Mon ikke de fleste stadig kan huske den øl-reklame hvor Ulf Pilgaard viser rundt i et hippie-kollektiv, hvor alt er ”vores” – indtil han når til en kasse øl, som helt klart er hans! Reklamen bygger på en karrikatur af socialisme, der indebærer at al privat ejendomsret ophæves og alt er fælles. Ulf Pilgaard trækker dog grænsen ved øllerne.
Nu er jeg så blevet ”berømt” (eller berygtet?) for at mene, at folk godt må eje deres egen tandbørste i et socialistisk samfund – underforstået at de ikke må eje noget andet.
Baggrunden var et citat i en artikel i Berlingske, hvor jeg siger: ”Der vil heller ikke være nogle, der tjener penge på andre. Den private ejendomsret over produktionsmidlerne er ophævet. Men selvfølgelig må man godt have sin egen tandbørste. Virksomhederne er offentlige eller under medarbejderkontrol.”
Men hvad handler det egentlig om – alt dette med den private ejendomsret? Skal den ophæves eller ej? Skal alt være fælles eller kan man fortsat eje noget?
I Enhedslistens principprogram under punktet Socialistisk Økonomi står der at: "Socialisme er et samfundssystem, hvor der produceres for at dække menneskelige behov og ikke for at opnå en profit. Den private ejendoms- og råderet til produktionsmidlerne er ophævet og erstattet af forskellige former for kollektive ejerformer, kendetegnet ved et fuldt gennemført demokrati i forhold til både produktionens indhold og udførsel."
Hverken i det jeg udtalte til Berlingske eller i Principprogrammet er der tale om at afskaffe enhver form for privat ejendomsret. Det handler om at afskaffe den private ejendomsret over produktionsmidlerne. Personlige ejendele – som f.eks. tandbørster – vil ikke blive berørt.
Spørgsmålet vil naturligvis være: hvad defineres som produktionsmidler?
For mig er det vigtige i den sammenhæng, at det ikke skal være muligt at tjene penge på andre menneskers arbejde ved at eje f.eks. de maskiner, redskaber eller andet, der er nødvendige for at udføre arbejdet.
Jeg kan godt forestille mig at f.eks. en frisør godt kan eje sin saks, frisørstol etc. Men hun kan ikke eje 10 frisørstole, hvor hun så kan indkassere en ekstra fortjeneste på andre frisørers arbejde.
Jeg er ikke 100% afklaret på, hvor grænsen går, og mener heller ikke, at det er hverken muligt eller ønskeligt på forhånd at lave en meget detaljeret definition, hverken af dette eller af andre elementer i et socialistisk samfund. Men derfor er det alligevel vigtigt at byde ind med idéer og bud på, hvordan samfundet kan indrettes anderledes.
Som der også står i Enhedslistens Principprogram: ”Der er intet givent endemål. En demokratisk socialisme vil til enhver tid udformes af befolkningen i samtiden. Ikke desto mindre er det vigtigt at opstille utopier, som bryder med den af kapitalismen dikterede mulighedshorisont vi til daglig begrænses af. Med afsæt i den kommunistiske vision om det klasseløse samfund drømmer vi om menneskehedens frigørelse. En frigørelse der inden for rammerne af et reelt demokrati befrier menneskets naturlige forudsætninger for omsorg og respekt for mennesker, dyr og hele den skønne klode”.