Annonce

26. september 2014 - 14:48

Til forsvar for kunsten og ytringsfriheden

I vores naboland har der i noget tid efterhånden verseret en debat om Dan Parks. Dan Parks er en kontroversiel kunstner, der har lavet en række værker der mere eller mindre fornærmer alle i Sverige, på tværs af etnicitet, politisk opfattelse og religion, Dan Parks har en fornærmelse til dem alle.

Hvis man føler for det, kan man se hans værker her.

Sagen eksploderede i Sverige da Dan Parks blev dømt for racisme og hans værker destrueret, om selve domme har Jakob Mchangama fra tænketanken Justitia skrevet en glimrende gennemgang, som jeg langt hen af vejen er enig i.

Nu er der så en debat i Danmark om hvorvidt at hans værker skal udstilles her eller ej. Radio 24/7 har sagt at de vil hjælpe med at etableret udstillingen, hvis nogle andre vil stå for den, og flere steder er der startet debat om de overhovedet skal have lov til det, samt om det overhovedet er kunst (eksempelvis her).

For mig er det ret simpelt.

Jeg og andre skal ikke gøre os til dommere over hvad der er kunst og hvad der ikke er. Hvad en tilfældig svensker ønsker at udstille, rager sådan set ikke mig. Såfremt at han overtræder reglerne for injurier, racisme eller andet, så må domstolene og politiet tage stilling til dette.

Men det tvivler jeg nu ganske stærkt på at han ville gøre. Fordi i Danmark har vi ret vide grænser for hvad vi tillader. Kig eksempelvis på Martin Strid, Claus Deluran, Adam O, Røde Mor og en lang række andre af vores yndlingskunstnere på venstrefløjen, de har alle det tilfælles at de har lavet kunst, som hvis det blev fortolket bogstaveligt, på linje med et politisk budskab ville håne, nedværdige eller direkte true borgere i Danmark.

Og sådan bør det blive ved med at være, hvis Dan Parks opfordrede til vold, hatecrimes eller ønskede at udøve censur, så ville jeg bekæmpe ham med alt hvad lovgivningen giver af muligheder, men indtil da, så er han bare en tilfældig svensk kunstner der udstiller noget jeg ikke er specielt begejstre for og ham om det.

Diskrimination i Danmark er et reelt problem, arbejdsløshed er et reelt problem, social kontrol er et reelt problem, bandekriminalitet er et reelt problem – en svensk kunstner der måske vil udstille noget i et privat lokale er ikke et reelt problem og vi bekæmper ingen reelle samfundsproblemer ved at bekæmpe Dan Parks, tværtimod så fjerner det fokus for de meget reelle problemer vi har i Danmark.

Fordi racismen forsvinder ikke fordi man forbyder den, racismen forsvinder ikke fordi hattedamerne i Kødbyen slipper for at se på en kunstner de ikke kan lide, hvis man tror det, så kan man med fordel tjekke op for hvordan det er lykkedes for amerikanerne med at indfører parental advisory på hip hop album. Det var det samme man forsøgte og teksterne på mange af udgivelserne gennem årene har, hvis de blev taget bogstaveligt, været 100 gange værre end Dan Parks. Forbud stopper ikke racisme eller kunst, det styrker den. 

Annonce