»Efter små 50 års besættelse er der ingen udsigt til forandring for palæstinenserne,« skriver Herbert Pundik i Politiken.
Han henviser til, at ingen palæstinenser under 65 år vil have erindringer om andet end et liv domineret af soldater ved vejspærringer og arrestationer.
Mange har tilbragt årevis i israelske fængsler, ofte uden dom, og også mange børn lider i fængsler.
Men efter Pundiks mening er der ingen udsigt til forandring, derfor spreder knivstikker-epidemien sig fra dag til dag.
Det tyske dagblad Der Spiegel skriver om samme emne og mener, det er en ond cirkel af radikalisering.
Mange israelere bærer våben og går løs på palæstinenser med knive. Og unge israelere går gennem gaderne og råber: »Død til araberne«. De sætter også ild til moskeerne.
Efter snart 50 års besættelse og mange års politisk stilstand uden reelle fredsforhandlinger, er der nu opstået en situation, hvor mistro og had og hævn dominerer.
Specielt i Gaza er situationen utålelig. Landet ligger i ruiner og befolkningen lider frygteligt under den israelske blokade.
Livet er blevet utålelig for unge og gamle. Man kan kun kalde situationen folkemord.
Men hvad gør USA og alle andre vestlige lande, som kalder sig demokratier, i denne frygtlige situation?
Ministerpræsident Netanyahu kan sove roligt og fortsætte sin menneskefjenske politik, fordi USA bliver ved at snakke om nødvendigheden at beskytte Israel.
Men hvis USA og EU ikke snart forhindrer Israel i at fortsætte sin krigspolitik mod Palæstina, er det ikke nok, at det palæstinensiske flag hænger ved FN-bygningen. Der må handlingen til at stoppe besættelsen.
Israelerne må forlade de palæstinensisk område. Bosætterne må forlade den jord, som de har stjålet fra palæstinensiske bønder.
Ellers må man forvente, at palæstinenserne går rigtig amok.
Ingen folk kan undertrykkes hele tiden.