Annonce

5. juli 2013 - 10:43

Skudt, sparket og kørt over - ung mand henrettet af israelsk militær

I tirsdags, mellem klokken to og fire om natten, invaderede israelsk militær den palæstinensiske by Dura, nær Hebron på Vestbredden, og dræbte 19-årige Moataz Idris Al-Shrawnih. Soldaterne slog ham, sparkede ham, skød ham tre gange med dum dum-kugler og kørte ham over.

Soldaterne forhindrede venner og familie i at nå frem til Moataz med lægehjælp. Da Moataz’ nevø prøvede at nå frem til ham, blev han skudt i armen med en dum dum-kugle og arresteret. Ingen har hørt fra ham siden. Tirsdag aften var ISM i Dura og snakkede med familien om Moataz’ liv og om hændelsen, der førte til hans død.

Kampen for frihed og modstanden mod den Israelske besættelse betød utroligt meget for Moataz, og han var altid at finde på første række, når der var sammenstød med besættelsesmagten. Hans familie var bekymret for ham og prøvede altid at holde ham fra sammenstødende, men Moataz var opsat på at kæmpe mod besættelsen.

Til dagligt gik Moataz på en militærskole i Jeriko, og hans mål var at blive officer i de palæstinensiske sikkerhedstropper for at kunne forsvare sit land. Han var også sin families hovedforsørger og havde været det siden sin fars død for fire år siden. Mellem semestrene på militærskolen var han hjemme i Dura og arbejde som bygningsarbejder for at tjene penge til sine studier og til at hjælpe sin familie.

Han var meget bevidst om de mulige konsekvenser ved kampen mod besættelsen. For en måned siden var en gruppe af hans venner blevet arresteret og fængslet, og for to år siden blev hans ven Islam Asir dræbt af israelske soldater. Tirsdag nat sagde han til sin familie, at han ville tage sin afdøde vens jakke på, så han kunne være med sine venner, hvis han blev fængslet eller gjort til martyr.

Aftenen før sin død havde Moataz været til sin vens bryllup. Efter festen havde han siddet med sin søster og sine nevøer og niecer på sin søsters værelse og hygget sig til klokken halv to. Hans søster fortalte os, at hun lige var faldet i søvn, da hun blev vækket af en høj lyd. Der var to Israelske militærjeeps og Moataz gik på gaden for at se, hvad der skete. Dura ligger i, hvad der karakteriseres som ”område A” på Vestbredden, og er som sådan officielt under fuld palæstinensisk kontrol – både administrativt og militært. Dette forhindrer dog ikke de israelske besættelsesstyrker i så godt som dagligt at bevæge sig ind i byen for at foretage mere eller mindre arbitrære anholdelser eller fremprovokere sammenstød med byens unge. Denne nat var på dette punkt ikke anderledes end så mange andre før den.

Da Moataz kom ned på vejen kastede han ikke med sten, men stod blot ved vejen da en jeep kørte forbi. Da soldaterne så ham, vendte bilen. Moataz tog et stor kæp og slog ud efter de kameraer på jeepen, der bruges til at tage billeder af aktivister for at kunne arrestere dem senere. Han så en palæstinenser i bilen, som han kendte, og regnede ud, at denne måtte være en af besættelsesmagtens kollaboratører. Besættelsesmagten hverver lokale kollaboratører blandt palæstinenserne og bruger dem til at udpege folk, som de ønsker at anholde. Moataz åbnede jeepens dør for at tage et billede af kollaboratøren, Men soldaterne skubbede ham ud og smadrede hans kameratelefon.

Plakaten hylder den 19-årige Moataz efter hans død.


Der stod nogle drenge med et palæstinensisk flag ikke så langt derfra. Moataz tog flaget fra demog gik hen imod soldaterne. Soldaterne svarede ved at skyde ham tre gange i brystet med dum dum-kugler. Dum dum-kugler er projektiler, der udvider sig efter at have ramt deres mål, hvorved de skaber enorm ødelæggelse i kroppen på den ramte. Disse projektiler har siden 1899 været ulovlige at bruge i krig ifølge Haag-konventionen.

Nogle, der havde set hvad der var foregået, prøvede at komme med hjælp til Moataz, men blev stoppet af soldaterne, der ikke ville have, at han fortalte nogen om kollaboratøren i jeepen. Mostaz’ nevøs Bahaa Ismaeel Al-Shrawnih føjede ikke soldaternes ordre om at standse, men fortsatte mod sin sårende onkel for at hjælpe. Soldaternes reaktion på dette var at skyde Bahaa i armen og arrestere ham. Da ISM talte med ofrenes familie aftenen efter angrebet, vidste de stadig ikke hvor den sårede nevø var blevet ført hen, og om han havde modtaget lægehjælp.

Imens disse redningsforsøg fandt sted, lå Moataz stadigvæk blødende på jorden. Hændelsen havde skabt en del opmærksomhed i byen, og flere af byens unge drenge begyndte at kaste sten efter soldaterne, der fortsat stod og sparkede til deres sårede offer. Stenkasterne tvang soldaterne til at søge tilflugt i deres jeeps. Moataz var ikke død på dette tidspunkt, men soldaterne tog hans liv ved at køre ham over.

Moataz Idris Al-Sharawnih er ikke den første til at miste sit liv til Israels brutale besættelse og bliver helt sikkert ikke den sidste, men den palæstinensiske modstand fortsætter.

Teksten er udarbejdet i samarbejde med Peter Andreas Nielsen.

Annonce