Er boykot straf af civile? Svar til Malacinski

At boykotte Israel er at straffe menige israelere for staten Israels gerninger, sådan lyder det fra journalist Leny Malacinski i sin artikel ”der er forskel på jøder og muslimer” bragt i Information torsdag d. 19 marts. Ikke at anerkende dette er tilslutte sig den typisk venstreorienterede fejlslutning, at der ikke er forskel på civil og soldat, stat og borger, fortsætter hun.

Malacinsky nævner mit brev til Mø, hvor jeg opfordrer hende til ikke at spille i Israel, men hendes argument er absurd og komplet historieløst.

Ingen vil i dag påstå, at den kulturelle boykot af Sydafrika var et illegitimt angreb på sydafrikas hvide befolkning, selvom det nok ikke var alle de hvide der støttede apartheid. Kun apartheidregimets apologeter tog dengang regimet til forsvar imod de boykottende kunstnere. I lyset erfaringerne fra dengang virker det absurd at påstå at, at en kulturel boykot er udtryk for ikke at kunne skelne stat fra befolkning.

Medmindre man ikke anerkender boykotten af Sydafrika som et legitimt middel for befolkningen til at lægge pres på et regime, bør debatten ikke handle om hvorvidt boykot er et legitimt middel, men derimod om den konkrete boykot er berettiget og om den er effektiv til at opnå målet om fred og lige rettigheder.

Konfliktens asymmetri er slående. Alle kende vi til besættelsen og den systematiske destruktion af palæstinensernes livsgrundlag. Ingen kan have overset krigen mod Gaza i sommers, der var den hidtil blodigste eskalering af den konstante vold mod Gazas befolkning. Dem der ikke anerkender konfliktens asymmetri og at nøglen til forandring ligger hos besættelsesmagten, hører til samme sted i historien som dem, der før har forsvaret racistiske regimer indtil deres fald. En dag vil de enten undskylde, eller fornægte at de ikke bakkede op om bevægelsen der bragte regimet i knæ.

Israel er begyndt at mærke den økonomiske boykot, men det et ikke nok at vi ikke køber deres appelsiner. Frygten for isolation var en emne under den seneste valgkamp, og det skaber debat hver gang en virksomhed eller anerkendt kunstner boykotter Israel. Det rokker ved den israelske selvopfattelse, som del af den vestlige klub.

Jeg mener at boykotten er både berettiget og effektiv. Alle er velkomne til at argumentere imod dette, men at boykot skulle være et illegitimt angreb mod civile, burde vi være ude over. Og konsekvenserne ved denne holdning, tror jeg også at de færreste kan stå inde for i dag. Boykot