Annonce

29. april 2016 - 11:34

Intet bliver som før!

En første maj tale, som ikke bliver holdt.

To bogtitler kører rundt i min bevidsthed her op til første maj: Naomi Kleins "Intet bliver som før",  og Gert Petersens "Med frygten som drivkraft". Begge bøger repræsenterer en fundamentalt kritik af det kapitalistiske system og af de politikere, der holder det i live. Og titlerne giver for mig at se også nogle hints om, hvor vi grundlæggende bør tage fat.

Frygten er blevet drivkraft i det meste af det politiske spektrum. Bekymringer og utryghed får medløb uanset, om det er berettiget, og uanset om det er ude af proportioner. Især højrefløjen arbejder i et felt af undtagelsestilstand. Det virker som om global opvarming, flygtninge, krise og terror er noget midlertidigt og forstyrrende, som lige skal overstås.

Vi skal lige have lavet et eller andet teknologisk fix, så vi ikke mere behøver at tænke på global opvarming og miljøkriser.

Vi skal lige have smidt de flygtninge ud, eller få dem til at blive hvor de er, eller tage til Sverige, så kan alt blive som før. For vi skal have assimileret dem, der er sluppet ind, og når det er gjort, så vil alting blive som før. Derfor må der sættes en prop i. For hovedmålet er, at alting skal blive som før.

Vi skal lige have overstået krisen, så kan alting blive som før. Vi skal spare og skære i velfærden og sat skatterne ned for de rige, så alting kan blive som før. Vi skal spænde livremmen ind, bide tænderne sammen og stå det igennem, som under krigen, for så vil alting blive som før.

Vi skal lige have bombet de der islamister og spærret dem inde, der kunne tænke sig at blive det. Vi skal have overvågning og kontrol og ret til at fængsle og smide ud af landet, så vi kan overstå dette her. Og så alting kan blive som før.

For bagefter, bliver det hele godt igen, og alting vil blive som før.

Men sandheden er, at intet bliver som før! Og jeg for mit vedkommende har i hvert fald heller ingen ønsker om, at det skal blive som før! 

Tværtimod savner jeg den politiske debat og løsningsudvikling, der vil tage fat på, hvordan det skal blive. 

Hvordan skal det blive, hvis vi skal kunne overleve? Hvordan skal vi få omlagt vores ressourceforbrug, så vi på en og samme tid sikrer social retfærdighed globalt, og et forbrug, som passer til klodens ressourcer? Er det transport af fødevarer, der skal begrænses, så der bliver kortere fra jord til bord? Er det os kødspisere, der skal omskoles? Er Tobinskat eller tilsvarende nok til at få omfordelt økonomiske resourcer?

Hvordan får vi sikret mennesker ret til at slå sig ned, hvor de vil? Må man medbringe sin kultur og sine værdier? Hvem sætter ressourcer af til at finde modeller, der kan fungere i en mere og mere multikulturel national virkelighed? Hvorden skal vi på en og samme tid opretholde principper som menneskerettigheder og ligestilling og tøjle populismen? Hvordan lærer vi os selv og hinanden at leve med den lille indignation over den anderledeshed, der udfolder sig omkring os? Kan man lære at tøjle "sin indre Tante Sofie"?(Hende med - hvis alle bare var som jeg, så gik det nok til sidst. Men ingen andre er som jeg, og det er meget trist!)

Hvordan får vi givet vores unge en retning og mening med livet? Hvordan kan vi sikre, at det vi tilbyder, altid vil være bedre, end bandelivet i Ghettoerne eller i det såkaldte Islamisk Stat? 

For hvis vi ikke gør det, vil vi miste meget.

Lige nu, giver det ekstreme højre et tilbud til de mest frustrerede og vrede i Europa, som de ikke kan modstå. Tålmodigheden er ved at være slut, og drømmen om den lykkelige fortid bliver fodret. En løgnagtig drøm, men den eneste drøm på den politiske scene lige nu.

Venstrefløjen må vise en drøm, hvor intet bliver som før. Og hvor modet er drivkraft.

For som Wolf Biermann sang: So oder so, die Erde wird rot. Entwieder lebensrot oder totrot. Enten rødt af liv eller rødt af død.

Venstreføjen vil vel en rød verden, så få nu gang i de politiske laboratorier!

 

Redaktionel note: Se også Modkraft-tema 2016 »1. maj som en politisk kampplads«. Et tillæg til linksamlingen 1. maj : Historie og traditioner.

Annonce