Annonce

29. juli 2008 - 12:31

Tøvst-galaksen revisited og en anbefaling

Indrømmet. Det havde nok været på sin plads at indlede sidste uges debutindlæg med en slags introduktion. I stedet blev det første indlæg et lidt stakåndet postkort fra en galakse ikke særligt langt, langt borte.

En galakse hvor der blev serveret røde pølser og toast (udtales »tøvst«) i kaffefiltre. Måske er det samme galakse hvor Mattias’ nuttede, men i længden lidt trættende, Kansas-arbejderisme udspiller sig (jeg troede egentlig at den genre var gået bort sammen med 90’erne). Jeg ved det ikke, men eksotisk og hyggeligt var det, og der var ikke nogen der gik med »Soldier of Allah«-t-shirts som de gør i min gade.

Det var introduktionen vi kom fra. Udover hvad der står i den lille lyseblå boks ude til højre, så er jeg vist inviteret til at blogge som en slags Enhedsliste-repræsentant. Vi kan i hvert fald hurtigt udelukke min etnicitet, seksuelle orientering og køn som årsag. Eller Kansas-bukser, for den sags skyld.

Identitetspolitiske overvejelser eller ej: massive props til Modkraft.dk for nærværende initiativ. Det har længe været såvel et mysterium, som en kilde til frustration, at højrefløjen har siddet halvtungt på det danske hjørne af blogosfæren. Nu må vi så bare håbe, at vi i fællesskab kan gøre vores til at skabe lidt balance, og samtidig kan bidrage til at revitalisere Modkraft.

A pro pos sidste uges indlæg, og også a pro pos Obama og hans Kennedy/Reagan-tale i Berlin, så læste jeg i forsommeren »Komplottet mod Amerika« af Philip Roth. En lidt træg og langsommelig sag (på den gode måde), med et overbevisende plot:

Roosevelt taber præsidentvalget i 1940 til Charles A. Lindbergh (nationalhelten, der som den første fløj over Atlanten, og hvis søn blev kidnappet og siden fundet død). Lindbergh er valgt på at ville holde USA ude af 2. Verdenskrig, er bestemt ikke uforsonlig overfor Nazityskland, og har under sin kampagne været utilsløret antisemitisk.

Det kontrafaktiske plot er som sagt overbevisende og tillige tankevækkende, men bogens mest effektive greb er beskrivelsen af, hvordan antisemitismen langsomt pibler frem i kølvandet på Lindberghs og isolationismens sejr. Der er her langsomheden og trægheden kommer ind i billedet. Gennem små detaljer, små forandringer, bemærkninger og begivenheder (derfor a pro pos Stemmen i Højtaleren) i lange beskrivelser af den ni-årige Philips (bogen er tilsyneladende selvbiografisk) opvækst i et jødisk kvarter i Newark, New Jersey, beskrives den fremvoksende antisemitisme som en tiltagende klaustrofobisk stemning.

Her er der ingen voldelig SA-hærgen eller officiel hadpropaganda, og her er ingen KZ-lejre. I stedet er der tilsyneladende uskyldige tvangspredningsprogrammer under venlige navne, der leder tanken hen på vores hjemlige »Udlændingeservice«, en gradvis tilnærmelse til Nazityskland og så den støt voksende frygt for hvad morgendagen skal bringe.

Bogen udkom op til det amerikanske præsidentvalg i 2004, og Roth har med til vished grænsende sandsynlighed ikke haft en tematisering af dansk udlændingepolitik eller – debat i tankerne da han skrev den. Men det kunne han sådan set godt have haft.

God bog der kan fås i pocketformat til en 50’er (billige bøger er i øvrigt et så fedt koncept, at jeg er næsten sikker på at de strider mod partilinjen).

Annonce