Annonce

13. juni 2016 - 15:24

Når medierne dumper detektor-testen

Den 23 juni skal briterne til stemmeurne. Her skal de afgøre om Storbritannien forsat skal være medlem af EU.

Og skræmmekampagnen om, hvad der vil ske, hvis briterne trodser EU, er som sædvanligvis i fuld gang. Absurditeten i truslerne synes dog denne gang at nå nye højder. Senest med påstanden om, at et britisk exit vil medføre skilsmisse for hvert 10. par i London.  

Vi kender det jo herhjemmefra – under euroafstemningen og senest også med folkeafstemningen om afskaffelsen af retsforbeholdet. Vælgerne skal på alle tænkelige måder afskrækkes fra at gå imod EU-elitens ønsker.

Dykker man bare en smule ned i substansen viser skræmmebillederne sig imidlertid ofte enten at være stærkt overdrevne, absurde, misvidende eller decideret usande. Og alt for ofte fungerer medierne desværre som platform for ukritisk videreformidling af disse skræmmebilleder.

Tag nu fx OECD’s rapport om de økonomiske konsekvenser ved et britisk exit fra EU.

Den meget omfattende rapport blev dækket tæt af både udenlandske og danske medier.

DR kunne således på dagen for rapportens udgivelse rapportere, at ”Brexit kan koste en typisk brite en månedsløn”. Her videregivet på Twitter ved DR’s EU-korrespondent Ole Ryborg. 

Samme historie blev gengivet af DR’s anden EU-korrespondent Karin Axelsson, da hun gæstede DR2 senere samme dag.

Også BT, MetroXpress, Børsen, Berlingske Business, Information, Fyns Stiftstidende og Politikken viderebragte alle, på baggrund af et ritzau/retuers-telegram, nyheden om, at et britisk exit vil koste den typiske brite en månedsløn svarende til 21.000 kr.

Problemet er bare, at det ikke er rigtig.

Læser man rapporten, fremgår det tydeligt af side ét, at OECD ikke regner omkostningen ud per brite, men per britisk hustand.

Det kan overraske, at ingen af journalisterne har opdaget det. For der er immervæk en forskel på om en årlige omkostning rammer hver enkelt borger eller hver enkelt hustand. I Danmark har vi fx mindre end halvt så mange hustande, som vi er mennesker.

Men det – kan man selvfølgelig indvende – er en mindre detalje selvom dækningen næppe havde bestået en gennemgang af DR-programmet Detektor.

Ser man imidlertid nærmere på substansen, bliver det hurtigt klart, at OECD-rapporten også bygger på en række højest problematiske forudsætninger. Lad mig komme med et par eksempler.

Ja jeg beklager, hvis det herefter bliver en smule teknisk, men jeg synes eksemplet fungerer godt til at vise, hvordan sådanne økonomiske rapporter (mis)bruges til at understøtte en særlig politisk dagsorden og alt for ofte ukritisk viderebringes af medierne.

OECD skriver i deres rapport, at den britiske økonomi (udtrykt ved bruttonationalprodukt, BNP), som konsekvens af et exit af EU, vil været skrumpet med 5 procent i 2030. Det har fået folk til at konkludere, at briterne, med et exit fra EU, vil gå permanent fattigdom i møde.

Her rammer vi ind i første problem. For når OECD taler om en forventet reduktion af den britiske økonomi på 5 procent i 2030, skal det ikke ses i forhold til det nuværende niveau, men et forventet fremtidigt tænkt scenarie.

Man forventer allerede i dag, at den britiske økonomi vil være vokset med 37 procent i 2030. Når OECD forventer en reduktion på 5 procent, skal det altså ses i forhold til denne prognose.

Ja, det kan lyde lidt kringlet, men det altså vil sige, at man med OECD’s rapport kan konkludere, at den britiske økonomi med et exit af EU frem mod 2030 ”kun” vil vokse med 32 procent i stedet for de nu forventede 37 procent.

Der er altså ikke på nogen måde tale om, at briterne blive fattigere end de er i dag, hvis de vælger at forlade EU.

Faktisk forventer OECD, selv i deres mest pessimistiske scenarie, at den britiske økonomi stadig vil vokse stabilt frem mod 2030. Det svarer til, at jeg lover dig 100 kroner, for så i stedet at give dig 80 kr. Det er klart, at du ikke har fået lige så meget som jeg lovede dig, men du er ikke blevet fattigere. Tværtimod er du lige blevet 80 kr. rigere.

Det næste problem opstår, når OECD omregner et forventet fald i britisk bruttonationalprodukt (BNP) til et fald i månedlige indkomster hos de britiske hustand. En omregning, der ikke rigtig giver mening.

Når man taler om bruttonationalprodukt (BNP), taler man om værdien af den samlede produktion i et land. Denne værdi er som bekendt ikke ligeligt fordelt blandt alle borgere eller hustande i et land. Var den det, ville det i det britiske eksempel betyde, at hver eneste hustand i Storbritannien ville have i omegnen af 680.000 kr. til rådighed om året.  

Det er milevidt fra det reelle billede i landet. Her er den gennemsnitlige disponible indkomst pr. hustand nærmere i omegnen af 454.000 kr.

At lave udregningen pr. britisk hustand er også helt hen i vejret, når man tager i betragning, hvilken stor usikkerhed, der er i udviklingen i hustande frem mod 2030. En fremskrivning af antallet af britiske hustande viser fx, at man regner med at antallet vil vokse fra 27 millioner i dag til omkring 31,2 millioner i 2030. Men om den prognose vil holde ved man ikke, da antallet i høj grad vil afhænge af den førte immigrationspolitik. Det har selvfølgelig en betydning, når man udregner omkostningen pr. hustand.

Endeligt forudsætter OECD i deres rapport, at et Storbritannien uden for EU, efter kun to år, helt vil miste adgangen til det indre marked, og at landet først vil få en aftale omkring samhandel i hus med unionen i 2023. Et scenarie, der er helt absurd at forestille sig.  

Heldigvis ser det ikke ud til at den økonomiske skræmmekampagne har den store påvirkning på de britiske vælgere. De har gennemskuet at magthaverne hverken taler deres sprog eller deres sag. De går mere op i muligheden for demokratisk indflydelse på de politiske beslutninger end abstrakte økonomiske statistikker uden hold i virkeligheden.

Og det kan meget hurtigt gå hen og betyde fallit for EU-tilhængernes kampagne, når briterne går til stemmeurnerne d. 23 juni. 


Redaktionel note: Se også linksamlingen "Den britiske venstrefløj og EU-afstemning juni 2016 / Brexit and the Left" hos Modkraft BIblioteket.

 


Annonce