Annonce

18. juni 2014 - 14:01

Netanyahu udnytter kidnapning på Vestbredden

Tre israelske drenge blev for godt en uge siden kidnappet på Vestbredden. Israel har reageret på kidnapningen ved en kraftig intensivering af undertrykkelse af den palæstinensiske befolkning på Vestbredden. Drengene blev kidnappet, da de forsøgte at blaffe fra en bosættelse, hvor de går på en religiøs skole. Den israelske premiereminister, Benyamin Netanyahu, beskylder Hamas for at stå bag kidnapningerne og har meldt ud, at Israel vil tage alle midler i brug for at få drengene frigivet. Talsmænd fra Hamas afslår Netanyahus påstand som værende ”dumme beskyldninger”.

Siden kidnapningen har de israelske militær arresteret over 200 palæstinensere, hvoraf 8 er medlemmer af det palæstinensiske parlament, og praktisk talt belejret flere større byer på Vestbredden, hvor der udføres timelange ransagninger af palæstinenseres huse. En ung mand blev skudt og dødeligt såret, da der en gruppe unge demonstrerede mod militærets indtog i flygtningelejren al-Jalazun. Der bliver heller ikke sparet på de kreative idéer fra medlemmerne af den israelske regering, der bl.a. har foreslået en lov, der forbyder benådning af palæstinensiske fanger i israelske fængsler, udvisningen af hundrede medlemmer af Hamas fra Vestbredden til Gazastriben og en komplet afbrydelse af alle relationer med det palæstinensiske selvstyre. Det højreekstreme, regeringsbærende parti, Jødernes Hjem, har sågar foreslået annekteringen af en del af Vestbredden som reaktion på kidnapningen.

Mens den israelske regering skruer op for den krigeriske retorik, har Mahmoud Abbas, præsidenten for det palæstinensiske selvstyre, været ude og fordømme kidnapningerne, og har indledt et samarbejde med det israelske militær om at finde de kidnappede. Han fordømte dog på samme tid Israels handlinger seneste ageren i forhold til palæstinenserne.

Der kan ikke være megen tvivl om, at ingen af Israels tiltag mod palæstinenserne vil fremskynde befrielsen kidnappede drenge. Hændelsen kommer dog belejligt for den israelske regering. I april indgik Hamas og Fatah en aftale om, efter mange års splittelse, at danne enhedsregering frem mod udskrivelsen af valg senest i oktober. Sidst, der blev afholdt valg i Palæstina, var i 2006, hvor Hamas vandt. Det efterfølgende år opstod der magtkampe mellem Hamas og Fatah, som ente med at Hamas overtog styringen af Gazastriben og at Fatah ledelsen af det palæstinensiske selvstyreområde på Vestbredden. Siden da har Israels regering kunnet bruge den palæstinensiske splittelse som argument imod fredsforhandlingernes legitimitet og påstå, at der ikke var nogen legitim partner at forhandle med. Indsatsen i forbindelse med de tre drenges kidnapning har med alt tydelighed også til formål at delegitimere Fatah-Hamas-samarbejdet og forværre palæstinensernes livsituation yderligere.

Et af de steder, der har været hårdest ramt af den intensiverede undertrykkelse, er byen Hebron. Omkring 2000 soldater har invaderet byen, der har godt 160.000 indbyggere, og som grundet den lille tilstedeværelse af bosættere, allerede har en massiv militær tilstedeværelse. Al tilkørsel til og fra byen er blokkeret, dels af betonbarrikader og dels af militært bemandede checkpoints. Omkring 80 personer fra Hebron er indtil nu blevet arresteret, de fleste af dem medlemmer af Hamas. De arresterede holdes indtil videre i administrativ detention, hvilket vil sige, at de ikke bliver sat for en dommer eller lov til besøg fra familiemedlemmer. Lidt under 200 palæstinensere sad allerede før de seneste hændelser i administrativ detention. Dem, der har siddet længst, har siddet i 10 år uden at se en dommer.

I en rapport fra i sødnags beskriver aktivister fra Palæstina Fredsvagter i Hebron, hvordan ca. 70 soldater kl 3 om natten brød ind i et palæstinensisk hjem. Under den 10 timer lange ransagning af huset var husets 10 beboere tvunget til at opholde sig i en lille soverum, og havde i flere timer hverken adgang til mad, vand eller brug af toiletfaciliteter. To familiemedlemmer, der lider af forhøjet blodtryk, blev forment adgang til medicin og en ældre kvinde i familien, der lider af diabetes og nyresvigt, måtte ikke forlade huset for at tage til hospitalet, hvor hun skulle have været i dialysebehandling. Da soldaterne forlod huset, fortsatte de til nabohuset, hvis beboere var bortrejst. Soldaterne forlod huset med gårdporten og yderdøren stående vidt åben, og fortsatte videre til endnu et hus på same gade. Omkring 20 huset blev ransaget på samme vis den dag, og endnu flere er blevet ransaget på samme vis de følgende dage.

I stedet for at vise sig som en part, der virkelig ønsker at styrke grundlaget for fredsforhandlinger, har de med deres reaktion på de seneste begivenheder vist, at de er villige til at benytte enhver lejlighed til at delegitimere den palæstinensiske ledelse og stramme grebet om den palæstinensiske befolkning. Israel har også endnu engang vist, at de er villige til at kompromittere sin egen befolknings sikkerhed og udnytte kidnapningen af tre teenagedrenge til at gennemtvinge politiske mål, der ikke kunne være opnået uden det styrkede fjendebillede.

Annonce