Annonce

1. juni 2015 - 15:39

Valgkamp? - Hvad kæmper vi for?

Medier, politikere, kommentatorer, journalister, klogeåger………., alle har en mening om hvad som helst og skal frem med dem i tide og især utide!

Var du ikke forvirret før valget blev udskrevet, så er du det garanteret nu!

Og det er ikke detaljer, der er mangel på:

  • dagpenge
  • sundhed
  • overbelægning
  • betale sig at arbejde
  • mangel på pædagoger
  • meningsmålinger
  • popularitetsmålinger
  • skiffergas
  • fyld selv flere punkter på

 

Enten er det for bevidst at skabe forvirring, så det ikke er til at skelne skidt fra kanel - en tilstand som vel sagtens mest gavner magthaverne og mediepopulisterne.

Eller også er det politiske landskab så forvirret, at ingen kan finde ud af at prioritere kampen, hvad er vigtigt og hvad er mindre vigtigt - så kan det være lige meget om Helle eller Lars vinder - om vi får en blå eller rød-grøn regering.

Men - kammerater - fald ikke i forvirringens sorte sump!

Find selv ud af, hvad er de vigtigste politiske emner som det er vigtigt at slås for!

Der er en verden udenfor EU-provinsen Danmark.

Der er kampe for liv og død, som kommer os alle ved både nu og især i fremtiden.

Hvor bliver de kampe, som ikke kun handler om vores egen andedam og som har betydning for fremtidige generationer og fred og fordragelighed med vores naboer:

  • global opvarmning?
  • magt over olien i Mellemøsten?
  • Irak, Syrien, Egypten, Libyen i ruiner?
  • flygtninge i nærområder?
  • bådflygtninge?
  • højredrejningen?

Det etablerede politiske system er ikke interesseret i sådanne emner - dem er der ikke stemmer i!

Det er en opgave for venstrefløjen at rejse disse spørgsmål, også i valgkampen.

Vi kan passende gør det her og nu!


Red. note: Se også linkbox på Modkraft Biblioteket om Valget 2015 - og venstrefløjen.

Annonce