Hjemsend ikke afviste asylbørn til Afghanistan

Dagbladet Politiken kunne 1. august fortælle, hvordan Danmark i forbindelse med hjemsendelse af uledsagede afghanske børn, som forgæves har søgt asyl i Danmark, deltager i forhandlinger sammen med Sverige, Norge, Holland og Storbritannien om at realisere planer om at lave et modtagelsescenter i Kabul.

Der er al mulig grund til at advare mod disse planer og opfordre regeringen til ikke at deltage i sådanne forhandlinger.

Det er vigtigt at forstå den baggrund og den aktuelle situation, som ligger bag det voksende antal flygtninge fra Afghanistan.

Mange års krig og konflikt har skabt en situation, som tvinger mange afghanere på flugt. Selv om den aktuelle danske militære tilbagetrækning fra Afghanistan kunne give indtryk af, at den sikkerhedsmæssige situation er blevet afgørende forbedret, er intet – i virkelighedens verden - mere forkert.

Så sent som onsdag kunne FNs organisation UNAMA på et pressemøde dokumentere, at der alene det seneste halve år har været en 23% stigning i de civile ofre. Ikke færre end 1.319 dræbte og 2.533 sårede, med en stigende andel af kvinder og børn, er de seneste ofre for en krig, der har drevet mange på flugt.

Alene til Danmark er over 1.100 afghanske børn eller unge flygtet i de seneste 6 år. Men selv om der i konventionssammenhæng er tale om uledsagede børn, får de ikke nødvendigvis asyl eller opholdstilladelse.

På bosteder og asylcentre i Danmark sidder der derfor uledsagede flygtningebørn og venter. De er kommet til Danmark på flugt fra krig, men har fået afslag på asyl. Danmark har hidtil erkendt, at man ikke kan sende dem til Afghanistan. Alligevel forhandler man internationalt derom.

Hjemsendelse af uledsagede flygtningebørn er generelt en meget vidtrækkende beslutning, som der er al mulig grund til at være - mildt sagt - bekymret for og advare mod. Først og fremmest af hensyn til børnenes ve og vel – barnets tarv.

For det andet fordi man fra dansk side aldrig har haft en praksis for at undersøge, hvilken løsning der vil være den bedste for det enkelte barn, og for det tredje fordi man ej heller individuelt vurderer, hvad konsekvenserne af en hjemsendelse vil være.

Uledsagede flygtningebørn med afslag på asyl er ofte angste, fortvivlede og psykisk nedbrudte af de krigstraumer, som de har haft med i bagagen og af at sidde i venteposition på midlertidige opholdstilladelser.

Tidligere fik sådanne børn ophold med henblik på en permanent opholdstilladelse, men i 2011 ændrede man udlændingeloven og gjorde det muligt at give midlertidige opholdstilladelser til uledsagede flygtningebørn, der har fået afslag på asyl og ikke har familie eller et egnet modtagecenter i hjemlandet at vende tilbage til.

Barnets tarv med den aktuelle situation i Afghanistan er først og fremmest en vurdering af sikkerheden for de hjemsendte, som reelt er umulig at garantere.

Dels vil den afghanske regering ikke kunne, og skulle man alligevel vælge at udstede en garanti, viser praksis, at en garanti fra enten Karzai-regeringen i Kabul eller fra lokal-guvernører intet er værd. Den afghanske regering har end ikke kontrol over landets fængsler.

Fra vestlig side har man betinget sig, at lejrene skal være sikre og overvågede, evt. af bevæbnet vagtværn. Men FN-rapporten kunne tillige fortælle, at ALP (Afghan Local Police), den særlige styrke af lokale vagtværn, kritiseres for overgreb på civile.

Antallet af ofre for vagtværnenes overgreb – i form af mord, tortur og voldtægt - er steget med mere end 60%.

Hjemsendelse af de afviste flygtningebørn vil tillige være konventionsstridig, fordi Danmark - med god grund og affødt af en tidligere dominerende, humanistisk tradition – gennem flere internationale menneskeretsaftaler har forpligtet sig til at overholde visse minimumsstandarder.

Det drejer sig om Flygtningekonventionen fra 1951, FNs konvention mod tortur fra 1987 samt især når det gælder de uledsagede mindreårige :Børnekonventionen.

Der er mange uafklarede spørgsmål, som man burde have svar på, inden man seriøst fra dansk side overvejer at udvise børn til Afghanistan. Allerede sidste år stillede Red Barnet 25 centrale spørgsmål, som fortsat er ubesvarede fra justitsminister Morten Bødskov (S).

Før man har givet svar, bør enhver plan om at hjemsende flygtningebørn fra Danmark til det krigshærgede Afghanistan stilles i bero, og Danmark bør på nuværende tidspunkt ikke at deltage i forhandlinger om oprettelse af modtagelsescentre i Afghanistan.

Indlægget blev let forkortet bragt i Søndags Politiken 4. august  2013 under overskriften "Send ikke flygtningebørn til Afghanistan"