Når Israel øver sig i etnisk udrensning

Det eneste elektriske lys, der lyser op i natten her, er lyset fra den Israelske by Be’er Sheva, som man kan se i horisonten, når man står på toppen af en af bakkerne. Dette er blot en blandt mange forskelle på her og der, og blot en blandt mange indikatorer på den tilstand af apartheid, som den Israelske besættelsesmagt har skabt i de besatte territorier. 

Vi befinder os i El-Fakhid, en lille teltby i området Mesafar Yatta syd for Hebron. Folkene her har ikke altid boet i telte, men byen ligger i et område, der siden 1980’erne har været et militært træningsområde. Af Israelerne kaldes området Firing Zone 918 eller bare the Firing Zone. Siden området blev erklæret militært træningsområde, er alle faste bygninger og strukturer blevet revet ned og den palæstinensiske befolkning i området bliver jævnligt udsat for chikane og vold fra militæret og de omkringboende bosættere. I denne blog vil jeg forklare lidt af hvad, der sker, når et område med 1800 indbyggere, fordelt på tolv landsbyer, bliver erklæret et militært træningsområde.

I the Firing Zone er der ikke rindende vand, og de landsbyer, der har elektricitet, har de fra solpaneler, som de har fået sponsoreret af forskellige europæiske solidaritetsprojekter. Den næsten totale mangel på ordentlig infrastruktur, der ikke er forbeholdt det israelske militær, rammer indbyggerne på flere forskellige måder. For det første er det både dyrt og besværligt at fragte vand og varer gennem det bakkede landskab, for det andet betyder det, at der ikke er adgang til lægehjælp, når der er mest brug for det. Syge skal ofte bæres i flere timer for at nå frem til nærmeste læge, og kvinder føder oftest hjemme og uden hjælp fra en jordemoder.

Når vi – de internationale fredsvagter – er i the Firing Zone, overnatter vi i den eneste faststående bygning i El-Fakhid, en FN-skole. Fordi palæstinenserne i Mesafar Yatta bor i telte, anses de af den Israelske stat kun som midlertidige indbygger i området og alle byggeprojekter anses for ulovlige. Også bygninger, der har været færdigbyggede i årevis anses som ulovlige byggeprojekter, der skal opnå byggetilladelse for ikke at blive revet ned. Det er et absurd spil, som det israelske militær spiller med de lokale palæstinensere, og alle parter ved godt, at en sådan tilladelse aldrig vil blive givet. Palæstinenserne, der har boet i området i genrationer, fordrives på den måde fra deres jord, mens bosættelser, der er ulovlige under international lov, langsomt opsluger deres jord og får militærets støtte til det.

Det sker med jævne mellemrum, at militæret uprovokeret invaderer nogle af landbyerne, som del af deres træning. I onsdags invaderede det israelske militær landsbyen Jinba og ransagede tyve beboelsestelte, og efterlod dem inventaret gennemrodet og smadret. Folk blev vækket med lydgranater, og fem drenge blev udsat for fysisk vold. Den yngste var den blot 4 år gamle Ibrahim Jabarin. De andre var Thaar Khaled Jabarin, 16 år, Ahseen Nabil Jabarin, 12 år, Odi Jabarin, 21 år, og Sophian Raba’e, 15 år. Odi blev vækket ved, at flere soldater stod omkring og slog ham med deres geværer. Han blev hårdt forslået på kroppen og fik en større skade på sit venstre ben. Flere palæstinensere blev arresteret og frigivet få timer efter invasionen.

Soldaterne, der udførte invasionen, var akkompagneret af to bosættere fra den nærtliggende bosættelse Mitzpe Yair.Undskyldningen for invasionen var bosætternes påstand om, at palæstinenserne i Jinba skulle have stjålet et får fra dem. Det får, bosætterne havde udset sig, var et af Jinbas bedste avlshanner. Fåret har en værdi svarende til over 9000 danske kroner, hvilket ville være et enormt tab af værdi for Jinbas indbyggere. Der er ingen måde hvorpå fårehyrderne fra Jinba skulle kunne have sneget sig ind i den tungt bevogtede bosættelse, og have stjålet fåret. Det er tydeligt for enhver, at dette bare er en undskyldning for militæret til ”at øve sig i etnisk udrensning”, som en af de lokale udtaler.

De militære aktioner er en side af, hvad det vil sige at leve i Firing Zone 918. En anden side er chikanen og volden fra bosætterne, der bor i udkanten af området. Nogle dage før denne hændelse fulgtes jeg og en anden aktivist fra ISM med fårehyrden Nasser og hans 6-årige søn Sameer, da de var ude og græsse deres får. For en måneds tid siden var de blevet overfaldet af bosættere, der havde kastet sten efter dem. Man kunne tydligt se på Sameer, at han var nervøs, da vi nåede den vestligste del af deres græsserute. På en stor del af ruten kan man se lige op på til Mitzpe Yair. Nasser har desværre ikke andet valg end at tage denne rute, for det er meget begrænset hvilket område, man som palæstinenser må bevæge sig på i denne del af Vestbredden. Heldigvis skete der ikke noget på den tur, som vi var med på. Nassers kone Fatema var tydeligt lettet, da hun så, at vi kom sikkert hjem.

I situationer, hvor palæstinensere overfaldes af bosættere, kan der desværre ikke opnås nogen retfærdighed gennem de israelske domstole. Bosætterne er omfattet af civil lovgivning og palæstinenserne af militær lovgivning, hvilke betyder, at palæstinenseren altid vil blive regnet som aggressoren uanset bevismaterialet. Der er altså to forskellige lovsystemer, for to forskellige folk, på samme område: ét for den lokale befolkning, og et mere favorabelt for en gruppe tilflyttere. I 1973 vedtog FN’s generalforsamling en definition på apartheid, der lyder således: "inhuman acts committed for the purpose of establishing and maintaining domination by one racial group of persons over any other racial group of persons and systematically oppressing them." Hvis det der foregår i Firing Zone 918 ikke er apartheid, så er der ikke noget, der er.

Som de fleste af Israels forbrydelser, legitimeres det med at være et spørgsmål om sikkerhed. Hvordan Israels sikkerhed kan være afhængig af denne systematiske undertrykkelse og udøvelse af vold mod en fattig befolkning af bestående fårehyrder, er nok et spørgsmål, som må forblive ubesvaret.

Teksten er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af egne oplevelser og interviews udført i Firing Zone 918 af internationale fredsvagter.