"Jeg forstår ikke hvordan homoseksuelle fungerer"

Karoline Vind, Landskasserer i SF Ungdom og LGBT-aktivist, gæster i dag min blog med dette vigtige indlæg. Læs med: 

Sent tirsdag aften sætter jeg mig ind i en taxa og siger min adresse. Jeg spørger min chauffør, om han har travlt, nu hvor Copenhagen Pride Week lige er startet. Han trækker på skuldrende, mens han undrende siger: ”Er det i denne uge? Sjovt. De har altid en vild fest de der homoer.” Jeg kan ikke dy mig og svarer: ”Ja der er nogle festaber imellem os.”

Der bliver stille i bilen, og et kort øjeblik trænger frygten sig på. Pis, hvorfor fanden skal jeg også altid være så åbenmundet?

”Må jeg spørge dig om noget” brummede chaufføren. Et spinkelt "ja" kommer ud fra mine læber. ”Jeg forstår ikke, hvordan sådan nogle som dig fungerer.” Hans barndomsven var sprunget ud som homoseksuel, og han kunne ikke forstå, hvorfor han ikke havde opdaget det. Han måtte jo have kigget på ham i badet?

Jeg trak vejret dybt, frygten sitrede i mig: ”Han tænder sikkert ikke på dig”, sagde jeg. Han indvendte: "Men jeg træner, er lækker og har styr på økonomien?" 
”I 99% af tilfældene synes de, at du er røvsyg." Vi var fremme ved min lejlighed, da det sidste ord faldt. Han kiggede på mig, og spurgte om jeg røg. Jeg nikkede, og han foreslog, at vi tog en smøg, mens jeg forklarede ham lidt mere.

Jeg forklarede ham, at homoer ikke tænder på alle fra deres eget køn, ligesom han nok ikke tænder alle kvinder. Det tog lidt tid, men chaufføren grinede og sagde så, at han bedst kunne lide dem små, mørke og med gode bryster. 

Jeg forklarede videre under smøgen, og han accepterede lige så stille. Da den sidste glød var slukket, og jeg gjorde antræk til at gå kiggede han igen på mig. ”Okay Karoline, jeg forstår lidt. Så hvor er det, jeg skal tage hen, så jeg kan køre dem sikkert hjem?”

Jeg smilede. Der spredte sig en lettelse i mig. Et lille skridt er taget mod en mere mangfoldig by, hvor vi ikke stiller spørgsmålstegn ved hinanden. Når vi taler sammen, har vi langt nemmere ved at forstå hinanden og respektere de mennesker, vi er.
Folk prøver ofte at bilde mig ind, at homoseksuelle ikke længere har noget at kæmpe for, men det har vi. Så længe der findes mennesker derude, der ikke ”forstår” homoseksuelle, så længe skal vi blive ved med at oplyse og tage debatten. For kun gennem samtalen nedbryder vi fordomme.