Annonce

6. august 2014 - 14:58

"Hva så, faggot, er du bange nu?" - OPFØLGNING

I går delte jeg en læsers oplevelse med en homofobisk hadforbrydelse. Der er efterfølgende flere, der har skrevet til mig, at man skal huske at registrere hadforbrydelser og melde dem til politiet, så de kan komme med i statistikkerne.

Statistikker over antallet af hadforbrydelser bruges til at overbevise myndigheder om, at problemet er alvorligt nok, til at de skal gøre noget ved det. Det kan være at sætte penge af til at uddanne politi, lærere og ungdomsklubber i mangfoldighed og den slags. Det kan være at lave nye love, lave forebyggende arbejde eller give økonomisk støtte til foreninger og projekter.

Hvis man ikke registrerer og anmelder forbrydelserne, tæller de ikke med i statistikkerne. Så kigger myndighederne på statistikkerne og siger: "Det er ikke noget, der sker særlig tit. Problemet er ikke så stort. Vi kan ikke afsætte ressourcer til det."

Og så er det, at folk skriver til mig, at vi skal huske at registrere og anmelde…

Jeg ved godt, det er sådan, tingene foregår inde på korridorerne, men jeg bliver så vred over argumentet om, at "vi skal have mere præcise tal at arbejde med."

Nej!

Vi behøver ikke mere præcise tal. Alle undersøgelser viser, at der finder adskillige hadforbrydelser sted hver eneste dag i Danmark. Jeg har snakket med en af dem, der arbejder med problemet til daglig, og hans kvalificerede bud er, at der sker 40 hadforbrydelser HVER DAG. Godt halvdelen er homo- eller transfobiske. Resten er racistiske.

Om der er 2 eller 200 hadforbrydelser om dagen i Danmark er ligegyldigt. Der er FOR MANGE! Som jeg sagde til Anne Mee Allerslev i en paneldebat om hadforbrydelser for et års tid siden:

"Hvis du eller nogle af dine politiker-kolleger er usikre på problemets omfang, kan I queere op eller tage en af jeres eget køn i hånden og gå en tur gennem byen, så tror jeg nok, I skal få fingeren ud og få gjort noget ved problemet."

Jeg har selv arbejdet med hadforbrydelser siden 2006. Der er sket meget i mellemtiden. Dengang havde vi ikke engang et ord for det på dansk, og der er kommet meget mere fokus på problemet. Men jeg får simpelthen kløe af politiker-snak, når det handler om, at jeg og mine venner ikke kan gå på gaden uden at blive slået ned.

Hvad mener du? Har vi samlet tal længe nok?

Deltag i debatten her eller på facebook.

Annonce