Føler du ind i mellem, at du burde læse en bog af Judith Butler, fordi du er queer? Men hver gang du prøver, begynder det hele at snurre rundt, og du bliver så frygteligt træt?
Bare rolig. Du er ikke den eneste.
Mange synes, at Judith Butlers bøger er kedelige eller svære at forstå. Den gode nyhed er, at du ikke behøver læse dem for at være queer.
Queer tilhører nemlig ikke kun akademikerne med deres indviklede teorier, kunstnerne med deres udknaldede performances og aktivisterne med deres voldsomme retorik. Queer tilhører enhver, der er i skudlinjen, når Den Heteroseksuelle Verdensorden deler slag ud.
Universitetet og den viden, der bliver produceret der, er vigtig. Ja, den er. Men den akademiske verden er også del af en magtstruktur i samfundet. Dels har ikke alle formel adgang til universitetet, og dels foregår tingene på et sprog, som ikke alle forstår.
Ikke alle er i stand til at læse en akademisk tekst. En del mennesker kan faktisk slet ikke læse. Det betyder ikke, at de er dumme, bare at de ikke har tilegnet sig det akademiske sprog. Det betyder heller ikke, at de ikke har værdifulde og vigtige queer erfaringer eller kan være del af et queer fællesskab.
Hvis det er mere kikset ikke at kunne læse en akademisk bog end ikke at kunne reparere en elektrisk installation eller skrive en sang, er det fordi, vi lever i et kapitalistisk klassesamfund, hvor akademiske erhverv ses som mere betydningsfulde end andre erhverv. Og det bør man som queer også være kritisk overfor.
Ligesom vi ikke kan tillade os at ekskludere folk, fordi de er ikke-hvide, kvinder, mænd, partybøsser eller heteroseksuelle, kan vi ikke tillade os at skubbe folk fra os, der ikke er i stand til at læse en akademisk bog. Eller som ikke gider. Akademiske bøger ikke tilgængelige for alle. Men de er heller ikke interessante eller nødvendige for alle.
Der findes mange måder at få viden på. Du kan bruge lang tid på at læse Gender Trouble, men du kan også bruge din tid på at læse queer blogs eller tage på workshop og snakke med folk.
Hvis vi som queers reproducerer ideen om, at den eneste vigtige viden produceres på universitetet, og det eneste rigtige sprog at snakke om queer på er det akademiske, er vi ikke særligt progressive.
Lad os gøre plads til en mere progressiv tilgang til viden, læring og uddannelse, hvor skill-sharing, workshops, zines, blogs, youtube-videoer, demonstrationer, info-flyers, taler, sange, stand up comedy, teater, film, selvudgivne bøger, slogans og paroler indgår i vores vidensbank på linje med romaner, avisartikler og akademisk litteratur.
At være queer er altid en kamp. En kamp mod Den Heteroseksuelle Verdensorden. Og hver kriger må vælge sin slagmark og sit våben.
Judith Butler er klog, så hun valgte universitetet. Der får man respekt, hvis man kan skrive lange, indviklede tekster, der får ens emne til at virke vigtigt og seriøst. Butlers kamp var blandt andet at få queer teori anerkendt som et vigtigt og seriøst emne. Hvis hun skrev ligesom Queer Nation, var det aldrig lykkedes.
Men Butler er klog, så hun skriver knudrede tekster, der kan overbevise kollegerne om, at hun havde fat i noget vigtigt. Ligesom den tyrkiske astronom i Den Lille Prins, der først bliver taget alvorligt, da han lægger fezen fra sig og tager jakkesæt på.
Med andre ord skal du ikke skamme dig, hvis du synes, hendes bøger er kedelige og svære at læse. Det skal de være. Det er ikke meningen, at alle skal læse dem.
I queer bevægelsen sætter vi pris på forskellige køn og seksualiteter. Så lad os også omfavne forskellige kilder til viden. Forskellige sprog at fortælle, forklare og forhandle på. Vi sætter pris på folk helt uden køn og seksualitet, så måske kan vi også sætte pris på folk, der ikke ved en skid om noget som helst.
Queer teori er blevet anerkendt i den akademiske verden takket være Butler, Halberstam, Haraway, Sedgwick, Foucault og deres svært læselige bøger (og deres kloge og originale tanker, selvfølgelig). De valgte universitetet som deres slagmark og det snørklede sprog som deres våben.
Hvor er din slagmark? Og hvad er dit våben?
____________________
Queer Jihad udgiver en bog den 31. maj, som i hvert fald hverken er tør, tung eller kedelig.
____________________