Danmark bør trække sig fra forhandlinger om modtagelsescenter i Kabul

Hjemsendelse af afviste afghanske flygtningebørn er konventionsstridigt og bringer Danmark på kant med børnekonventionen. Derfor skal Danmark omgående trække sig ud af forhandlingerne om et modtagelsescenter i Kabul

Information kunne 17. juli fortælle, hvordan Danmark i forbindelse med hjemsendelse af uledsagede afghanske børn, som forgæves har søgt asyl i Danmark, fortsat deltager i forhandlinger sammen med Sverige, Norge, Holland og Storbritannien om at realisere planer om at etablere et modtagelsescenter i Kabul, det såkaldte ERPUM-projekt (European Return Platform for Unaccompanied Minors). Der er al mulig grund til at advare mod disse planer og opfordre regeringen til ikke at deltage i sådanne forhandlinger.

Det er vigtigt at forstå den baggrund og situation, som ligger bag det voksende antal flygtninge fra Afghanistan. Mange års krig har skabt en situation, som tvinger mange afghanere på flugt. Selv om den aktuelle danske militære tilbagetrækning fra Afghanistan kunne give indtryk af, at den sikkerhedsmæssige situation i Afghanistan er blevet afgørende forbedret, er intet mere forkert.

FN-organisationen UNAMA har dokumenteret, at der har været en stigning i civile ofre i Afghanistan med en stigende andel af kvinder og børn, og mange er drevet på flugt.

Ingen sikkerhed

Over 1.100 afghanske børn eller unge er de seneste syv år flygtet til Danmark. Men selv om der i konventionssammenhæng er tale om uledsagede børn, får de ikke nødvendigvis asyl eller opholdstilladelse. På bosteder og asylcentre i Danmark sidder der derfor uledsagede flygtningebørn og venter. De er kommet til Danmark på flugt fra krig, men har fået afslag på asyl. Danmark har tidligere erkendt, at man ikke kan sende dem til Afghanistan. Alligevel forhandler man internationalt derom.

Hjemsendelse af uledsagede flygtningebørn er generelt en meget vidtrækkende beslutning, som der er al mulig grund til at være – mildt sagt – bekymret for og advare imod.

Hjemsendelse af de afviste flygtningebørn er konventionsstridigt, fordi Danmark – med god grund – gennem flere internationale menneskerettighedsaftaler har forpligtet sig til at overholde visse minimumsstandarder. Det drejer sig om Flygtningekonventionen fra 1951, FNs konvention mod tortur fra 1984 samt Børnekonventionen, som i år kan fejre 25-årsdag og er særligt relevant, når det gælder de uledsagede mindreårige.

Børnekonventionen understreger først og fremmest hensynet til børnenes ve og vel – barnets tarv, som står i udtalt modsætning til at hjemsende uledsagede flygtningebørn. Barnets tarv – med den aktuelle situation i Afghanistan in mente – er først og fremmest en vurdering af sikkerheden for de hjemsendte, som reelt er umulig at garantere. Men skulle den afghanske regering vælge at udstede en garanti for børnenes sikkerhed, viser praksis, at en garanti fra skiftende regeringer i Kabul eller fra diverse lokalguvernører intet er værd. Det afghanske styre har end ikke kontrol over landets fængsler.

Fra vestlig side har man betinget sig, at lejrene skal være sikre og overvågede, eventuelt af bevæbnet vagtværn. Men det afghanske lokalpoliti er berygtet for overgreb på civile i form af mord, tortur og voldtægt.

Regeringen bør lytte

Fra dansk side bør man i stedet indføre en praksis med at undersøge, hvilken løsning der vil være den bedste for det enkelte barn, og individuelt vurdere, hvad konsekvenserne af en hjemsendelse vil være. Uledsagede flygtningebørn med afslag på asyl er ofte angste, fortvivlede og psykisk nedbrudte af de krigstraumer fra tortur og forfølgelse, som de har haft med i bagagen og som forværres ved at sidde i årevis i venteposition på midlertidige opholdstilladelser.

Der er mange uafklarede spørgsmål. Allerede i 2012 stillede Red Barnet 25 centrale spørgsmål, som fortsat er ubesvarede fra justitsministeren. Dem bør man have svar på, inden man seriøst overvejer at hjemsende flygtningebørn fra Danmark til det krigshærgede Afghanistan, og inden man overhovedet forhandler om etablering af modtagelsescentre.

Regeringen bør følge opfordringerne fra Enhedslistens Per Clausen om at erkende, at der ikke kommer nogen aftale ud af ERPUM-projektet. Og den bør lytte til den skepsis, som blandt andre Det Radikale Venstres integrationsordfører, Liv Holm Andersen, udtrykker over for planerne.