Annonce

1. juli 2014 - 15:29

Vi sørgede i Jerusalem

I går samledes 200 mennesker i Jerusalem for at sørge over de tre døde israelere. Jeg var i blandt dem og jeg sørgede.

Var jeg mon den eneste, der også sørgede over 15-årige Muhammad Dudeen og de syv andre uskyldige, der har mistet livet på Vestbredden under eftersøgningen af de tre drenge?

I løbet af de sidste 13 år har et palæstinensisk barn mistet livet hver tredje dag, viser officielle tal fra den palæstinensiske regering. Var jeg mon den eneste i mængden, der tænkte på dem? Ledende israelske politikere har lovet at angribe Gaza og Vestbredden hårdt og ”forsvarsministeren” har varslet en kamp til døden mod Hamas. Flere kommer til at dø. Flere af dem kommer til at være alt for unge, ligesom Eyal, Gil-ad og Naftali, og alt for uskyldige.

Var jeg mon den eneste, der tænkte på dem?

Mon israelerne nogensinde indser, at palæstinenserne føler den samme smerte som dem, når de mister et familiemedlem? Jeg tænker på min israelske familie i Sde Avra’am og Kibutz Reim, der ligger nær Gaza, og håber at bomberne fra Gaza intet rammer. Jeg tænker på mine palæstinensiske venner i Hebron, Durra, Idna og Ramallah og håber, at deres tab må blive få, når den militære gigant Israel slår til. Hvis der var andre blandt de 200 sørgende mennesker den aften i Jerusalem, der tænkte udover deres egen umiddelbare smerte, så er der måske håb.

Hvis der var andre, der tænkte Muhammad Dudeen, på alle dem, der har mistet livet og på dem, der kommer til at miste livet i de kommende uger, så er der måske håb. Jeg har dog min tvivl.

Annonce