Annonce

13. maj 2014 - 11:18

Nu kan vi få bank - mens vi har vielsesring på!

Jeg sad og kiggede i dameblade hos tandlægen i dag. Hele den der modeverden er virkelig langt ude. Udover anoreksi, kapitalisme, overforbrug, børnearbejde og objektificering af kvinder, er det skørt, at alle designerne er mænd, og modellerne er kvinder, som mændene bruger som påklædningsdukker.

Som min stedfar sagde: "Den daglige madlavning er en kvindes opgave, men de dygtigste kokke er altid mænd."

Nå, men jeg havde et hul og skulle have boret, og da jeg fik bedøvelsen kom jeg til at tænke på den tale, hvor Malcolm X snakker om at være ved tandlægen. Han siger noget i stil med:

"Du ved, tandlægen vil gøre dig ondt, så du kæmper imod med næb og kløer, indtil han skyder novokain ind i kæben på dig, så du ikke mærker noget og sidder stille, mens han arbejder i din mund. Borgerrettighedsbevægelsen er ligesom den novokain. De giver dig alle mulige små rettigheder, så du ikke mærker den store uret, der bliver gjort imod dig. Du kan sidde på den samme bar, drikke af den samme vandhane, sidde i den samme bus og gå på de samme toiletter. Du kan sidde ved siden af hvide mennesker. På toilettet."

Og så griner publikum og tænker på, at alt det kan være ligegyldigt, når man kan blive skudt ned af politi eller racister når som helst.

Det, homoseksuelle oplever i Danmark i dag, kan på ingen måde sidestilles med det, der skete - og sker - for sorte mennesker i USA, men undertrykkelsens mekanismer er de samme.

Og når Københavns Kommune, Eurovision Song Contest og LGBT Danmark fyrer op under 25 års massiv ægteskabspropaganda, og hele landet fejrer sin egen selvfedme med et homo-bunkebryllup og "Hold kæft, hvor har vi det bare alle sammen godt i Danmark med Regnbueplads og jeg ved ikke hvad," så er det den samme, gamle novokain.

Den bedøvelse, de skyder ind i kæben på os for at få os til at sidde stille og holde kæft, mens de fuldstændigt usynliggør os i skolesystemet, fratager midler til hiv/aids-forebyggelse, begår daglige overgreb mod transpersoner på Sexologisk Klinik, fordømmer queer selvforsvar og griner hjerteligt af den strøm af anti-queer vittigheder, der løber ud af vores samfund som betændelse fra et sår.

Nu kan vi blive gift - ligesom heteroerne. Så kan vi få bank, mens vi har vielsesring på! Og publikum klapper og griner…

___________

PS: Det er i talen "Message to the Grassroots," at Malcolm siger det med tandlægen:

"Just as the slavemaster of that day used Tom, the house Negro, to keep the field Negroes in check, the same old slavemaster today has Negroes who are nothing but modern U
ncle Toms, 20th century Uncle Toms, to keep you and me in check, keep us under control, keep us passive and peaceful and nonviolent. That’s Tom making you nonviolent. It’s like when you go to the dentist, and the man’s going to take your tooth. You’re going to fight him when he starts pulling. So he squirts some stuff in your jaw called novocaine, to make you think they’re not doing anything to you. So you sit there and ’cause you’ve got all of that novocaine in your jaw, you suffer peacefully. Blood running all down your jaw, and you don’t know what’s happening. ’Cause someone has taught you to suffer — peacefully."

Hør den her. Den er fed!!!!


Annonce