Annonce

2. juni 2014 - 14:34

Tomme ord af Mogens Jensen

Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) taler i Politiken den 2. juni om folkesjæl, solidaritet og åbenhed.

Men han har givet mange millioner kroner i støtte til den tvivlsomme sydkoreanske såkaldte udviklingsorganisation GGGI, hvor Lars Løkke Rasmussen er formand og sikkert får et formidable honorar.

Det har ikke noget at gøre med solidaritet.

Mogens Jensen fremhæver også at regeringen har fremsat mange politiske forslag til gavn for ordentlige løn- og arbejdsvilkår.

Så må man spørge Mogens Jensen: Hvad gør regeringen for at forhindre, at Danish Crown vil tvinge slagteriarbejderne på Bornholm i knæ og i at acceptere en lønnedgang på otte procent?

Danish Crown har hvert år en kæmpeprofit på mange milliarder kroner, men for Danish Crown kender grådigheden vist ingen grænser, på trods af at Danish Crown er en andelsforening.

For Bornhom vil det være en katastrofe, hvis slagteriet lukker. Der er i forvejen en stor arbejdsløshed på øen.

Annonce