Det kan tit være en frustrerende oplevelse at sidde i EU-Parlamentet, men jeg må ærligt indrømme, at EU Kommissionens sidste forslag til et endnu mere militariseret EU virkelig har været rystende læsning. For hvis man troede, at EU’s kontroversielle flygtningeaftale med Tyrkiet var slem, så er det vand i forhold til, hvad vi måske har i vente.
EU Kommissionen har nemlig præsenteret et nyt forslag, EU Border and Coast Guard, som skal gøre grænsesamarbejdet Frontex til et Superfrontex. Formelt set skal forslaget styrke bevogtningen af EU’s lande- og havgrænser, men reelt set vil initiativet medføre øget militarisering og centraliseret kontrol.
EU’s svar på nyere tids største humanitære krise er altså at forvandle Den Europæiske Union til et hermetisk lukket Fort Europa, hvor flygtninge ikke kan få adgang.
I EU Kommissionens forslag kan de humanitære hensyn til flygtninge da også ligge på et meget lille sted. En kystvagt kommer normalt nødstedte til undsætning, men Kommissionens coast guard skal kun beskytte EU’s maritime grænser mod flygtning. Desuden vil EU Kommissionen oprette ”forced return escorts” med deportationsspecialister, som skal deportere flygtningene ud af EU.
Nej, det er bestemt ikke nemt at være internationalist og ønske en solidarisk og fælles løsning på flygtningekrisen.
Som jeg ser forslaget, så er et af de mest vidtgående punkter, at man vil skabe en EU-myndighed, som skal stå for den overordnede indsats inden for grænse- og kostbevogtning. Tanken er, at hvert medlemsland skal lave en risiko- og sårbarhedsvurdering af det eksisterende grænse- og kystberedskab.
Denne vurdering skal gælde alt fra kapacitet til at modtage større grupper mennesker til at registrere fingeraftryk digitalt. For forslaget indebærer nemlig, at der skal foretages en fælles EU registrering af flygtninges persondata, som skal deles på tværs af medlemslandene. Flygtninge skal altså mistænkeliggøres og behandles som kriminelle, og deres persondata deles på helt utilstedelig vis.
EU’s nye overstatslige myndighed skal kunne stille forslag om indsatser og forandringer til de forskellige medlemslande. Disse indsatser vil være juridisk bindende, og hvis medlemslandene ikke følger dem, vil EU Kommissionen kunne køre det tunge skyts frem i form af repressalier.
En af de mest radikale ændringer i Frontex’ mandat består i, at Kommissionen og Rådet vil få større mulighed for at intervenere i de enkelte medlemslande via Superfrontex’ såkaldte Rapid Border Interventions. Men hvad indebærer dette helt konkret? Jo, det er her, at det bliver virkelig langt ude - og meget bekymrende.
Lad os forestille os, at en stor gruppe flygtninge ankommer til et EU land, som man så i Grækenland i 2015. EU-Kommissionen mener, at flygtningepresset bringer Schengen samarbejdet i fare. Kommissionen mener heller ikke, at medlemslandet enten gør tilstrækkeligt - eller har mandskab og materiel nok til at lukke grænsen for flygtningene.
Derfor fremsætter Kommissionen et forslag om at gribe ind. Det vil sige, at EU skal sende mandskab og materiel til grænserne i det pågældende land for at sikre, at grænserne forbliver lukkede, så Schengen og EU ikke får flere flygtninge.
Kommissionens forslag om intervention skal først godkendes i Rådet, som består af EU’s ledere. Og det er tanken, at en intervention skal kunne vedtages i Rådet ved almindeligt flertal. EU vil altså kunne fratage de enkelte medlemslandes suverænitet og overtage grænsekontrollen med magt i de medlemslande, som ikke makker ret - også selvom de pågældende landes regering er imod denne intervention.
Superfrontex grænseaftalen er endnu et skridt imod et militariseret, usolidarisk og isolationistisk Fort Europa, hvor vi velstillede eurpæere kan hytte vores eget skind, mens verden står i flammer omkring os.
Heldigvis er EU Kommissionens groteske forslag ikke blevet vedtaget endnu, og jeg vil kæmpe med næb og klør for, at EU Parlamentet sender Superfrontex lige lukt i papirkurven.