Annonce

9. juni 2015 - 20:35

En kærlighedserklæring til fællesskabet

Da jeg fik mit første job som 10 årig, meldte min far mig ind i 3F. Ikke, fordi 3F er rarere eller bedre end de andre, men, fordi de havde hovedoverenskomsten på det område, jeg arbejdede indenfor

Siden da, har jeg været medlem af den fagforening, der havde overenskomsten. Jeg har brugt min fagforening flere gange, til vejledning, til kurser og nogle enkelte gange til at støtte mig overfor arbejdsgivere, der enten forsøgte at snyde mig, eller simpelthen ikke kendte reglerne.
 
Fagforeningerne har sjældent været fejlfrie, men de har været der og de har haft min ryg, når det gjaldt. For det er, hvad fællesskabet handler om. Det handler ikke om fattighjælp, det handler om:
Jeg har din ryg, kammerat, har du min ryg? - det handler om, at vi står sammen som stærke og frie individer, der ikke vil finde os i at få ødelagt vores arbejdsvilkår, eller vores velfærdsstat, af useriøse arbejdsgivere eller politikere! 
 
Og det er der, valget står lige nu. Hvor Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri og de andre seriøse arbejdsgiverorganisationer alle kæmper for at bevare den danske model, så har højrefløjen, med Venstre og Dansk Folkeparti i spidsen, de seneste år, gjort sig til fortalere for at indskrænke konfliktretten, importere østeuropæisk arbejdskraft og sænke lønningerne.
 
De siger alle noget andet i pressen, i disse dage. Men, lad ikke det snyde dig. Hvis højrefløjen vinder, så kommer vi til at se massive angreb på den danske model, og på vores løn- og arbejdsvilkår, de næste år!
 
Dette vil de gøre, selvom danske arbejdere er blandt verdens mest produktive og selvom Danmark er et af de bedste lande i verden at drive virksomhed i.
 
Det er uansvarligt at gamble med Danmarks fremtid alene for at glæde vennerne i VL-gruppen(LINK TIL VL HP) og det er uærligt, når højrefløjen lader som om, at den er arbejdervenlig, efter at have gjort alt, hvad den kan for at smadre fagbevægelsen og den danske model i 4 år!
 
Derfor, stem på fællesskabet, stem på et af de partier, der rent faktisk vil Danmark og ikke bare overdanmark.

 

Annonce