Hej Alternativet, hvad sker der for jeres integrationsudspil?

Se, nu skulle man jo umiddelbart tro, at der er ved at ske noget nyt i dansk politik. At fløjene er ved at blive brudt op, flere alternative virkeligheder hørt og de evigt indvandringsfjendske stemmer udfordret. 

Men roligt nu. Ikke glæde sig alt for tidligt. Vi er jo trods alt stadig i Danmark, hvor antiracismen betegnes som den virkelige racisme, og hvor enhver der udfordrer de dominerende offentlige fortællinger om 'de andre', kan forvente at se sig selv sammenlignet med terrorister og beskyldt for at føre 'identitetspolitik', hvad identitetspolitik så end skal forestille at være. 

I det ene hjørne har vi NATIONALpartiet, der tror, at de ved at genanvende nationalistiske symboler og få en vis kendis til at remse 'danske værdier, danske værdier' i én uendelighed kan generobre illusionen om en ny danskhed. Ingen steder drister de sig til så lidt som at udfordre om 'danskhed' nu virkelig også er det, vi alle sammen skal efterstræbe. 

I det andet hjørne, og måske indtil i dag et lidt mere lovende bud på noget helt nyt var Alternativet. Måske lidt nok flyvsk og måske stadig lige lovlig socialliberal a la de radikale, til at man ville overveje at skifte Enhedslisten ud med dem. Men dog med nogle fornuftige bud på kandidater, der modsat flertallet i Enhedslisten ikke er så kridhvide. 

Og så har Alternativet også en kandidat, der har stiftet Brune Feminister, der foreløbig har til mål at samle minoritetskvinder til at mødes og dele oplevelser. 

Hvad vil en Brun Feminist mon, tænker mange, og hvad betyder det at være Brun Feminist? 

Well, da jeg åbnede avisen i dag, fandt jeg et godt eksempel på, hvad en Brun Feminist bestemt ikke er: Alternativets nye integrationsudspil, der kan ses her, og som i sit udgangspunkt kan lyde udmærket, bliver i Politiken uddybet af folketingskandidat Uzma Ahmed: 

"Hvis man ikke gider at lære dansk eller ikke går ind for ligestilling, så skal vedkommende sendes tilbage til sit hjemland. Man kan simpelthen ikke være her" 

First things first: Hvad er egentlig lige alternativt ved det her? Det her er præcist hvad vi har hørt på siden midten af 90'erne. Først antager vi at der er nogen der ikke gider at lære dansk. Hvem er det præcist, der ikke gider at lære dansk? Hvem har ikke lyst til at kunne forstå hvad der foregår omkring sig, kunne tale med lægen eller finde rundt i NemID? Er det virkelig Alternativets menneskesyn, at der er nogen, der ikke gider? 

Det skal retværdigvis siges at Ahmad også uddyber at der kan være årsager til at der er nogen, der ikke lærer sproget indenfor forventet tid. Men hvad skal det med at de 'ikke gider' til for? Og hvorfor skal nogen sendes 'hjem'? Har vi ikke allerede rigeligt i skrub hjem-retorik fra alle de andre, mindre alternative, partier? 

Og så: Hvorfor behøver vi at antage at der er nogen af de andre, der ikke går ind for ligestilling? Der er masser af mennesker i Danmark, der ikke går ind for ligestilling. Se blot på Weekendavisens ugentlige tirader mod alle slags 'identitespolitikker'. Men ved at sætte manglende velvilje overfor ligestilling sammen med spørgsmål om integration, isoleres dette problem til et fremmed problem, det er noget som er forbundet med de andre. 

Kære Uzma. Jeg tror virkelig på din vilje til at skabe et nyt vi og på at udfordre herskende fortællinger. Og jeg ved at du har oplevet og oplever racisme og andetgørelse på din egen krop. 
Jeg ved også at det er noget nær umuligt at overleve i dansk politik, dansk offentlighed og nogen debatter om integration uden at overtage den allestednærværende og omklamrende diskurs om danskhed  og danske værdier, der åbenbart skulle være bedre end alle andre værdier i hele verden. 

I erkendelse af denne nødvendighed for at overleve i debatten, plejer jeg heller ikke at bruge tid på at kritisere andre minoriteter, der får en stemme i debatten, uanset at deres stemme bliver givet dem kun i det øjeblik de indlader sig på danskehedens præmisser. Men Uzma, hvis du bliver valgt ind i folketinget, så kommer du også til at bestride en magtposition og så er der nogen, der - uanset hvor sympatisk jeg end finder dig - bliver nødt til at stille spørgsmål ved denne reproduktion af danskhed og integration som assimilation. Det er ikke brugbart, hvis man gerne vil ændre noget. Hvis man vil noget alternativt. 

Jeg har tidligere talt om den feministiske metode: Den feministiske metode handler om erkendelsen af, at der i gengivelser af historien har været en systematisk skævvridning af hvilke stemmer, der har haft monopol på at fortælle om virkeligheden. En skævvridning i subjekt- og objektpositioner. Feminister og feministiske tænkere har søgt at udfordre denne monopol og dette hierarki, så der blev plads til andre stemmer og gengivelse af andre virkeligheder.

Den feministiske metode behøver derfor ikke kun at handle om den systematiske skævvridning i forhold til køn, men kan også bruges til at udfordre hegemoniske fortællinger om 'race', minoriteter, 'muslimer' (og alle de, der bliver aflæst som værende muslimer), queers og folk, der lever med manglende kropskapabilitet. Det er derfor vi har queerfeminisme, Black feminism og socialistiske feminister, blandt andre. 

Når man tilegner sig navnet Brun Feminist, så forpligter det historisk, at man ikke alene udfordrer bias (skævvridning) og diskrimination i forhold til køn (deraf feminist), men også i forhold til racisme og xenofobi (deraf brun, altså alle de, der ikke bliver genkendt som hvide eller danske).

Jeg har derfor et problem med at nogen kalder sig Brun Feminist, men samtidigt reproducerer en måde at tale om de andre på, som i grunden ikke adskiller sig fra mainstream xenofobi og white supremacy (= vi er bedre end de andre, derfor skal vi lære dem noget om ligestilling etc.) (Og nej, white supremacy handler ikke kun om hætteklædte mordere, der lyncher sorte amerikanere, det er den grundlæggende opfattelse af menneskelig og kulturel overlegenhed, der opretholdes af de magthavende systemer og det sker ikke kun ovre hos alle de andre, det sker lige her hos os og bliver konstant reproduceret.) 

Jeg har et problem med det, uanset om man kalder det en opkvalificering eller en forbedring af de andre. 

Så kære Uzma. Al respekt for dit arbejde, for din ret til at mene lige hvad du vil. Og til at lade dig overmande af mainstream diskurser om os og dem. Jeg kan se og forstå at det er noget, der sker automatisk blot man bevæger sig i retning af Christianborg. Der er simpelthen ikke plads til nogen, der ikke efterstræber denne danskhed.

Men træf et valg: Man kan ikke være Brun Feminist og samtidigt arbejde for den skjulte assimilationsagenda. Det er knapt så alternativt.