Annonce

16. august 2015 - 11:58

Hvad må der gøres og hvad kan vi lære af Grækenland?


D. 16.-22. september er vi nogle faglige folk der tager afsted til Athen for at lære om den græske situation efter indgåelsen af aftalen med Troikaen. Formålet er ikke at mødes med partipolitikere og topfolk i fagbevægelsen, men møde de forskellige ansatte på udsatte arbejdspladser og høre om situationen fra deres vinkel. Jeg vil op til, undervejs og efterfølgende forsøge mig med at vidensdele, rejse diskussioner og sammen blive klogere på hvad vi kan lære af den græske situation og på hvad der nu må gøres. Studieturen vil bl.a. munde ud i et seminar, hvor vi sammen skal blive klogere og politikudvikle. Forandring kræver handling.

Faglig kamp på dybt vand

En af de arbejdspladser vi skal besøge er havnen Piræus, der er et af Europas største maritime centre og havneby til Athen. Havnen er Europas største passagerhavn, der alene årligt betjener 11 mio. passagerer og håndterer 12 mio. ton fragt (2001). Måske du kan se for dig, hvor en enorm arbejdsplads det er vi har med at gøre. Oveni hatten, så er Piræus hovedsæde for den græske handelsflåde, der er en af verdens største, for store udenlandske rederier samt for maritime handels- og finansselskaber, og den har skibsværft med tilknyttet industri- og frizone samt containerhavn. Havnen er dermed centrum for stor økonomisk aktivitet. Det er dog ikke havnen størrelse, der er den største udfordring for havnearbejderne. 

Der er omkring 1100 ansatte, hvortil 300 af disse er organiseret i Dockworkers Union. De organiserer kun de der er ansat i det offentlige, der består af de 75% af havnen der er statsejet. I 2007 kom der privatiseringerne af havnen. Det havde den betydning at statens overskud på havnen faldt fra 25 mill. euro pr. år til 6 mill. euro. Førhen prioriterede staten at geninvestere overskudet i havnen, efteruddanne og forsikre sine ansatte - dele der enten ikke finder sted i de private firmaer eller i meget lavt omfang. Lønnen er også lavere, og folkene har ikke faste ansættelser. 

Højreekstreme holder med arbejdsgiverne

Der er med støtte fra arbejdsgiverne oprettet en gul fagforening på værftsområdet. Folk fra det højreekstreme Gyldet Daggry sidder på denne fagforening. Deres opfattelse er, at man ikke skal stille lønkrav, da det svækker arbejdsgivernes konkurrenceevne. Det kan risikere at blive endnu sværere vilkår, da nogle af de krav Troikaen stiller, er at der skal ske privatiseringer af havnen. Tidligere regeringer har varslet med at 75% af havnen skal privatiseres, så det bliver enormt spændende at se hvordan Syriza nu vil håndtere kravene fra Troikaen. Det er noget af det vi skal høre havnearbejderne om: Hvordan tror de det vil forandre situationen at det er Syriza der sidder ved roret? Og hvad vil de gøre i kampen mod de kommende privatiseringer? 

Tydeligt er det ihvertfald, at privatiseringen af havnen flytter penge fra Grækenlands økonomi og ned i privates lommer. Det er ikke havnearbejderne i det offentlige eller private der får overskuddet at se - og heller ikke det kriseplagede land der har overtaget socialdemokraternes og liberalisternes gældsætning.


Troikaen

Det blev et meget stort Oxi (nej) med over 60 pct. af stemmerne. Håbet om at nu skulle ikke blot Troikaen, men hele Europa skulle se at der er et alternativ til den førte krisepolitik, ja et angreb på de herskernde økonomiske tanker, spirerede. Men hvad skete der?
Der blev indgået en aftale, så man undgik en græsk udtræden af eurozonen. Tsipras argumenterede med:

>>Det er ikke det kompromis, vi drømte om, men vi må vælge mellem det og selvødelæggelse. Uanset hvad der sker, har ingen regering kæmpet så hårdt mod Troikaen og utrætteligt for grækerne. Et Grexit vil betyde heftige devalueringer, hårde nedskæringer og nye behov for at låne via IMF.<<

Selv de medlemmer af Syriza der stemte imod aftalen i parlamentet, støtter ikke ideen om at træde ud af Euroen og genindføre Drachmeren. Grunden til at de alligevel stemte imod er fordi de heller ikke tror på at man kan forhandle sig til en bedre aftale med Troikaen.

Diskusionerne i partiet er store. Er det udenomparlamentarisk at man må genrejse aktiviteterne? Og i så fald hvordan og mod hvilket mål?  

Der er blevet efterlyst behovet for en industristrategi. Det værste ved Troikaens diktater er, at havne, lufthavne og andre værdifulde aktiviteter i en sådan strategi, risikerer at blive privatiseret. Havnen er en af de arbejdspladser vi skal besøge på studieturen. Mange af arbejderne fra havnen har selv mobiliseret for Syriza og står nu i konfliktfyldt situation: Skal de strejke og organisere sig mod poltik ført af det parti de før støttede?

Alt i alt bliver det vigtigt at analysere på hvad et opgør med nedskæringspolitikken vil betyde, ikke alene I Grækenland, men også i de andre kriseramte eurolande som Spanien, Irland og Portugal. 

Når vi kommer hjem vil vi afholde et seminar om hvordan vi kan støtte og være med i deres kamp. Der er brug for at politikudvikle og handle.


Håber I vil være med!


Kilder:

Hvis I sidder inde med nogle gode artikler, analyser eller des lige der kan øge videnen og de analytiske pointer, så henvis meget gerne til dem i kommentarsporet.

>>Piræus<<, Anders Holm Rasmussen og Tom T. Kristensen, (sidst tjekket: 16. august 2015): http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Gr%C3%A6kenland/Athen_...

>>Glimt fra uger i Grækenland<<, Christian Juhl, 15. august 2015: http://christianjuhl.dk/nyheder/2015/08/graekenland-i-krise

Annonce