Som nogen af jer måske ved, skal Danmark træffe en beslutning om indkøb af nye kampfly, nærmere betegnet Joint Strike Fighter 35. Ikke uden grund er medier og politikere tavse omkring handlen, der foreløbigt skal koste 30 milliarder kroner.
Jeg siger foreløbigt, fordi vi der interesserer os for udenrigspolitik og har fulgt programmet i noget tid, ved at det er en af de mest fordærvede forsvarsskandaler i nyere amerikansk historie. 1.5 trillioner dollars, mange af hvilket er forsvundet i lommen på våbenspekulanter og politikere, går det på indtil videre, og flyet er stadigt ukampdygtigt. En chokeret UNESCO-medarbejder har lavet en række sammenligner, og f.eks. kunne pengene bruges til at...:
- Give samtlige studerende i USA en gratis uddannelse i et år. 60 milliarder.
- Udrydde brugen af drivgasser, og forny forskning i at beskytte ozon-laget. 50 milliarder.
- Skaffe rent drikkevand til alle på jorden. I ti år. 10 milliarder.
- Betale for skov-oprettelse over hele kloden, og derved have nok træ til brænde, byggeri, erosionsbekæmpelse og tilstrækkelig CO2-fjerning til at sløve global opvarmning. 70 milliarder.
- Sløve, stoppe og omvende global opvarmning med ny forskning, uddannelse, og andre metoder. 240 milliarder.
- Give alle mennesker på jorden husly i 10 år. 210 milliarder.
- Stoppe og forebygge syreregn på hele kloden. 80 milliarder.
- Bygge 10 millioner klasseværelser i over 10 lande, og skaffe uddannelse for alle børn på kloden. 72 milliarder.
- Stabilisere befolkningsvæksten ved at forsyne prævention og uddannelse kloden om i ti år. 105 milliarder.
- Eliminere sult i hele verden i ti år. 30 milliarder.
Listen fortsætter, jeg stopper før jeg får krampe. I dag måtte samtlige fly under udvikling endnu engang under flyveforbud, på grund af olielæk, brand ombord og revner i skroget. Det er et sort hul der æder penge, og giver det til de høje herrer der ikke har brug for mere flæsk: Raytheon, Lockheed-Martin og andre våbenproducenter, og deres lobbyister i NATO og allierede regeringer, der som bekendt er med til at betale for flyets udvikling.
Udover at Danmark naturligvis ikke har brug for et femte-generations krigsfly (hvem skulle vi bruge det mod? Vores flåde af F-16 er fine nok til at bombe libyere med, så vidt vides.), så er vores samfund i forfald. Med arbejderrettigheder fejet under tæppet, en skarp forøgelse af skellet mellem rig og fattig, og den "røde" regerings slagtning af velfærdsydelser og indkomster, så kan de 30 milliarder bruges andre steder. Jeg vil opmuntre alle der kan til at udbrede viden om hvilket korrupt svindelnummer F-35 er, og til at kræve indkøbet standset. Der bør aldrig findes penge til krig og international korruption, som kan bruges på at skaffe mennesker en anstændig tilværelse.
Flere links til de interesserede:
A-10 flyets designer piller samtlige argumenter for JSF-35 fra hinanden: http://www.youtube.com/watch?v=UQB4W8C0rZI
Wiki om kritikken af programmet, dog ikke på nogen måde fyldestgørende ift. korruption og svind: http://en.wikipedia.org/wiki/Joint_Strike_Fighter_program#Program_issues