønskværdigt.
Den klimatiske krise har vist os at den uplanlagte produktion - det vil sige den produktion der retter sig mod det anonyme marked - altid genererer et overforbrug i forhold til vores fælles klode. Ydermere har vores traditionelle teori vist os, at også arbejdskraften selv er en vare. Markedsøkonomien hviler på antagelsen om at man kan sælge sin arbejdskraft på en rimelig måde. Jeg ved godt at det er gammeldags, men jeg vil faktisk foreslå at læse starten af Marx' Kapitalen for at forstå hvordan arbejdskraftens kategorisering som vare er fundamentet i markedsøkonomien.
Jeg er selv temmelig nervøs overfor de strømninger i partiet, der forveksler handel med markedsøkonomi, for jeg ved ikke om de forveksler begreberne, eller om de ønsker at fastholde salget af arbejdskraft og dermed ogsaå adskillelsen af menneskets arbejdskraft og dets arbejde. Katrine gør det sådan set meget fint klart, at kontrollen med midlerne til den fremtidige udførsel af arbejdet er det afgørende element i frigørelsen og demokratiseringen af vores samfund.
Alt dette og meget mere fortæller os blot at vi må af-anonymisere vores relationer som mennesker og at dette ikke lader sig gøre på markedsvilkår.
Der er ikke - og kan ikke - være fuldkommen konkurrence på langt sigt på et "frit" marked, tværtimod vil markedsøkonomien altid søge at koncentrere succes og nedbryde konkurrence.
Konkurrence på et felt, hvor man ikke fra starten kender reglerne, eller ved hvad der vil give det bedste resultat er konkurrence på de stærkestes vilkår og ikke på fællesskabets. Det er en type konkurrence, der afføder alskens overflødig produktion for at kunne stå sig bedre i konkurrencen selv (e.g. reklamer, marketing, produktionsrådgivning, etc.). At give alle lige demokratisk rettighed indenfor et system, der forstyrrer og forblænder os overfor de demokratiske muligheder ved fælles planlægning og langsigtet udvikling af vores evner er en modsigelse.
Det vil gøre op med idéen om den, menneskeligt og klimatisk, nødvendige reduktion af arbejdstiden, idéen om fordomsfri udvikling af den menneskelige teknologi og kultur og med drømmen om at frigøre sig fra den enes kamp mod den anden.
Vores samfund har i det store og hele udviklet sig i en uhyggelig og ødelæggende retning, det er ikke vores opgave at lave en mindre omskrivning af samfundets selvforståelse, men at skabe en ny selvforståelse, hvor menneskets potentiale til kollektivitet, fremskridt, omsorg og kærlighed frigøres fra de snærende bånd som markedet kun alt for længe har lagt på det.
P.S. Beklager det lange indlæg
P.P.S. Dette har intet at gøre med et kollektivs handel med et andets, så længe relationen er gennemskuelig og af-anonymiuseret.
Jeg er ikke 100% afklaret på, hvor grænsen går, og mener heller ikke, at det er hverken muligt eller ønskeligt på forhånd at lave en meget detaljeret definition
Nej, det er naturligvis langt bedre, at kaste sig ud i projektet uden man har tænkt de mest grundlæggende problemstillinger igennem. Man kan jo altid bare trække svarene ud af røven, når behovet opstår - den strategi gik jo helt vildt godt, da du i sin tid stillede op til det famøse telefoninterview.
Men spøg til side, så bliver man altså nødt til at forholde sig til det her og jeg mener netop ikke du forholder dig til noget som helst. Der er tale om så ekstrem en omvæltning af samfundet og menneskets øvrige sociale interaktioner, at man altså ikke bare kan snige sig uden om debatten, ved et "det tager vi som det kommer". Efterhånden bliver jeg mere og mere overbevist om du ganske enkelt er blevet taget med bukserne nede og, som en uforberedt gymnasieelev, forsøger at tale udenom. Det er simpelthen for tyndt og du nærmer dig point of no return, hvor du ikke kan lægge låg på det hele ved at indrømme du har kvajet dig, fordi du ikke har læst dine lektier.
Hvis du stadigvæk insisterer på at du ikke har kvajet dig, kunne jeg så godt tænke mig, du lige forklarede nogle ting. Først og fremmest hvordan du principielt skelner mellem den nytteværdi saksefabrikanten skaber og den nytteværdi frisørens ansatte skaber - frisøren tjener penge på begge dele og begge dele er baseret på andre menneskers arbejde, den eneste forskel er umiddelbart, at det ene er fy-fy og det andet kosher i din drømmeverden :)
Adresseret til den forkerte skribent.
Jeg tror at frisør gunbritt zeller ville være noget ked at hendes profit ville ryge for sine frisørers arbejde, men helt ideelt vil det jo være hvis nogle ikke tjente på andres arbejde:-)
@Peter S. Nielsen.
Jeg forstår ikke din indvending mod "min" model. Hvorfor mener du markedet er anonymt. Byttet mellem to mennesker, der kender hinanden er ikke anonymt, og heller ikke når der udveksles via penge mellem køber og sælger i en fysisk butik, hvor producenterne findes indenfor et begrænset området. F.eks. Danmark, hvor vi har mulighed for at se, snakke og høre om de pågældende producenter.
” Det skal altså ikke længere være markedet, der regulerer økonomien, men en seriøs indsigt i, hvad der er nødvendigt og ønskværdigt”, skriver du. Må jeg spørge om ikke du kan forestille dig, at samfundet lægger nogle overordnede rammer ned over produktionssfæren men i øvrigt lader kollektivt ejede og styrede virksomhed beslutte hvad der skal produceres for at tilfredsstille efterspørgslen, og om det er et problem at vi som forbrugere udstyres med penge, som vi kan fordele på forskellige produkter frem for at få rationeringsmærker til bestemte produkter.
I kollektivt ejede og styrede virksomheder er der vel ikke tale om lønnet og fremmedgjort arbejdskraft i Marx’s forstand, så jeg forstår ikke din bekymring. Jeg forholdt mig til Katrines forestilling om en frisør, der havde henholdsvis ingen og 9 ansatte og svarer at det ikke handler om hvor mange der er, men om hvorvidt de har lige rettigheder. Når vi så også forestiller os at det politiske niveau har lagt rammer for miljøregler og brug af ikke-fornybare ressourcer, så kan jeg ikke se problemet i en decentral markedsøkonomi. Alternativet er jo central planlægning, hvor alle er ansat i statsvirksomheder og tildeles rationeringsmærker til produkterne. Eller hvad? Du har ikke beskrevet hvordan du selv synes produktion og fordeling skal foregå. Den, der med "behovsstyret produktion" er smuk men temmelig ukonkret og floskelagtig, synes jeg.
Lad os sige jeg har en frisørsalon med 10 stole i dag.
Kan nogen af jer forklare hvordan vi rent praktisk overgår til jeres samfundsmodel, hvor jeg ikke længere ejer mine stole men de ejes af mine nuværende ansatte?
Derudover: Lad os sige jeg bliver jeg bliver overbevist tilhænger af jeres socialistiske model og indser jeg udnytter mine ansatte. Ville det så være mere etisk at jeg fyrede dem og flyttede til en ny butik med 1 stol? hvorfor/hvorfor ikke?
@ Jesper
Gode spørgsmål... Man kunne tilføje et. Hvad med de arbejdere, der ikke kan eller bare ikke har interesse i at skulle være med til at lede en virksomhed, på lige fod med alle andre. Lighedstanken står og falder jo med en noget spinkel præmis. Nemlig, at alle vil og kan finde ud af at bidrage positivt til den daglige og ikke mindst den langsigtede ledelse af en virksomhed. Den præmis tvivler jeg stærkt på holder...
@Ex-butiksansat
Jeg er helt ked af at skrive du er lidt 'diskvalificeret' til at svare på spørgsmålet, fordi det fremgår såvel dit brugernavn som andre gode indlæg i blogindlæg, at du har arbejdet i det private erhvervsliv.
Du fremfører en præmis om, at alle ikke kan og vil bidrage positivt til ledelse. Det er relevant i den virkelige verden, men ikke i min præmis, da det ville sabotere tankeekspirementet. Der er ingen ledelse er fordi det er 'udemokratisk' og den 'retfærdige' tilstand er konsensusbeslutninger/medarbejder-demokrati som f.eks. i Enhedslisten, Ungdomshuset m.v. hvor den bedste folkefører får magten. Det fortolker vi som at de rigtige/bedste meninger der gavner almindelige mennesker vinder. Grunden til vi vælger det sidste synspunkt er, at fordi det afspejler vores humanistiske 'menneskesyn' og vi dermed har en højere moral end det første synspunkt.
Så vil du venligst lade være med at sabotere mit spørgsmål med realiteter og velovervejede bekymringer! Tak! :-)
Jeg vil oprigtigt sætte pris på svar fra en person(r), der kan nedlægge veto mod næste finanslov hvilket enten vil medføre en opsplitning af Enhedslisten eller et valg, som vil bringe 'blå blok' til magten. Valget vil isoleret set gavne liste Ø okonomisk og sætte dem en komfortabel oppositions-rolle, som LA har nu.
Jeg har et andet spørgsmål, for jeg gider egentlig ikke klippe folk, men gør det kun for penge. Jeg gider heller ikke stå i butik eller udføre de jobs der pt. besættes af ufaglærte. Alle fysiske jobs eller jobs på skæve tidspunkter synes jeg heller ikke om. Det er ikke egoisme, det er bare min legitime politiske holdning.
Helst vil jeg være astronaut, men det bliver nok ikke aktuelt da raketvidenskab og socialisme er to modsatrettede ting. Derfor tænker jeg, at jeg gør mest gavn et sted i partiapperatet hvor jeg kan have meninger og f.eks. arbejde på 'omfordelingskontoret' hvor konfiskerede effekter kommer ind. Det kunne også være noget kampangearbejde, hvor man var 'tvunget' til at rejse rundt i verden og kæmpe for nogle rettigheder - og mod de rige. Jeg er indforstået med at få udbetalt en arbejder-gennemsnits-løn og så naturligvis et tillæg.
Efter revolutionen vil det være en ny tid. Hvordan vil den stilling jeg ønsker blive besat og er der noget jeg kan gøre nu for at bringe mig selv i position?
Raketvidenskab og socialisme, modsatrettede? Bestemt ikke. Den socialistiske teori blev udarbejdet ud fra en videnskabelig platform. At der hersker så meget forvirring og uklarhed over den idag, skyldes bare den enorme desillusionering og degeneration indenfor arbejderbevægelsen.
Det munder ud i en utroligt tåget, mudret og afsporet debat, hvis den bare bygges på polemiske strøtanker og forvildelser som det du er ude i (tilsyneladende med en humoristisk, provokerende hensigt).
Jeg vil foreslå læsning af nogen artikler der addresserer det på mere konkret vis;
http://www.marxist.dk/Home.php?Page=Artikel&ArtikelID=2179
en lidt ældrere, men vidtrækkende pjece, som afklarer de mest normale spørgsmål og floskler;
http://www.marxist.dk/Home.php?Page=Artikel&ArtikelID=705#Hvad%20er%20pl...? (oversigt i toppen)
eller Trotskijs overgangsprogrammet;
http://www.marxists.org/dansk/trotsky/38-overg/index.htm
Det er virkelig skrap kost kost, men en del mere konsekvent. Tilsyneladende får jeg ikke engang lov at beholde min ene frisørstol, men lad mig lige læse det hele/meste og vende tilbage, så jeg ikke skyder på et enkelt element.
Tak for links indtil videre.