Vores øl - vores tandbørste?

Enig. Jeg tænkte naturligvis også at du blot var blevet lidt irriteret på journalisten og forfaldt til ironi.

Jeg forestiller mig, at en familie eller en gruppe mennesker i fællesskab godt må eje en virksomhed og dele indtjeningen mellem sig på områder, hvor der er nær fuldkommen konkurrence. Altså landbrug (hvis vi lige abstraherer fra det nuværende meget centraliserede industrilandbrug), håndværk og detailhandel. De kan såmænd også have lærlinge ansat uden at give dem medejerskab og samme indflydelse. Men der må ikke være almindeligt ansatte, som ikke tilbydes samme demokratiske rettigheder som alle andre og lønnen/overskuddet skal afspejle indsatsen (i timer).

Nogle partikammerater ønsker et pengeløst samfund og afskaffelse af markedsøkonomien. Men det tror jeg ikke kommer til at fungerer særligt effektivt og demokratisk. Hvis blot vi sikrer os, at forbrugsmuligheden er ligeligt fordelt, kan jeg ikke se noget galt i at folk selv kan vælge om de vil købe en udlandsrejse eller et TV som luksus. Som livsfornødenheder bør man vel også kunne vælge mellem stor og lille bolig, gourmetmad og almindelig mad osv. Der er ingen grund til at begrænse det private frie forbrugsvalg, når det ikke skader andre. 

Jeg er ikke 100% afklaret på, hvor grænsen går, og mener heller ikke, at det er hverken muligt eller ønskeligt på forhånd at lave en meget detaljeret definition

Nej, det er naturligvis langt bedre, at kaste sig ud i projektet uden man har tænkt de mest grundlæggende problemstillinger igennem. Man kan jo altid bare trække svarene ud af røven, når behovet opstår - den strategi gik jo helt vildt godt, da du i sin tid stillede op til det famøse telefoninterview.

Men spøg til side, så bliver man altså nødt til at forholde sig til det her og jeg mener netop ikke du forholder dig til noget som helst. Der er tale om så ekstrem en omvæltning af samfundet og menneskets øvrige sociale interaktioner, at man altså ikke bare kan snige sig uden om debatten, ved et "det tager vi som det kommer". Efterhånden bliver jeg mere og mere overbevist om du ganske enkelt er blevet taget med bukserne nede og, som en uforberedt gymnasieelev, forsøger at tale udenom. Det er simpelthen for tyndt og du nærmer dig point of no return, hvor du ikke kan lægge låg på det hele ved at indrømme du har kvajet dig, fordi du ikke har læst dine lektier.

Hvis du stadigvæk insisterer på at du ikke har kvajet dig, kunne jeg så godt tænke mig, du lige forklarede nogle ting. Først og fremmest hvordan du principielt skelner mellem den nytteværdi saksefabrikanten skaber og den nytteværdi frisørens ansatte skaber - frisøren tjener penge på begge dele og begge dele er baseret på andre menneskers arbejde, den eneste forskel er umiddelbart, at det ene er fy-fy og det andet kosher i din drømmeverden :)

Jeg tror at frisør gunbritt zeller ville være noget ked at hendes profit ville ryge for sine frisørers arbejde, men helt ideelt vil det jo være hvis nogle ikke tjente på andres arbejde:-)

@Peter S. Nielsen.

Jeg forstår ikke din indvending mod "min" model. Hvorfor mener du markedet er anonymt. Byttet mellem to mennesker, der kender hinanden er ikke anonymt, og heller ikke når der udveksles via penge mellem køber og sælger i en fysisk butik, hvor producenterne findes indenfor et begrænset området. F.eks. Danmark, hvor vi har mulighed for at se, snakke og høre om de pågældende producenter.

” Det skal altså ikke længere være markedet, der regulerer økonomien, men en seriøs indsigt i, hvad der er nødvendigt og ønskværdigt”, skriver du. Må  jeg spørge om ikke du kan forestille dig, at samfundet lægger nogle overordnede rammer ned over produktionssfæren men i øvrigt lader kollektivt ejede og styrede virksomhed beslutte hvad der skal produceres for at tilfredsstille efterspørgslen, og om det er et problem at vi som forbrugere udstyres med penge, som vi kan fordele på forskellige produkter frem for at få rationeringsmærker til bestemte produkter.

I kollektivt ejede og styrede virksomheder er der vel ikke tale om lønnet og fremmedgjort arbejdskraft i Marx’s forstand, så jeg forstår ikke din bekymring. Jeg forholdt mig til Katrines forestilling om en frisør, der havde henholdsvis ingen og 9 ansatte og svarer at det ikke handler om hvor mange der er, men om hvorvidt de har lige rettigheder. Når vi så også forestiller os at det politiske niveau har lagt rammer for miljøregler og brug af ikke-fornybare ressourcer, så kan jeg ikke se problemet i en decentral markedsøkonomi. Alternativet er jo central planlægning, hvor alle er ansat i statsvirksomheder og tildeles rationeringsmærker til produkterne. Eller hvad? Du har ikke beskrevet hvordan du selv synes produktion og fordeling skal foregå. Den, der med "behovsstyret produktion" er smuk men temmelig ukonkret og floskelagtig, synes jeg.

Lad os sige jeg har en frisørsalon med 10 stole i dag.

Kan nogen af jer forklare hvordan vi rent praktisk overgår til jeres samfundsmodel, hvor jeg ikke længere ejer mine stole men de ejes af mine nuværende ansatte?

Derudover: Lad os sige jeg bliver jeg bliver overbevist tilhænger af jeres socialistiske model og indser jeg udnytter mine ansatte. Ville det så være mere etisk at jeg fyrede dem og flyttede til en ny butik med 1 stol? hvorfor/hvorfor ikke?

Jeg har et andet spørgsmål, for jeg gider egentlig ikke klippe folk, men gør det kun for penge. Jeg gider heller ikke stå i butik eller udføre de jobs der pt. besættes af ufaglærte. Alle fysiske jobs eller jobs på skæve tidspunkter synes jeg heller ikke om. Det er ikke egoisme, det er bare min legitime politiske holdning.

Helst vil jeg være astronaut, men det bliver nok ikke aktuelt da raketvidenskab og socialisme er to modsatrettede ting. Derfor tænker jeg, at jeg gør mest gavn et sted i partiapperatet hvor jeg kan have meninger og f.eks. arbejde på 'omfordelingskontoret' hvor konfiskerede effekter kommer ind. Det kunne også være noget kampangearbejde, hvor man var 'tvunget' til at rejse rundt i verden og kæmpe for nogle rettigheder - og mod de rige. Jeg er indforstået med at få udbetalt en arbejder-gennemsnits-løn og så naturligvis et tillæg.

Efter revolutionen vil det være en ny tid. Hvordan vil den stilling jeg ønsker blive besat og er der noget jeg kan gøre nu for at bringe mig selv i position?