Det er bedre i Aarhus

Togturen fra Grenå til Aarhus tager 1 time og 12 minutter, og vinduet på toilettet kan ikke lukkes, så det er en kold omgang at gemme sig der, når man kører på røven hele vejen. Men når man er 16 år og på jagt efter nogle, man kan udleve sin liderlighed med, kan man klare lidt af hvert.

Liv Rolf kommer fra en landsby 10 km uden for Grenå med 100 indbyggere og 2000 svin, og da han var 16 år, identificerede han sig som lesbisk.

Han vidste nogenlunde, hvad han ville have, og hvor han kunne finde det. Men med 200 kroner i lommepenge om måneden, som også skulle dække dårlig, varm kakao på gymnasiet, var det svært at få råd til togbilletten til Aarhus.

Dengang kostede en togbillet 45 kroner. Det kunne man få 3 store fadøl for på Pan, hele Jyllands diskotek for homoseksuelle.

Så du var 16 år, første gang du forlod det uhumske tog-toilet og steg, forfrossen, ud på Aarhus banegård for at tage på Pan. Kendte du nogen i Aarhus?

Nej. Ikke til at begynde med. Ikke en eneste. Og jeg kunne jo ikke komme hjem igen om natten, og da jeg ikke havde noget sted at sove, håbede jeg altid bare på det bedste. En af de første gange jeg var der, førte en pinlig episode til, at jeg fik en god ven, jeg kunne bo hos.

Eftersom jeg ikke havde nogen base i Aarhus, havde jeg heller ikke nogen taske med. Jeg havde bare taget min jakke på og fyldt lommerne op med de ting, jeg nu skulle bruge: penge, nøgler, tandbørste osv., og fordi jeg ikke havde penge til garderoben, gik jeg rundt med jakken på inde på diskoteket.

Jeg står så ude på dansegulvet og danser, og pludselig falder min tandbørste ud af inderlommen. I dag kan jeg grine af episoden, men dengang var det ufatteligt pinligt. Hvor desperat har det ikke set ud?!

Alle kiggede ned på min tandbørste, og hvis der var nogen, der ikke havde forstået, at jeg manglede et sted at sove, så vidste de det i hvert fald nu.

Men så var jeg så heldig, at der var en ældre lesbisk, der kastede sin kærlighed på mig og faktisk lod mig sove hos hende, hver gang jeg var i Aarhus, uden at forvente noget som helst igen.

Hun boede på Langenæs Allé, og det var meget smart, for så kunne man lige gå forbi Gerners Grill på vejen fra hendes lejlighed til Pan. Og måske også på vej hjem næste morgen.

Det lyder som en dejlig tid. Men du definerer dig jo ikke som lesbisk nu?

Nej. I dag definerer jeg mig ikke som noget bestemt. Men der var ligesom et begrænset antal mulige identiteter at vælge imellem, og lesbisk var det, jeg syntes passede bedst til mig på det tidspunkt. Sagt på en anden måde fik jeg nok kategorien ”lesbisk” tvunget lidt ned over hovedet.

Heller ikke dengang var jeg særligt god til at køre koderne. For eksempel havde jeg langt hår flere år efter, jeg var kommet ind i scenen, hvor stort set ingen andre havde langt hår. Og en aften tog jeg på Pan i kjole. Delvist som et drag stunt. Men for mig er det også så aparte at gå i kjole, at det ligesom bliver spændende igen. Det bliver nærmest transvestitisk for mig.

Der stod jeg så med langt hår og kjole, men i øvrigt ikke med et specielt feminint udtryk. Jeg havde ingen make-up og ingen høje hæle, og jeg har aldrig i mit liv barberet mine ben.

Det lyder smukt. Hvad sker der så?

Der kommer en bøsse op til mig, en af den slags man i gamle dage ville kalde en fisselette. Han spørger, om jeg lige har været på en anden bar, og jeg svarer, at det har jeg. Og så siger han: ”Jeg tænkte nok det var dig, for jeg ville kunne huske så grim en kjole.”

Jeg synes, det var en sårende og helt unødvendig bemærkning. Jeg ved ikke, hvad hans trip var, men jeg bliver i hvert fald ked af det og sætter mig ind i det andet lokale og får lidt trøst af nogle kammerater.

Da vi er på vej ud lidt senere, passerer vi ham, og idet vi går forbi, spørger jeg, om det er mine bryster eller mine bicepser, han er så misundelig på. Og så går han fuldstændigt grassat. Han flyver over og tager fat i mig, og der er nogle, der holder både ham og mig tilbage. Ligesom på film. Og jeg tænker, at jeg må have ramt en øm nerve med min replik.

Tror du, han var en trans, der endnu ikke var udklækket?

Det ved jeg jo ikke, men det kunne da godt være, der har været tale om en eller anden afart af trans. I hvert fald kan man sige, at ligesom jeg ikke havde fået præsenteret nogle tilfredsstillende selvforståelser at vælge imellem, kunne han måske også have haft godt af nogle flere valgmuligheder.

Det tror jeg ikke helt, jeg forstår. Hvad mener du?

Ja altså, man kan sige, der er en række mulige identiteter, man kan tage på sig, og hvis man ikke kan lide den ene, kan man ligesom tage den anden. Men det er vigtigt at bemærke, at der altså ikke er helt frit spil, for der er kun et begrænset antal muligheder, og der er et meget kompliceret magtspil, der omgiver valget af identitet.

Jeg vidste udmærket, at jeg ikke følte mig som en pige, men selvom jeg ikke kunne finde ud af koderne på Pan og ikke følte mig helt tilpas i rollen, så valgte jeg alligevel at definere mig selv som lesbisk. Det var ligesom den mulighed, som passede bedst.

Det er ligesom, hvis du er i en tøjbutik, og du kan vælge mellem 100 forskellige sæt tøj, og der er ikke noget af det, der passer perfekt. Men der er kun den ene butik, og det er ligesom det, der er. Så du tager det, der trods alt passer bedst, ikke poser for meget her eller strammer for meget der, men det bliver heller aldrig rigtigt behageligt at have på.

På samme måde havde ham bøssen ligesom fået fisselette-rollen, selvom han måske ville have haft det meget bedre i en anden mere kønsoverskridende rolle, som ikke nødvendigvis var at være transkønnet.

I dag har jeg jo så valgt at nægte at tage en bestemt rolle på, en bestemt og letgenkendelig identitet. Jeg har så at sige valgt at åbne min egen tøjbutik. Hvis der er nogen, der kan genkende sig selv i min måde at gøre køn på, må de da gerne komme og stjæle af min kollektion.

Liv Rolf Mertz er eksileret kønsterrorist med en fortid i bl.a. Enhedslistens Queerudvalg, feministisk forum og utallige LBL-grupper tilbage i de tidlige 90′ere. Liv Rolf er opvokset i en lille jysk landsby, men har siden boet i Århus, New York State, København, San Francisco og de sidste snart fire år i Berlin. Han har undervist i feministisk teori på Københavns Universitet og oversat bl.a. Judith Butler til dansk. Den mere professionelle side af sagen kan du læse om på mertzlingo.dk (der er også et fint billede).

Dette interview er tidligere offentliggjort på homotropolis.com