Tale til støttedemo i Aarhus for grækerne - Oxi

Det er en afgørende tid for grækerne - og dermed også for mange andre i europa. 

 

Når vi står her i dag, så er det for at støtte grækernes ret til på demokratisk vis at afgøre deres egen skæbne - for at støtte grækernes ret til at sige nej til den nedskæringspolitik, der har redet landet som en mare siden den store kapitalistiske krise startede for år tilbage. 

 

Den græske regering har ellers strukket sig langt for at imødekomme trojkaens krav, men lige lidt har det hjulpet - på dumstædig vis insisterer Eurogruppen med Merkel i front på en økonomisk forfejlet politik. En økonomisk forfejlet politik, der menneskeligt og socialt har ledt til en humanitær krise i Grækenland. 

 

Trojkaens nedskæringspolitik har ikke haft de effekter Trojkaen selv spåede om - nedgangen i BNP har været langt større end de forudså - i dag ca. på 80% af hvad den var før - og ingen vækst er i syne. 

 

Arbejdsløsheden ligger omkring de 25% og 50% for de unge. Trojkaens nedskæringspolitik er med andre ord en vedvarende katastrofe. 

 

Men hvorfor insisterer de så på, at fortsætte business as usual? Hvorfor vedbliver Eurogruppen med at holde fast i en nedskæringspolitik, der udover at være en social og menneskelig katastrofe, gør det umuligt for grækerne at genrejse deres økonomi - og dermed kunne betale gæld tilbage?

 

Svaret er både enkelt - og skræmmende. Eurogruppen ledt an af Merkel og Tyskland er ude på at straffe grækerne og statuere et eksempel. For hvis grækerne kan gøre sig fra af nedskæringspolitikkens lænker, hvad skulle så forhindre de øvrige folk i Eurozonen og EU i at gøre det samme? 

 

For på trods af løgne om 'dovne grækere', om hvordan pengene blev soldet op før krisen slog ind, så dæmrer der en sandhed for folkene i EU-området. Den simple sandhed, at dem der skabte krisen, var en elite, en finanssektor der var ude af kontrol - det var ikke almindelige mennesker i noget lands skyld at krisen kom.  

Eller som MIA formulerede det 'It's not me and you - it's the fucking banks'.

 

Det er på mange måder en mørk tid for grækerne. En tid fyldt med usikkerhed og afsavn. Men det er samtidig nu, at grækerne kan tænde et lys i mørket, et håbets lys - ikke alene for grækerne, men for alle almindelige mennesker, der lider under nedskæringspolitikken. 

 

Med et NEJ kan grækerne insistere på demokratiets forrang over eurokrater og EU-eliten. Med et NEJ kan grækerne vise millioner af mennesker i lande lige fra Irland i nord til Spanien og Portugal i syd, at de KAN sige nej til nedskæringspolitikken. At almindelige mennesker over hele europa kan tage deres skæbne i egne hænder og fravriste eliterne magten. 

 

Meget er usikkert. Og meget vil være usikkert, hvis grækerne stemmer nej. Men underkaster grækerne sig Eurogruppens diktater om fortsat nedskæringspolitik, så er det sikkert og vist, at elendigheden og forarmelsen vil fortsætte. Et NEJ er i den sammenhæng det sikre valg for almindelige mennesker i Grækenland - og det NEJ vil kunne tænde en demokratiets fakkel, der viser en anden vej for folkene i Europa ,der hungrer efter et alternativ til nedskæringspolitikken. 

 

Og tro mig. Det kan lade sig gøre, at stemme nej til EU-elitens diktater - også uden at himlen falder ned af den grund. For cirka femten år siden skulle vi stemme om euroen og der var ikke grænser for hvilke ulykker, der ville regne ned over danmark, hvis vi stemte nej. Truslerne viste sig ikke at holde stik - til grækerne har jeg en sidste ting at sige: stol ikke på dem, der truer jer og jeres land med ulykker. Stol på jer selv - gør det sikre, stem NEJ!