Annonce

22. juni 2014 - 19:16

Her er de døde på Vestbredden

Netanyahu nægter at fordømme eller undskylde for dem, der har mistet livet på Vestbredden under den seneste tids uroligheder efter den formodede kidnapning. Han siger, at Israel har handlet i selvforsvar. ”Vi er midt i en fortsat og fokuseret indsats for at bringe vores drenge hjem”, siger han tidligere til en samling i det israelske parlament. Lad os tage et kig på dem, der indtil nu har måtte lade live for Israels ”sikkerhed”.

Muhammad Dudee, 15, Dura

Fredag morgen invaderede israelske soldater Muhammads hjemby Dura. Flere unge protesterede mod invasionen, og det israelske militær brugte tåregas, gummikugler og skarp ammunition mod protesterne. Øjenvidner beretter at Muhammad blev skudt en gang på lige under 80 meters afstand og faldt død til jorden.

Mustafa Hosni Aslan, 22, Qalandia flygtningelejren.

Fredag før daggry invaderes det israelske militær Qalandia flygtningelejren. Det medførte protester og øjenvidner beretter, at unge kastede sten og flasker mod militæret. Militæret besvarede sten med våben og Mustafa blev ramt af et skud i hovedet. Han blev kørt til hospitalet og senere erklæret død. To andre unge blev alvorligt sårede, en efter skud i siden og en anden i ryggen. 

Hajj Jamil Ali Jaber Souf, 60, Salfit

Hajj døde i fredags efter at være blevet nægtet adgang til lægehjælp. Den 60-årige mand fik et hjerteanfald, da hans hjem blev udsat for en brutal ransagning. Manden faldt sammen under et skænderi med en soldat, der var i gang med at endevende hans ejendom. Hans familiemedlemmer ville bringe ham til en lokal læge, men blev nægtet at forlade huset.

Ahmad Said Suod Khalid, 36, flygtningelejren i Al-Ein

Khalid blev skudt i morges, da han var på vej mod moskéen for at deltage i morgenbønnen. Ifølge øjenvidner bad en gruppe israelske soldater ham vende om og gå, men han insisterede på at fortsætte til moskéen og deltage i bønnen. Soldaten rettede sit gevær mod ham og skød ham fire gange på klodshold. I en officiel udmelding skriver det israelske militær, manden nærmede sig dem på en truende måde og de regner med at manden var mentalt ustabil.

Mahmoud Ismail Atallah Tarifi, 30, Ramallah

Han blev fundet skudt i morges på taget af en kontorbygning, der lå overfor en bygning, der havde Israelske snipere på taget. Obduktionen viser, at han have blødt i timer før han døde. Tidligere på dagen var der protester i Ramallah, hvor israelsk militær skud med skarpt mod demonstranterne og ti blev sårede. Om drabet på Atallah har nogen relation til protesterne vides ikke. Ramallah ligger i område A, der ifølge aftalerne efter Olsoaftalen er under fuld palæstinensisk kontrol.

Annonce