Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg har i et skriftelig svar til avisen Information skrevet: »For regeringen er det afgørende at gøre det mindre attraktivt at søge til Danmark. Det medvirker begge lovforslag [om indførelse om integrationsydelse og om optjeningsprincip på børnefamilieydelsen, som er et lavere rådighedsbeløb] til.«
En enlig flygtning med tre børn skal leve for 5.300 kr. om måneden.
Inger Støjberg må være kynisk og fuldstændig uvidende om årsagerne til flugten af millioner af mennesker. De forlader deres land og alt, hvad de ejer, for at komme væk fra krigsrædsler og være i sikkerhed med deres børn.
Millioner er allerede flygtet og lever under dårlige forhold i teltlejre i Tyrkiet, Libanon og Jordan.
Deres flugt til Danmark er udtryk for et ønske at komme langt væk fra krigszonen og leve under fredelige forhold.
Det er naivt som Inger Støjberg at tro, at de kommer til Danmark, fordi de finder det økonomisk attraktivt.
Noget andet er, at vi ikke kan være bekendt at lade dem leve under dårlige økonomiske vilkår, når de først er nået her til landet.
Flytningebørnene vil så vokse op i fattigdom, uden chance at være sammen med danske børn i deres fritid, deltage i samme fritidsbeskæftigelser og kunne komme til andres fødselsdage.
Der vil ikke være plads til integrationen, som den danske regering hævder at ønske for flygtningene.