Derfor stemte vi nej!

Af Katrine Toft Mikkelsen, Lone Degn og Michael Voss, medlemmer af Enhedslistens Hovedbestyrelse.

Sender denne finanslov et signal om, at regeringen har fortrudt, at den i tre år har ført blå bloks politik – og at den nu vil bevæge sig i en ny retning?

Vil den få tusinder af mennesker til at tro på, at der kan være forskel på blå og rød blok – og dermed skabe mulighed for, at vi undgår en ny Løkke-regering?

Vil den skabe begejstring? Vil den skabe håb?

Nej, det tror vi bestemt ikke. . Men det var lige præcis sådan en finanslov, der var brug for. Det er i bund og grund derfor, at vi stemte nej, da Hovedbestyrelsen tog stilling til dette finanslovsforlig.

Det er svært at se, hvordan man kunne strikke en finanslov med ovennævnte effekt sammen uden en betydelig forbedring på dagpengeområdet. Men der er intet til de titusinder af arbejdsløse, som mister deres dagpenge. Når arbejdsmarkedsydelsen ikke længere er i kraft, så ryger de på kontanthjælp. For de fleste er det en nedgang i indtægt fra 17.000 til 10.000 kr. om måneden. De skal stå til rådighed for nyttejobs, og de optjener ikke ny dagpengeret.

De eneste arbejdsløse, der får noget ud af den nye ordning, er de omkring 6.-7000, som ikke er berettiget til kontanthjælp, fordi de har ejerbolig, formue eller ægtefælle med egen indtægt. I et år vil de alligevel kunne få kontanthjælp uden modregning. . .

Ja, der er forbedringer i denne finanslov, som bestemt vil gavne nogen. Ja, der er to rigtig vigtige forbedringer imellem, som både har symbolsk og strategisk betydning for styrkeforholdene: 1) Forhøjelse af fradragsretten gør det billigere at være med i en rigtig fagforening; 2) Den gensidige forsørgerpligt for samlevende afskaffes igen, men det trækker godt nok ned, at det først får fuld effekt en gang på den anden side af næste valg.

De fleste af disse forbedringer ville gå tabt, hvis Enhedslisten ikke havde indgået finanslovsforlig. ”Det vil folk ikke kunne forstå.” ”Det kan vi ikke forsvare”. ”Det kan vi ikke forklare”. Sådan lyder det fra dem, der støtter forliget.

Vi hævder ikke at alle ville være enige med Enhedslisten, hvis vi sagde nej til denne aftale. Men mange vil forstå os. I Socialdemokraternes, SF’s og vores fælles bagland har der været en enorm fokus på dagpengespørgsmålet. Folk er skuffede, frustrerede og vrede over denne regering og helt specielt over, at den ikke har omgjort dagpengereformen. Det er denne frustration vi har til opgave at give retning."Ingen er i tvivl om, at det var et kernespørgsmål for Enhedslisten, og mange vil undre sig over, at vi kan indgå forlig uden andet end den lap-på-lap-på-lap, som den nye kontantydelse er.

Men i virkeligheden har det ingen betydning, om vi har ret i, at folk vil forstå det, eller om andre har ret i, at folk ikke vil forstå, hvis vi sagde nej til en finanslov som denne med nogle forbedringer.
Hovedbestyrelsen og folketingsgruppen arbejder nemlig på et mandat fra Enhedslistens medlemmer i form af en vedtagelse på Årsmødet i 2013. Ifølge den skal Enhedslisten ikke stemme for en finanslov, blot fordi der er forbedringer i den, heller ikke selv om vi risikerer, at forbedringerne falder på jorden. Ifølge mandatet skal vi kun stemme for en finanslov, der som helhed markerer et brud med regeringens hidtidige politik. Det er denne beslutning, vi har lagt til grund for vores stemmeafgivelse i Enhedslistens Hovedbestyrelse.

Det er åbenlyst, at det er denne finanslovsaftale ikke . Det er en fortsættelse af den kurs, der har været lagt i hele regeringsperioden - med et par korrektioner. Det er derfor, at svaret er nej på spørgsmålene i starten af denne kommentar. Årsmødet vidste, at finanslovsforhandlinger kan ende som disse. Årsmødet vidste, at vi kan komme i en situation, hvor vi har forhandlet os til noget, der er godt, men ikke godt nok i lyset af de foregående år under denne regering. Årsmødet pålagde os at kræve mere end nogle forbedringer, nemlig en politisk skift fra regeringens side.

Det kan man være uenig i, og de fleste argumenter, vi har hørt for at støtte dette forlig, er i virkeligheden argumenter for, at Årsmødet traf en forkert beslutning. Men den diskussion og de argumenter burde have været gemt til næste Årsmøde.

Vi vil bestemt ikke love nogen, at et Enhedsliste-nej ville have fremtvunget en bedre finanslov. Men det havde vist alle de skuffede, frustrerede og vrede, at der er et parti, der repræsenterer dem, og det er der brug for, når der skal bygges op, hvad denne regering har smadret. Det havde mindsket risikoen for, at de bliver passive, sofavælgere eller DF-vælgere. Det ville have givet os et afsæt for en valgkamp, hvor det var tydeligt, at vi ikke har været og ikke vil være en del af regeringsblokken, men et politisk alternativ.