Åbenhed? Nej ikke her!

For et par uger siden skrev jeg om problemet med svingdøren: Folk der skifter mellem at sidde på ledende politiske poster for derefter at gå direkte ud og blive lobbyister. ”Når Lobbyisterne tager over”.

Men det er, desværre, langt fra hele problemet med lobbyister i EU-systemet. Et andet centralt problem er EU-kommissionens ekspertgrupper. De nedsættes til at rådgive Kommissionen om et givent område – det kan være alt fra regulering af arbejdsmiljø til kemikalier i fødevare eller finansregulering. Som sådan er det fint, at Kommissionen sørger for at høre andre parter og ikke bare lovgiver i blinde. Problemet er naturligvis sammensætningen af ekspertgrupperne og hvilke interesser de egentlig varetager.

Eller rettere sagt, det største problem er, at det er enormt ugennemsigtigt hvem der sidder i grupper, hvem de repræsenterer, hvad de diskuterer, hvad de kommer frem til og hvor meget Kommissionen lytter til dem.

Derudover ved vi, at mange af grupperne har en ekstrem overvægt af industriens lobbyister, hvor civilsamfundenes repræsentanter ofte er alt få.

Derfor besluttede EU-parlamentet for flere år siden at fastfryse budgettet til grupperne og insistere på mere åbenhed. På trods af talrige løfter er der stort set ikke sket noget.

Derfor må vi på den igen! Når vi i denne og næste måned behandler EU's budget, så er vi en række parlamentarikere der – på tværs af forskellige grupper – kaster alt ind på at få sat en stopper for pengene indtil vi faktisk opnår åbenhed om grupperne.

Vi vil ikke blive ved med at finde os i denne lukkethed, som omgærder nogle af de mest magtfulde grupper man kan finde. Derfor kræver vi åbenhed. 

Næste skridt er at kræve en betydelig bedre balance i, hvilke interesser der er repræsenteret i den enkelte gruppe. Det kunne f.eks. være rart, hvis gruppen der diskuterer, hvornår arbejdsmiljø må ses som en belastning for arbejdsgiverne, havde nogenlunde lige så mange arbejdstager-repræsentanter som arbejdsgivere.

Læs mere om lobbyisme i EU hos Corporate Europe Observatory 

I lyset af andre diskussioner her på Modkraft, tillad mig dog lige at tilføje: Disse forslag og krav kommer ikke til at revolutionere EU's politik. Det kommer (forhåbentlig) til at give mere gennemsigtighed, så vi bedre kan afdække hvilke interesser der bliver tilgodeset af EU-kommissionen, men det er i mine øjne temmelig naivt at forestille sig, at vi dermed kan tvinge EU til at føre en mere arbejder-venlig politik.